Aarøsund Badehotel – Haderslev

5. april 2012

Det skete i de dage omkring påske at vi blev inviteret ud og spise. Det er ikke alle restauranter, der har åbent i påsken, men vi fandt et ledigt bord på Aarøsund Badehotel i nærheden af Haderslev. Vi havde studeret de nærtliggende restauranters menuer og var blevet positivt stemt overfor Aarøsund Badehotels lovning på kammuslinger, torsketerrine, lam samt en dessert bestående af “de første spæde rabarber” og hvid chokolademousse.

Da vi mødte op på restauranten var der ikke et øje. Vi endte med at finde vej ned til køkkenet og spørge efter vores bord, hvorefter det hjælpsomme køkkenpersonale fik hevet tjeneren frem et eller andet sted fra, og han ledte os videre til vore pladser. Det var en lidt negativ start. Det kan jo ikke komme som nogen overraskelse for dem at vi dukkede op eller hvornår, da vi havde reserveret bord.

Da vi var blevet sat, kom tjeneren hurtigt med en kande vand og menukort. Vi blev dog noget forvirrede, da vi læste menukortet igennem, da den var meget anderledes i forhold til den lovede menu på restaurantens hjemmeside, som endog gik under betegnelsen “påskemenu”. På det udleverede menukort stod der en 4-retters menu under “sæsonmenu”, og ved reservationen bad vi udtrykkeligt om at blive placeret i den restaurant (Aarøsund Badehotel har flere forskellige), hvor vi ville kunne bestille påskemenuen. Da vi spurgte efter påskemenuen, fik vi blot at vide at “Det er dén”. Vi diskuterede det videre iblandt os, og da tjeneren returnerede for at tage vores bestilling, spurgte vi hvorfor påskemenuen på hjemmesiden ikke korresponderede med menukortet. Her fik vi endelig at vide, at det var på grund af leverandørfejl. Restauranten havde ikke fået de nødvendige råvarer og måtte derfor i al hast ændre menuen og havde ikke nået at ændre menuen på hjemmesiden. I skrivende stund har de stadig ikke ændret den.

To mindre fejl: Tjeneren skulle ved første forespørgsel have forklaret den ændrede menu, og de burde have ændret den reklamerede menu på hjemmesiden, så den passede med den vare de rent faktisk tilbød. En af de væsentligste grunde til at vi valgte denne restaurant var den lovede menu.

Deres sæsonmenuer består af fire retter (forret, mellemret, hovedret og dessert), hvor man så selv kan vælge hvor mange retter man ønsker. Vi var mødt op med fuld intention om at bestille fire retter (jeg havde set meget frem til de ristede kammuslinger!), men ingen ved bordet var interesseret i den nye forret, som bestod af hvidvinsdampede blåmuslinger, så vi endte med kun at bestille tre.

Der blev også hurtigt sat brød og smør ind på bordet. Der var to forskellige slags brød – et lyst og et mørkt, som vi fik at vide var bagt på malt og havde en smule finthakkede valnødder i. Det lyse brød var alt, alt for salt, men det mørke smagte udmærket. Det var dog gået lidt for stærkt med at skære brødet, så det var tyndt i den ene ende og tykt i den anden. Mange af stykkerne var også for store – de skulle lige have været halveret.

Før de tre bestilte retter fik vi serveret en lille appetitvækker, som i grove træk bestod af en friturestegt kyllingefrikadelle med citron. Kødet blev beskrevet som værende “unghanebryst”, vi kalder det kylling. Den smagte meget godt. Den havde fået lige præcis den mængde varme, som den kunne tåle uden at blive tør. Det var en meget fin lille appetitvækker, og selvfølgelig ekstra positiv da den var et uanmeldt besøg.

Første ret var en speltotto med lakserogn, rødløg og rødfisk. Rødløgene var bløde og søde, og speltottoen var fantastisk cremet og meget lækker. Rødfisken var også god, men manglede lige en lille smule salt for at være helt perfekt. Lakserognen var visuelt indbydende og meget bedre end den kedelige sorte kaviar jeg har smagt andre steder. Ikke at lakserognen smagte af så meget, men den så frisk og indbydende ud, og vi spiser ofte lige så meget med øjnene som vi gør med munden. Retten blev serveret i en lidt spøjs tallerken. Mellemretten var ikke særlig stor, hvilket heller ikke var ventet, men den blev serveret i en tallerken, der fik retten til at se endnu mindre ud. Det virkede en kende underligt. Jeg mener ikke det var den mest flatterende måde at præsentere retten på.

Dette var dog helt klart aftenens bedste ret. Den smagte fantastisk, og vi savnede ikke den lovede torsketerrine.

Den serverede hovedret mindede meget om den nævnt på hjemmesiden. Proteinet var i begge tilfælde lam, og begge blev serveret med kartofler og en dekonstruktion af ratatouille. Hjemmesiden havde dog også lovet smørdampet rosenkål og ragout af bov.

Lammet var veltilberedt og var meget dekorativt præsenteret. Da jeg læste at vi skulle have ratatouille, havde jeg haft mine tvivl, da dette mange steder bare er et fint ord for at smide nogle skårne grøntsager på tallerkenen, men her var der gjort meget ud af det. En dekonstruktion består i at tage ingredienserne og essensen i en ret og opfinde retten på ny. Her havde de lavet en meget, meget fintblendet auberginepuré, stegte tomater og peberfrugt, og squash, der var stukket ud i små runde, finurlige toppe. Puréen krævede lidt tilvænning, men resten smagte godt og var meget spændende.  Kartoflerne var også gode og kogt til den rigtige konsistens. Sovsen der blev serveret til, var jeg dog ikke så begejstret for, da den smagte meget brændt. Dén del brød jeg mig ikke så meget om. Portionsmæssigt passede det fint til mig, især når vi i alt fik tre retter og en appetitvækker, men jeg mener ikke, at der er nok til at mætte nogen, som kun bestiller to retter. Retten er ikke stor nok til at stå alene.

Desserten skulle have været hvid chokolademousse med rabarber og mynte, men var blevet erstattet af havre, vanille og æble. Det var en meget kompliceret ret og meget spændende. Der var blevet gjort noget ud af alle detaljerne, og der var mange elementer på tallerkenen. Vi fik vanilleis og æblemos serveret med små stykker havreknas, sprutinducerede æblestykker skåret i små toppe og en art pulveriseret hvid chokolade – en teknik kokken muligvis er blevet inspireret til ved at se MasterChef Australia. Det er i hvert fald dér jeg så den!

Det var mest af alt en imponerende ret. Den var meget spændende, og den viser at restauranten huser en meget innovativ kok. Mange former for ros for det. Er det den bedste dessert jeg nogensinde har smagt? Nej, men jeg vil gladeligt komme igen for at se hvordan de (gen)opfinder andre desserter.

Efter desserten overvejede vi om vi skulle bestille kaffe. Vi spurgte om de havde varm kakao på menukortet, hvilket vi fik at vide, at de ikke havde normalt, men tjeneren ville undersøge det med køkkenet. Vi fik herefter at vide, at det kunne de naturligvis godt arrangere. Vi bestilte derfor en kop kakao til undertegnede og kaffe til de resterende.

Deres velvillighed til overhovedet at arrangere en kop kakao giver mange point, men kakaoen var rent faktisk lavet på chokolade, og de havde taget sig tid til at piske noget flødeskum til. Se dét er hjælpsomhed, der vil noget.

Prismæssigt koster 2 retter fra deres sæsonmenu 325 kr, 3 retter koster 395 kr og 4 retter koster 425 kr, hvilket er en udmærket pris, især til kvaliteten.

Der var nogle enkelte fodfejl i starten, og personligt synes jeg at man sætter for meget lid til én leverandør, hvis man ikke får hverken kammuslinger, torsk, rosenkål, lammebov eller rabarber og er nødsaget til at ændre tre ud af fire retter. Det er så ikke restaurantens skyld, men det er mange retter, der måtte ændres.

Maden var rigtig god og meget innovativ. Det er tiltrækkende at man aldrig kan være sikker på hvad man får, også selvom man kender hovedingredienserne i retterne. Det var høflig, venlig og hjælpsom betjening, og det er et sted, som jeg meget gerne vil besøge igen. Derfor får Aarøsund Badehotel fire velfortjente kattepoter.

TITEL: Aarøsund Badehotel

ADRESSE: Ved Faergegaarden 1, 6100 Haderslev

WEB: http://www.aarosundbadehotel.dk/

BEDØMMELSE:     

%d bloggers like this: