Grøften – København

20. juli 2011

Den danske sommer er ikke let at spå om, og afhængigt af hvad man vil den pågældende dag er det forskelligt vejr man ønsker sig. Denne dag skulle vi for eksempel i Tivoli, og så var det jo fint med tørvejr, for det er lidt mindre sjovt at stå i kø og prøve forlystelser når vandet står ned om ørerne på én, men samtidig ønskede vi os heller ikke decideret solskin, for det kan hurtigt blive meget varmt at skulle befinde sig udenfor i så lang tid. For en gangs skyld var vi glade for at solen ikke smilede til os fra en skyfri himmel, og vi syntes faktisk at vejret var helt perfekt. Det var der også rigtig mange andre mennesker, der syntes, så det var et tæt befolket Tivoli vi kom ind i.

Der var lige så mange mennesker, da vi hen af eftermiddagen besluttede os for at finde noget at spise. Vi valgte at tage på restaurant Grøften i Tivoli i København, da kæresten havde lyst til at spise skipperlabskovs.

Travlhed til trods lykkedes det os uden problemer at få et bord til to. Her opdagede vi dog vores første fejl. Vi blev placeret i et halvudendørs område, hvor der dog var glastag henover. Dette tolkede restauranten dog som om at det så lå gæsterne frit for at ryge under hele middagen. Personligt synes jeg at rygning er en klam hobby at have, men folk kan generelt ryge hvad de vil, så længe det ikke generer andre. Men her? Her generede det andre. At skulle sidde og forsøge at nyde sin mad i røg og stank var ikke tillokkende – nærmere direkte ulækkert. Hvis en restaurant ønsker at holde fast i at lade sine gæster ryge under maden, så skal man gøre opmærksom på dette ved ankomsten og spørge hvor gæsterne ønsker at sidde (hvis de også tilbyder røgfrie pladser), i stedet for blot at placere folk ved rygerborde, bare fordi der er plads og de skal sælge nogle hurtige pladser. Hvis jeg havde vidst at vi ville blive tvunget til at spise dér, så ville jeg have fundet et andet sted at spise. Resultatet er at restauranten får absolut nul point for atmosfære, og lovning for at jeg ikke kommer igen, hvis der er tale om samme forhold næste gang.

Vi fik menukortene med da vi blev placeret, og da vi havde smugkigget på deres tilbud hjemmefra, vidste vi allerede nogenlunde hvad vi ønskede os. Der gik ikke lang tid før en tjener kom forbi og tog imod vores ordre. Kæresten bestilte som sagt deres skipperlabskovs ad libitum, og jeg valgte deres teaterplatte med 6 forskellige ting.

Skipperlapskovsen var fin. Konsistensen var god og der var masser af mørt kød i. Det blev serveret med en lille skål syltede rødbeder i tern, purløg på toppen, to halve stykker tørt rugbrød, to små pakker smør, og ketchup, worcestershiresauce og HP sauce. Ifølge kæresten bør der serveres sennep til, men skipperlabskovstraditioner kan jo være forskellige fra sted til sted. Det var som sagt ad libitum, men kæresten løb hurtigt tør for rugbrød, og hvis det var mig, ville jeg gerne have haft noget mere rødbede til. Det ville måske have passet lidt bedre, hvis der var en lidt mindre skål til skipperlabskovs og lidt mere plads til ekstra tilbehør. Men – i orden – man kan altid forsøge at fange en tjener.

Teaterplatten bestod som sagt af seks forskellige ting. Jeg elsker at prøve lidt af hvert når det kommer til mad, så jeg har tendens til at gravitere mod sådanne platter. De seks forskellige ting bestod af frikadelle med kartoffelsalat, hønsesalat, fiskefilet, marineret sild, roastbeef med remoulade og ristede løg og flæskesteg med rødkål. Dertil blev der serveret fem halve stykker tørt rugbrød og et endnu kedeligere stykke hvidt brød, og smør. Der var ikke lagt meget vægt på at finde et godt rugbrød som tilbehør. Kæresten fik noget af mit tiloversblevne rugbrød, da jeg altid spiser min fiskefilet uden, og frikadellen mente jeg heller ikke forlangte rugbrød, da den havde tilhørende kartoffelsalat.

Frikadellen blev serveret lun og var sådan set udmærket. Den var dog meget lille, egentlig alt for lille. De kunne godt have serveret en frikadelle af normal størrelse, i stedet for miniatureudgaven. Enten det eller lagt to på tallerkenen.

Hønsesalaten var udmærket og smagte hjemmelavet. Der var store stykker trevlet kylling i, så det var en af plattens højdepunkter. Desværre blev den serveret med et par skiver kold bacon, som smagte for salt og som om det havde stået for længe. Der var dog nok hønsesalat til at dække mere end det halve stykke tørre rugbrød, så det er også et plus over de andre småretter.

Fiskefileten var lun og smagte også udmærket. Den var ligesom frikadellen af den lille slags.

Til silden var der kun lige nøjagtigt nok sild til at dække et halvt stykke tørt rugbrød. Den var også OK, men smagte en smule tør. Jeg er ikke den store sildespiser, men kunne godt have brugt en eller anden form for cremet tilbehør til denne. Den blev serveret med rå løg og kapers.

Roastbeefen var på det jævne, men smagte udmærket med syltede agurk, remoulade og ristede løg oven på.

Flæskestegen var til gengæld god. Kødet var virkelig mørt og smagte dejligt, og skiven var som minimum dobbelt så tyk som brødet jeg fik det på. Der blev serveret en sveske til, som jeg dog lod ligge. Det eneste ærgerlige ved flæskestegen var at flæskesværene havde fået alt, alt for meget salt. Jeg kunne lige spise de yderste stykker, men resten var simpelthen uspiseligt, og jeg elsker ellers flæskesvær.

Under snak med kæresten kom jeg frem til den konklusion at frokostplatter og deslige er sværere at lave fantastisk end fx skipperlabskovs. I grunden er frokostplatter et ambitiøst projekt, for på fx Grøftens teaterplatte skal de præstere at lave seks gode småretter for at få én god ret, mens de med skipperlabskovsen bare skal lave én ting rigtigt (skipperlabskovsen). Ved frokostplatter nytter det ikke noget at halvdelen af retterne er gode, hvis de restende trækker helheden ned.

Skipperlabskovsen var ganske udmærket og er måske også det, som Grøften er mest kendt for. Til 145 kr. er det ikke billigt sluppet, men man kan leve med det engang imellem. Det er jo ikke så tit man får skipperlabskovs. Af teaterplattens seks ting var frikadellen, fiskefileten og roastbeefen på det jævne, silden lidt under, brødet lidt længere nede endnu, og flæskestegen (med undtagelse af de for salte svær) og hønsesalaten gode. Jeg blev mæt, men nogle af retterne var stadig i underkanten af acceptabel kvantitet, og til 185 kr. levede det slet ikke op til den forventede kvalitet.

Hvis jeg skulle give en bedømmelse udelukkende ud fra den mad jeg bestilte, ville stedet få to kattepoter. Der var for mange småretter, der kun var “på det jævne”, og ikke nok til at opveje det, og slet ikke til 185 kr. Generelt er alle deres retter for dyre. Jeg kan ikke anbefale teaterplatten og jeg har egentlig ikke den store lyst til at spise der igen. Men skipperlabskovsen var god, og det er den eneste grund til at Grøften i Tivoli i København får hevet sig op på tre kattepoter.

TITEL: Grøften

ADRESSE: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1620 København V

WEB: http://www.groeften.dk/

BEDØMMELSE:     

%d bloggers like this: