Dolce Vita – Middelfart

6. august 2011

Sommeren kom lige pludselig på visit igen. Det er et meget omskifteligt vejr, det danske vejr. Vi var dog glade ved forandringen, da vi var på havet og havde bestilt bord ved restaurant Dolce Vita i Middelfart. De havde et “Brunch og kunst” tilbud, hvor man for 165 kr. kunne få deres brunch buffet samt billet til Middelfarts Keramikmuseum, Grimmerhus. Museumsbilletterne koster normalt 65 kr. pr. voksen og brunchen 150, så ved at gøre brug af dette tilbud kunne vi besøge museet for 15 kr.

Nu handler denne anmeldelse jo om maden vi fik serveret, men jeg vil gerne lige tage et par minutter til at beskrive museumsbesøget også. Museet var ikke så stort som jeg havde forventet, men der var da noget at se på. De har skiftende udstillinger, men jeg må nu indrømme at stedet ikke imponerede mig specielt, i hvert fald ikke den nuværende udstilling, som er meget “moderne” og hvad man nu ellers kalder det. Der var nogle skumle figurer, som kostede omkring 25.000 kr. stykket og forestillede forkert proportionerede mennesker med dyrehoveder, for slet ikke at nævne mesterværket Hund i Opkast. Kunst er jo en meget individuel smagssag, så hvad man får ud af det er lige så individuelt. Bare på grund af den begrænsede mængde, ville jeg dog være blevet skuffet hvis jeg havde betalt 65 kr. for at komme ind. Men hvis man kombinerer besøget med en brunch, så billetten kun koster 15 kr., så er det da en oplevelse at tage med.

Og nu videre til essensen i denne anmeldelse! Dolce Vita! Det søde liv i Middelfart. Restauranten ligger på kulturøen, lige ned til vandet. Det er faktisk muligt at parkere sin båd lige ud for – hvis man da er så heldig at finde en plads. Udsigten er flot – vi satte os udenfor og havde herfra udsigt til begge broer. Det er en velplaceret restaurant, og interiøret er også flot sammensat, så det er ikke et problem hvis vejret ikke er gunstigt og man må sidde indenfor.

Vi havde bestilt bord til kl. 12.30. Vi mente at dette tidsmæssigt ville passe med et besøg på museet bagefter. Tidspunktet er dog måske mere “frokost” end “brunch”, i hvert fald var den venlige tjener ikke helt bekendt med tilbudet “Brunch og kunst” og måtte tjekke indenfor. Der var dog ingen problemer, og vi blev hurtigt sat og fik bestilt. Da der var tale om buffet, kunne vi også selv med det samme gå ind og tage hvad vi ville have.

Dolce Vita gør brug af et åbent køkken. Der er en halvvæg ud mod køkkenet, så vi kunne observere køkkenpersonalet lave mad og tale italiensk, hvilket gav en fin autentisk stemning. Fra køkkensiden var der bordplads op mod halvvæggen, så der var ingen hemmeligheder omkring hvad de lavede. Vi kunne nærmest kigge dem over skulderen.

Der var en kurv med 3-4 slags brød: Noget ciabattalignende, en eller to mørkere typer “hvidt brød” og rugbrød, som jeg desværre glemte at smage, men som så friskt ud! Dertil var der et pålægsfad med to forskellige slags italienske kødpålæg – den ene var vist prosciutto og dertil også en salami af en art. Så var der røget laks og en ost, små smørpakker og to slags syltetøj. Ved siden af var der også et fad med yoghurt, som var anrettet i små fine glas. Ved siden af disse var der en mindre skål med müsli, som man kunne drysse oven på sin yoghurt, hvis man havde lyst til det.

Der var rigtig mange dejlige ting at smage, så jeg nåede faktisk aldrig det hele igennem. Jeg fik mig dog selvfølgelig et stykke med røget laks, som havde en rigtig god smag. Nogle gange kan laksesmagen godt forsvinde lidt blandt brød og andet tilbehør, men jeg synes at denne her smagte fint igennem, selvom røget laks selvfølgelig ikke er kendt for sin gennemtrængende smag.

Yoghurten var også fin og så meget dekorativ ud i sit lille glas.

Så var der også en del varme retter, som inkluderede en pastaret, stegt kød (jeg tror det var kalvekød), og nogle forskellige stegte grøntsager. Kødet var velstegt med en rigtig god smag, og det samme kan siges om pastaen (bortset fra at den ikke var stegt). Det var en vegetarret med pasta i tomatsauce og med parmesanost på toppen, men der var lagt noget smag i saucen. Tit bliver sådanne tomatsauce lidt kedelige og blide, fordi restauranterne forsøger at servere for laveste fællesnævner, som ikke værdsætter mad der smager af noget, men her var der ikke tøvet for at få en ordentlig smag igennem. Det var det hele værd.

Til alle gode brunche hører der en æggeret og her serverede de spejlæg med dertilhørende bacon og pølser. Baconen var god og frisk – kold bacon der har stået for længe har tendens til at smage meget salt. Pølserne var næsten bedre. Her var ikke tale om almindelige cocktailpølser som man får så mange andre steder, men igen en pølse med lidt saft og kraft i. Men spejlægget …! Spejlægget imponerede mig meget. Jeg er for vant til restauranter, hvor de forsøger at behage den laveste fællesnævner ved at gennemstege alt til døde eller fjerne al smag så selv den mest kræsne tre-årige vil spise det. Hviden var fast og når man skar i ægget, flød der en smuk, skinnende masse appetitligt ud. Det smagte dejligt.

Til dessert var der først og fremmest et flot og varieret frugtfad. Jeg fik da smagt på det, men det var måske knapt så spændende i forhold til de andre dessertretter vi havde at vælge imellem! Altså, frugt hænger jo på træerne, det gør kage og søde sager ikke! Jeg har kigget. Der var croissanter, krydderkage, pandekager og en art chokoladekage.

Hvis vi starter med croissanterne, så vil jeg sige at jeg elsker croissanter. De er fantastiske. Når de laves rigtigt, er de sødlige og kan spises lige som de er – ligesom dem fra Dolce Vita. Croissanterne var bløde, knasende og søde (både i smag og i deres små, nuttede størrelser). Man kan jo købe færdig croissantdej i supermarkederne, men de smager ikke rigtigt. Hvis man kommer fx nutella på eller andet tilbehør eller pålæg (de ikke-søde croissanter er jo også gode til frokost, selvom jeg endnu ikke har fået det afprøvet) smager de sådan set udmærket, men rigtige croissanter kan spises lige ud af posen.

Krydderkagen med reven gulerod var blød og svampet, og ikke tør og kedelig som man nogle gange kan forvente af krydderkager. Den blev serveret med en fin, tyk vanillecreme til.

Og så har vi pandekagerne. Endnu en af mine favoritter. For det meste når restauranter serverer pandekager til brunch, så er det de små, tykke amerikanske pandekager de mener. Personligt kan jeg godt lide dem (men ikke lige så godt som de andre), og set fra restauranternes synspunkt, så er de nemmere at gå til, fordi de per definition er mindre end almindelige danske pandekager, lettere at lave, og det er heller ikke noget problem at genopvarme dem, hvorimod almindelige pandekager har tendens til at blive lidt tørre og kedelige og hurtigt kolde igen efter genopvarmning. Men Dolce Vita tog ikke den lette udvej, og så vidt jeg kunne bedømme var pandekagerne lavet samme dag. Pandekagerne var store, bløde og havde fået tilsat vanille, hvilket gav dem den der lidt ekstra finesse. Pandekagerne var så rullet sammen med sukker og skåret på skrå i mundrette stykker. Pandekagerne i sig selv var rigtig gode, men egentlig var det præsentationen der virkelig imponerede mig, simpelthen fordi restauranten gjorde så meget ekstra ud af det. De kunne bare servere dem i en stak og så tog folk selv, men i stedet havde de taget sig tid til at rette det an. Dét er noget der taler for en kvalitetsrestaurant, det er ikke alle, der ville gå den ekstra centimeter og ikke bare tænker på produktets kvalitet men også på kvaliteten af præsentationen.

Pandekagerne blev serveret med sirup, men hvis man var til det, kunne man altid tilføje lidt af det syltetøj, som stod henne ved osten.

Til slut var der chokoladekagen. Jeg er egentlig lidt usikker på, hvordan den skal defineres uden at have set opskriften. Den var for blød og flydende til at kunne betegnes som en (i det mindste dansk) kage, men ikke så flydende at det var en chokolademousse. Den blev portionsanrettet i meget små skåle og måtte spises med en ske. Den havde en rigtig god, blød og lækker chokoladesmag og der var små blåbær i.

Jeg må sige at der ikke er meget at rafle om i denne situation. Maden var ikke bare fantastisk, der var kræset om den. Det var ikke “bare” en brunch, der var lagt rigtig meget arbejde i den. Det er jo så nemt nogle gange at slippe let omkring en buffet (ikke at der på nogen måde er noget i vejen med buffeter, men det er arbejdsmæssigt noget andet end portionsbestilte retter). Man stiller alting frem og så tager folk selv. Man kan spare lidt på den tid, man ellers skal bruge på anretningen og smukkeseringen. Men ved Dolce Vita blev niveauet sat højt og holdt dér hele vejen igennem. Der var ikke en eneste ting vi fik på Dolce Vita, hvor jeg tænkte “Det var godt, men hvis de nu lige havde …” Det hele var bare som det skulle være. Og til 150 kr., hvilket er inklusive drikkevarer bestående af kaffe/te og juice, så synes jeg faktisk ikke det er særlig dyrt. Drikkevarer er altid noget af det dyreste man får, hvis man spiser brunch et sted, hvor man skal bestille drikkevarer ved siden af.

Så der er ingen tvivl. Jeg havde knapt nok forladt restauranten, før jeg vidste at Ristorante Dolce Vita i Middelfart skulle have fem kattepoter. Det er alle pengene værd, og vi vender helt sikkert tilbage en anden gang for at prøve deres aftenmenu også.

TITEL: Dolce Vita

ADRESSE: Havnegade 8C, 5500 Middelfart

WEB: http://dolcevitaristorante.dk/forside

BEDØMMELSE:     

%d bloggers like this: