Olivias Brasserie – Odense

11. februar 2012

Vi trængte til at komme lidt ud og spise, så vi bestilte bord ved Olivias Brasserie i Odense. Vi havde hørt gode ting om stedet, så det skulle da prøves. Der er flere væsentlige ting, der spiller ind i bedømmelse af stedet.

For det første var der tale om et meget høfligt, hurtigt og professionelt personale. Tjenerne var hurtige til at tage imod ordrer, at komme med maden og sikre sig at vi havde hvad vi havde brug for. Forret og hovedret fik vi bestilt, serveret og spist i løbet af en time. Efter vi var blevet sat, fik vi fortalt hvad dagens suppe var, og hver gang vi fik en ret serveret, fik vi forklaret hvad der var på tallerkenen.

For det andet var maden god og “smartere” end jeg havde forventet. Visuelt gik de efter en “professionel” præsentation af den type man finder på restauranter, hvor retterne serveres i bidstørrelse. Jeg bestilte deres koldrøget laks og ledsageren kunne ikke stå for dagens suppe, da den bød på tomatsuppe.

Tomatsuppen kan jeg ikke sige så meget om, da ledsageren vogtede over den som en høg, men den havde en god kraftig smag (vi mener de muligvis havde brugt soltørrede tomater i suppen) og kom i en passende portion serveret i en dyb tallerken, der mindede mig om en IKEA stol.

Den koldrøgede laks blev ledsaget af håndpillede rejer, rygeostcreme, rugbrødstuilles og havtorn (de små runde gulorange bær). Det hele så meget dekorativt ud. Den koldrøgede laks var ikke blot den sædvanlige røgede laks i tynde skiver, som man finder i supermarkedet, det var en stor tyk skive skåret i mindre stykker – en rigtig røget laks. Rejerne smagte friskt og ikke vandet. Rugbrødstuilles var finurlige og meget sprøde og tynde, rygeostcremen var udmærket, og havtorn og den grønne gele var også et fint islæt. Det så meget nydeligt ud, men var en fiks lille sag, som jeg synes kostede lidt for meget med sine 81 kr. Ledsageren fik en god portion rustik tomatsuppe til 68 kr., og jeg fik en dekoreret hapstallerken til 81 kr. Det virker lidt som om at restauranten ikke kan beslutte sig for om de vil være en fin restaurant eller en rustik restaurant. Ingen af delene er forkerte, de skal bare vælge hvad de gerne vil være.

Til forretten blev der også serveret brød og smør til. Brødet var dejligt blødt og friskbagt, men smagte ikke af så meget.

Til hovedret bestilte jeg confit af perlehønelår og ledsageren valgte restaurantens oksefilet.

Oksefileten var velstegt – tjeneren spurgte hvordan vi ville have den stegt, og den blev leveret som valgt. Kødet blev serveret med håndskårne pomfritter, fritterede løgringe, løgpuré, rodfrugter og sovs. Rodfrugterne blev serveret som en slags grøntsagssandwich, som så meget interessant og nyskabende ud. Desværre fik jeg ikke tiltusket mig en smagsprøve (portionen var også meget lille) og løgringene måtte jeg også kigge langt efter. Det er ikke altid ledsageren har forstået, at den som skriver anmeldelsen også nødvendigvis skal smage på det hele. Pomfritterne var dog gode. De så en smule forbrændte ud, men det var de ikke. Jeg er lidt usikker på hvorvidt den lille skål, der blev serveret til, var den nævnte løgpuré; den smagte i hvert fald ikke af løg.

Generelt var det en udmærket ret, som havde en passende størrelse. Havde jeg bestilt den, ville jeg dog gerne have haft lidt flere grøntsager til.

Confit af perlehønelår blev serveret med svamperisotto og jordskokker. Fjerkræet var velstegt og mørt, og der var udover jordskokkerne også et stort udvalg af svampe, både til kødet og iblandet risottoen. Jeg var meget spændt på at smage risottoen, da det er en af de retter, som mange restauranter laver forkert. Mange antager at risotto bare er en portion ris, men det er ikke korrekt. Det er en tilberedningsmetode, hvori der indgår en bestemt type ris. Jeg blev dog ikke skuffet over svamperisottoen, da den var blød og cremet. Den smagte dog alt for meget af hvidvin, hvilket til slut blev så overvældende at jeg ikke kunne spise det sidste af risottoen til trods for den ellers fine konsistens. Jeg var imponeret over de mange forskellige svampe, der var blevet brugt – det var ikke kun de sædvanlige champignon.

Den tredje ting jeg vil nævne er indretningen. Bordene var nydeligt dækket, men de var meget, meget små og stod meget tæt. Der var knapt nok plads til maden på bordet. Det føltes næsten klaustrofobisk at sidde i restauranten. Jeg fylder generelt ikke så meget, men der var ikke plads til noget som helst, og jeg måtte sidde med min taske i skødet under hele middagen. Jeg vil sige at det er første gang at jeg har spist et sted hvor jeg ikke følte at der var plads til gæsterne. Det føltes ikke indbydende, og jeg følte mig ikke godt tilpas i restauranten. De meget små, firkantede borde lagde ikke op til hygge med ledsageren. Et andet sted i restauranten var der et fint påklædt selskab på syv personer, som sad klistret op af væggen, mast sammen af bordet foran dem. Det så ikke videre behageligt eller hyggeligt ud.

Indretningen trækker voldsomt ned i den endelige bedømmelse, for jeg har rent faktisk ikke lyst til at spise der igen. Maden var god, personalet var upåklageligt, men hvis man gerne vil have en hyggelig aften på restaurant, så vil jeg ikke sidde som sild i en tønde med min taske i skødet, fordi der knapt nok er plads til tallerkener og glas på bordet. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvorvidt der er andre borde i restauranten, det er bedre at sidde ved, hvilket også er underordnet, for alle gæster skal have chancen for en hyggelig aften, ikke bare dem der var heldige med hvilket bord de fik tildelt.

En sidste ting jeg vil nævne er at da klokken blev 19 var vi klar til at bestille dessert. Som nævnt havde restauranten hurtig service, til trods for at der var pænt fyldt op med gæster, så vi var kommet hurtigt igennem de første par retter. Restauranten har et begrænset dessertudvalg, hvilket også er udmærket, hvis man så bare laver det hele godt. De tre desserter var en ostetallerken, creme brûlèe og tarte tatin (æbletærte). Ingen af os er så vilde med ost til dessert, så valget stod mellem de sidste to. Jeg havde allerede besluttet mig for creme brûlèe, og ledsageren havde i første omgang overvejet æbletærten, indtil han så størrelsen på nabobordets portion.

Da vi nævnte for den flinke tjener at vi gerne ville bestille dessert, fik vi at vide at de var løbet tør for creme brûlèe. Kl. 19. På en lørdag aften. Og med et enkelt armsving fjernede de en tredjedel af deres dessertkort. Jeg må antage at der er tale om en engangsforteelse med baggrund i meget dårlig planlægning, men det er selvfølgelig ikke smart alligevel. Ostetallerkenen ville vi ikke have, æbletærten havde ledsageren afvist, og ingen af tærterne i deres kagemontre så specielt interessante ud, og til 38 kr. stykket regnede jeg ikke med at jeg ville få nok retur for pengene.

Vi betalte derfor vores regning og gik et andet sted hen og spiste dessert.

Det er svært at give en reel bedømmelse af stedet, da jeg som nævnt på grund af indretningen ikke har lyst til at komme igen. Der var meget lidt at sætte finger på i forhold til maden, og prismæssigt ligger restauranten på at almindeligt niveau (198 kr. for oksefilet, 165 kr. for confit af perlehønelår). Jeg nød maden, men ikke situationen hvori jeg indtog den. Jeg giver Olivias Brasserie i Odense tre kattepoter for helhedsindtrykket.

TITEL: Olivias Brasserie

ADRESSE: Vintapperstræde 37, 5000 Odense C

WEB: http://www.oliviabrasserie.dk/

BEDØMMELSE:     

%d bloggers like this: