KjaerStrup – Chocolate by Hand

27. maj 2012

I forbindelse med vores tur til Bornholm tidligere på året kom vi forbi chokolade- og isbutikken KjaerStrup – Chocolate by Hand i Nexø/Snogebæk. Uvidende om sagens natur kom vi forbi en søndag, hvor butikken har tilbud på en lille softice til 10 kr., så det endte vi jo med at måtte købe. Tilbudet gælder kun i Snogebæk og kun om søndagen.

Softicen var udmærket og var fin til en 10’er. Derudover kunne man købe toppings til 5 kr. (tilbudet gjaldt kun selve isen), og der kom meget lidt topping på, så de tjener hurtigt tilbudet ind igen, bare de får solgt nok af dem. Det er de færreste som vælger ikke at få topping på. De havde et mindre udvalg, men et af deres gode punkter er muligheden for flydende chokolade i forskellige varianter eller smeltet nougat. Det sidstnævnte var mit valg, og det passede fortrinligt sammen med softicen.

De solgte også andre typer is og chokolade end blot softice, og i den forbindelse vil jeg kort nævne deres isbåde, som vi dog ikke prøvede, men i hvert fald illustrationen af isen var helt fantastisk med de små flag i bådene, så det synes jeg fortjente at blive fremhævet.

I sidste ende var softicen fin og nougaten smagte godt, men topping er dyr i forhold til selve isen, så jeg kan ikke helt påstå at det er “billigt” – det afhænger af hvordan man ser på det. Søndagstilbudet med 10 kr. for en softice er dog selvfølgelig billigt. KjaerStrup har også en butik i Fields i København, hvor de – sidst jeg tjekkede – kom et noget mere rundhåndet lag topping på. De har så selvfølgelig heller ikke tilbud på softice. KjaerStrup i Nexø/Snogebæk er et udmærket udflugtssted, så i sidste ende får stedet tre kattepoter.

[EDIT 24.07.12] Sommeren bragte os forbi Kjærstrup i Fields, og de har her indført tirsdagstilbud – en lille softice for 10 kr., uden topping, som koster 5 kr. Vi var så heldige at komme forbi på en tirsdag, så benyttede os naturligvis af tilbuddet. Vi købte dog is uden topping – ifølge illustrationen på skiltet udenfor butikken kommer de samme mængde topping på i Fields som de gør på Bornholm, hvilket er lidt skuffende da jeg før har gået fra butikken i Fields med en softice dækket i chokolade.

TITEL: KjaerStrup – Chocolate by Hand

ADRESSE: Hovedgade 9 – Snogebæk, 3730 Nexø

WEB: http://www.kjaerstrup.dk/

BEDØMMELSE:     

Advertisements
%d bloggers like this: