Den Gamle Grænsekro – Christiansfeld

22. oktober 2011

Vi blev inviteret til 70 års fødselsdag hos ledsagerens familie, men det afholdt mig nu ikke fra at medbringe mit kamera med fuld intention om at anmelde maden. Arrangementet foregik på Den Gamle Grænsekro i Christiansfeld.

Opdækningen var udmærket med mange knive, gafler og glas, hvilket gav en meget ophøjet stil. Nogle af de mindre avantgarde gæste brugte den forkerte kniv til forretten, men tjenerne satte uden tøven erstatning ind – det var sikkert ikke helt uventet. Tallerkenerne var dog ikke af rent sølv, hvilket jeg kunne se på min tallerken, da noget af sølvet var skallet af. Jeg vil dog gerne tilføje, i tilfælde af at der foreligger tvivl herom, at jeg ikke forventede at få min mad serveret på et sølvfad. Det er jo ikke derhjemme.

Forretten var butterdej med laksefyld serveret med en lys sovs og en enkelt ensom reje i skald. Vi havde en mindre diskussion omkring min reje, som kun havde én klo, hvorvidt jeg havde fået den ringeste (den der er lettest at fange på grund af sit handicap) eller den stærkeste (den der kæmpede bravest og mistede sin ene klo i kampen). Vi fik aldrig mulighed for at undersøge emnet til bunds.

Et tip: Når du spiser skaldyr, så fjern altid den sorte streng. Det er tarmen. Personligt ønsker jeg ikke de ekstra proteiner.

Retten i sig selv smagte ganske udmærket. Butterdej og laks passede fint sammen, dog blev det en smule tørt, der hvor der ikke var sovs.

Et af kritikpunkterne ved arrangementet var hvor lang tid der gik, før hovedretten blev serveret. Der gik meget lang tid. Der gik omtrent en time fra vi satte os til hovedretten kom ind. Det tyder på dårlig planlægning, hvilket jeg ikke synes er i orden. De skal vide hvad de laver, når de arrangerer selskaber.

Til hovedretten hørte en kartoffelret – en art spansk kartoffeltortilla med spinat. Den var udmærket og en interessant afveksling fra de mere gængse “kogte, hvide kartofler”.

Sovsen var en sovs. Der er ikke så meget andet at sige til det.

Kødet var oksesteg og blev serveret med et mindre udvalg af letstegte grøntsager – sukkerærter, minimajs, små champignoner og gulerodsstave. Da det blev serveret så jeg umiddelbart at noget ikke passede sammen, men det var først lidt længere inde i middagen, at det gik op for mig hvad det var. Grøntsagerne. De smagte udmærket, de var stegt så de stadig havde en smule bid i sig, og især svampene var lækre. Men vi blev præsenteret for små ærter, små svampe og små majs – og store gulerødder skåret i mindre stykker. Jeg forstår pointen i at det ikke længere er sæson for små nye gulerødder, men så synes jeg personligt at de skulle have udeladt dem eller serveret noget andet til. Det ødelagde lidt det overordnede billede, som ellers så så fint og delikat ud med de små grøntsager.

Kødet var sejt. Det var der generel enighed om omkring bordet. Det skal dog siges at da hovedretten gik rundt anden gang, havde kødet fået lov til at hvile og smagte meget bedre. Jeg antager at de var faldet så langt bagud med hovedretten at de valgte at springe kødets hvileperiode over. Jeg ville faktisk hellere have ventet 20 minutter længere på maden og så fået godt kød end at blive præsenteret for sejt kød med det samme. De kræsne teenagepiger ved vores bord nægtede pure at spise det. Mange gæster tager kun én portion – og så er det ikke i orden at de skal nøjes med middelmådig mad.

Desserten var islagkage med chokoladesauce. Chokoladesaucen havde en god smag af chokolade og en fin konsistens men smagte en smule brændt, uden at dette dog ødelagde den.

Islagkagen var hjemmelavet, hvilket var tydeligt at smage. Der var to lag: Vanille og chokolade, og selvom vanillesmagen ikke var så gennemtrængende som jeg måske kunne have ønsket, kunne man med lethed smage fløden i isen, hvilket er tydelige tegn på at desserten er hjemmelavet. Chokoladeisen var også fin. Islagkagen havde på toppen et lag marcipan – ægte marcipan! Siderne var dækket af frisk flødeskum og lagkagen var pyntet med pistaciestykker og ananaskirsebær.

Til kaffen blev der serveret småkager i nøje afmålte portioner. Hvis bordet var dækket til fire, så var der fire småkager af hver type. Personligt synes jeg dette virker meget småt. Det er ikke fordi vi har tænkt os at grovæde i småkager (vi har lige rejst os fra en tre-retters menu), og det ser meget nærigt ud når man ser det anrettet.

Det var heller ikke fordi småkagerne som sådan smagte godt. Der var jødekager, som smagte af absolut ingenting, ikke engang af sukker. Nogle kokoskager med en smule glasur ovenpå, som smagte lidt af kokos. Og nogle brunkagelignende småkager med chokolade- og nøddestykker i, som heller ikke smagte af noget.

De sidste småkager var kransekagestykker med en nød på toppen og et tykt lag mørk chokolade på bunden. Det var de eneste småkager, der var værd at sætte tænderne i. Kransekagemassen var blød og saftig og chokoladen var ægte mørk chokolade.

Vinene serveret under middagen var udmærkede og nogle, der appellerede til de fleste ganer. Tjenerne var venlige, høflige og professionelle (bortset fra da jeg næsten fik islagkage i hovedet, men det er tilgivet for længst). Der var tre borde med en tjener til hver, og de holdt nøje øje med at de begyndte med alle serveringer på nøjagtig samme tid.

Kroen ligger lidt afsides, hvilket også er udmærket, hvis man ikke ønsker at se biler komme drønende forbi hele tiden.

I det store hele smagte al maden udmærket, men … Det var ikke i orden at hovedretten tog så lang tid at blive serveret, og det var ikke i orden at første ombæring af kødet var sejt. Jeg har overvejet hvordan jeg skulle anmelde stedet, da jeg som gæst selvfølgelig ikke er bekendt med prisen og derfor ikke kan sammenligne pris med kvalitet.

Hvis det var en restaurant, jeg havde spist på, ville jeg – uden at kende prisen – have givet dem tre kattepoter for maden, men nu var vi der i selskabs øjemed, og så er det en anden type bedømmelse jeg skal have fat, og medmindre det var et godt tilbud, så kan jeg kun give Den Gamle Grænsekro i Christiansfeld to kattepoter. Maden var udmærket, men jeg kan desværre ikke anbefale stedet til selskab. Ventetiden med kødet og første portions kvalitet er ikke noget jeg selv vil risikere, skulle jeg holde en fest.

Da jeg dog som sagt ikke kender prisen, sætter jeg anmeldelsen ind under både to og tre kattepoter, og så kan man så selv bedømme.

TITEL: Den Gamle Grænsekro

ADRESSE: Koldingvej 51, 6070 Christiansfeld

WEB: http://www.graensekroen.dk

BEDØMMELSE:          –     

%d bloggers like this: