Category Archives: god & dyr mad

Fakkelgaarden – Kruså

18. december 2014

2014 Fakkelgaarden 181214 (42)

Nede omkring Flensborg ved den tyske grænse, lidt udenfor Kruså, ligger Fakkelgaarden, som er både hotel og restaurant. Det er et dyrt sted, lad os bare slå det fast med det samme. Jeg købte en deal på nettet til cirka 1900 kr., og for denne pris fik to personer en overnatning på en hverdag samt 4-retters-menu om aftenen og morgenmad dagen efter. Var vi ankommet fredag eller lørdag, ville det have kostet os 1000 kr. ekstra. Normalprisen for et hverdagsophold er i øjeblikket 3250 kr. for 2 personer og deres 4-retters-månedsmenu alene koster 625 kr. pr. person.

2014 Fakkelgaarden 181214 (43)

Hotellet ligger rigtig flot – der er en fantastisk udsigt ud over vandet, og værelserne er store og flotte med forgyldte vandhaner på badeværelset. Værelset har snarere størrelse af en lille suite og inkluderer udover seng også fjernsyn, sofa, sofabord, skrivebord, lænestole og minibar. Der var havedør, hvor vi udenfor også havde adgang til et lille havemøblement – men her i december må vi nok erkende at vejret ikke helt var til at udnytte det. Derudover var det dog nogle meget flotte værelser, hvor der ikke var sparet på noget. Som velkomst var der i opholdet også et par chokolade samt en halv flaske champagne.

Hotellet har et samarbejde med et andet hotel, hvor der er wellness-afdeling, spa, fitness og både indendørs og udendørs svømmepøl. Ved henvendelse i receptionen kan man få (gratis) billet hertil. Det ville være vanskeligt at lave en wellness-tilbygning til Fakkelgaardens nuværende bygninger uden at ødelægge charmen, men når man skal køre hen til et andet hotel for at tage en svømmetur, så er min holdning i grunden at der ikke er wellness på hotellet. Kunne man i det mindste gå derhen, ville det være en anden sag, men efter ankomst til hotellet orkede vi ikke at skulle køre afsted igen, og inden man ser sig om, så er der aftensmad, sengetid, morgenmad og så afsted igen. Man skal derfor ikke tage til Fakkelgaarden for at få et wellness ophold – men stedet har også meget mere end det at byde på.

2014 Fakkelgaarden 181214 (12)

Aftensmaden blev indtaget i restauranten, der var vældig hyggeligt pyntet op til jul. Selvom de fleste borde blev fyldt op i løbet af aftenen, synes jeg ikke at akustikken blev så slem, som man måske kunne have frygtet. Vi fik ærespladsen ved siden af den knitrende pejs, så det var ikke kulde vi led af – og sidst på aftenen ej heller sult.

2014 Fakkelgaarden 181214 (13)

Vi var de førstankomne gæster, og vi blev ledt til bords af en venlig tjener, der gjorde en dyd ud af at sikre sig, at vi ikke havde allergier eller andet der gjorde, at menuen skulle tilrettelægges efter vores smagsløg. Herefter spurgte han til drikkevarer, hvor ledsageren bestilte et glas hvidvin og et glas rødvin. Tjeneren spurgte efter hans præferencer og valgte herudfra. Jeg havde set på deres hjemmeside, at de også tilbyder en saftmenu, hvilket jeg synes er rigtig god service. Det er ofte svært ikke at drikke alkohol, når man samtidig er meget glad for at spise på gourmetrestauranter, så jeg synes det var rigtig dejligt at se et alkoholfrit alternativ. Jeg valgte derfor at få to glas saft som akkompagnement til ledsagerens vine. Tjeneren blev dog sat grundigt i arbejde, da jeg bad om at de ikke var for søde! De havde så mange forskellige safte at han ikke kunne nævne dem alle sammen, men ikke-søde safte er nok alligevel svære at lokalisere – især når jeg ikke kan lide grapefrugt, hvilket ellers var hans første forslag.

2014 Fakkelgaarden 181214 (39)

Ledsageren fik et glas hvidvin til 105 kr. og et glas rødvin til 125 kr. Begge gode vine, der passede til hans smag og den serverede mad. Mit første glas saft var lavet på æble og granatæble, og var bestemt ikke i den for søde ende. Tjeneren hældte op og lod mig smage, ligesom når de kyndige udvælger vine, og havde jeg sagt “Nej tak!” ville han sikkert have fundet en ny. Det var en ganske udmærket saft, og det var spændende at prøve nogle safte, der var lidt anderledes end almindelig rød saft. Som aftenen skred frem, blev saften dog lunken, hvilket gjorde at den til sidst egentlig kun smagte af æble – men havde jeg bedt om et par isterninger, ville de sikkert hurtigt være blevet smidt i glasset. Det andet glas saft var lavet på den samme type drue, som dem der producerede ledsagerens glas rødvin, hvilket jeg synes var en meget hyggelig saft at servere. Så drikker vi jo næsten det samme. Et glas saft koster 45 kr.

2014 Fakkelgaarden 181214 (16)

Men nu til maden! Til at starte med fik vi serveret tre slags brød, alle tre gode og lækre. Det ene var med sauerkraut, det andet med maltmel, og det sidste var vist noget høstkorn-et-eller-andet. Til brødet blev der serveret smør samt en interessant udgave af fedt lavet på andefedt iblandet græskarolie – og resten husker jeg ikke lige. Jeg er normalt ikke til fedtemader, så det var egentlig lidt en barriere der skulle overkommes for mit vedkommende, men det smagte udmærket, og man kunne ifølge ledsageren godt smage at det var and. Det var en meget krydret og spændende smag, men nok alligevel ikke noget jeg får for vane at smøre på mit brød.

2014 Fakkelgaarden 181214 (17)

Den første ret bestod af gravad laks med blandt andet hjemmesyltet agurk og dildcreme pyntet med granatæblekerner, sprød salat og et molekylært vidunder, jeg ikke helt kan forklare, men som lignede sne og smagte af peberrod. Det var uhyre spændende at få serveret, og peberroden gik klart igennen, skønt smagen forsvandt lidt, når man kombinerede det med nogle af de andre elementer. Juletemaet startede dog allerede med første ret (i grunden egentlig med andefedtet), og det er jo et fint islæt i en julemenu.

Anden ret var en lækker sprødstegt torsk serveret på et spinatleje med et rådkålstilbehør. Saucen var fantastisk og havde en lækker citrus-smag, der passede perfekt til den ellers lidt fede torsk. Retten kom ind på en hurtig andenplads over aftenens retter, og jeg kunne sagtens havde spist mere af den. Torsken var sprød og blød, og det hele gik op i en højere enhed.

2014 Fakkelgaarden 181214 (21)

Tredje ret var dådyr, igen stegt til perfektion, serveret med stegte svampe, en fantastisk persillepesto og et lille kartoffeltårn, der bestod af dusinvis af tynde, tynde kartoffelskiver. Alle elementer var vellavet og præsentationen og de grønne og brune farver spillede smukt sammen.

2014 Fakkelgaarden 181214 (30)

Og så kom desserten. Når jeg spiser på restaurant, overvejer jeg løbende hvilken karakter jeg skal give, og der var i løbet af aftenen ingen tvivl om, at Fakkelgaarden nåede op på de fire kattepoter, men jeg var lidt usikker på om de kunne nå de fem, om de ikke snarere lå og lurede omkring 4½ – men så kom desserten, og der var ingen tvivl. Det var den mest fantastiske dessert jeg kan erindre at jeg nogensinde har fået, og får man ikke fem kattepoter for den, så ved jeg virkelig ikke hvad der skal til.

2014 Fakkelgaarden 181214 (34)

På tallerkenen var der en lille “hindbærsnitte” uden top, bare med kirsebær i stedet for hindbær. Oven på den en julekugle, dækket af lyserødt kirsebærgele, og inden i en fast vanillecreme af en art med en kugle kirsebærkompot i centrum. På toppen en lille chokoladehank for at fuldende julekuglen, og hertil serveret en lækker kirsebærsorbet samt helt sprødstegt risengrød. Ja – risengrød. Til slut drysset med samme hvide pulver som til første ret, blot denne gang tilsmagt med mandelsmag. Det hele var fantastisk. Det så fantastisk ud, og det smagte mindst lige så godt. Retten var innovativ, gennemtænkt og professionelt sammensat, og der var absolut intet negativt at komme efter. Fakkelgaardens juledessert var bare slet og ret fantastisk.

2014 Fakkelgaarden 181214 (35)

Egentlig ville jeg gerne slutte med desserten, men jeg bliver jo nødt til at nævne morgenmaden også. Morgenmaden blev dagen efter indtaget i de tilstødende lokaler, hvor der var dækket op ved bordene med blandt andet tre forskellige slags sukker, hvilket så vældig dekorativt ud. En tjener hastede ind, da vi dukkede op, og spurgte om vi ønskede kaffe eller te, hvorefter vi fik serveret en stempelkande hver. Jeg synes måske at de kunne have gavn af nogle lidt mindre kander, da jeg kun drak en enkelt kop af min te, så jeg havde dårlig samvittighed over at resten bare skulle smides ud.

2014 Fakkelgaarden 181214 (45)

På Fakkelgaarden er der ikke morgenmadsbuffet, som på så mange andre hoteller, i stedet serverer en tjener det hele ved bordet. I første ombæring fik vi hver en lille skål frugtsalat samt yoghurt med knas, og der blev sat en kande appelsinjuice frem.

Herefter blev der bragt en brødkurv ind, hvori der forefandt sig fire forskellige slags brød. Det ene var nogle fine croissanter, der dog blev serveret halve. Bageren havde lavet hele croissanter og herefter delt dem i to og bagt dem, hvilket så lidt spøjst ud. Det ville nok have været pænere, hvis de i stedet havde bagt mini-croissanter. De smagte dog dejligt. Derudover var der to forskellige og udmærkede boller, der havde en lidt sej konsistens som ciabattabrød. Med brødkurven fulgte der uheldigvis ikke en lille brødkniv, så brødene var ret vanskelige at skære over. Det sidste element i kurven var tørt og kedeligt rugbrød, der nok havde stået i køleskabet natten over. Det smagte hverken hjemmebagt eller friskt, så det var lidt en skuffelse.

Samtidig med brødet fik vi serveret en nydelig tallerken med to forskellige slags pølser samt tre oste, hvoraf den ene ost var rygeost. Der var også nogle små portioner havregrød, der var blandet op med flødeskum og pyntet med granatæblekerner. Det lyder som en underlig kombination, men det smagte faktisk fantastisk – det havde jeg måske ikke helt regnet med. Det kan godt tænkes at være et trick, jeg gør mig tanker om en anden gang.

2014 Fakkelgaarden 181214 (53)

Derudover var der også små tebirkes, to slags syltetøj samt et lille glas honning.

2014 Fakkelgaarden 181214 (48)

Det varme indslag bestod af to spejlæg lavet af vagtelæg, og så var der kreeret et smilende ansigt ved hjælp af et stykke bacon og et par stegte pølser. Der var god smag i pølserne, og spejlægget var stadig smilende, da vi skar i det. Jeg kan dog konstatere, at vagtelæg smager nøjagtig ligesom alle andre æg, men det så vældig hyggeligt og finurligt ud.

2014 Fakkelgaarden 181214 (56)

Da vi lidt senere skulle tjekke ud, fik vi en lille folder med gårsdagens menu, inklusive den komplette vinmenu, som de selv anbefaler til retterne. Jeg synes det var en rigtig fin lille detalje, så man lettere kan huske hvad man fik, især da den serverede menu ikke var identisk med den månedsmenu, som var på deres hjemmeside (to af retterne var byttet ud med nogle andre, uden at jeg tænker at det havde nogen form for negativ indflydelse på maden).

Normalt afslutter jeg min anmeldelse med at bekendtgøre karakteren, men den kommer nok ikke længere som en overraskelse, og denne anmeldelse må nødvendigvis være en af de længste jeg har skrevet. Nuvel. Fakkelgaarden er et dyrt sted. Det er dyr mad, dyre drikkevarer, dyre værelser, men det er også et fantastisk sted, fantastisk mad, fantastiske drikkevarer og fantastiske værelser. Derfor får Fakkelgaarden i Kruså fem kattepoter, og så håber jeg at jeg får råd til at komme igen!

TITEL: Fakkelgaarden

ADRESSE: Fjordvejen 44, Kollund 6340 Kruså

WEB: http://www.fakkelgaarden.dk/

BEDØMMELSE:          Kattepoter5small

Reklamer

Munkebjerg Hotel – Vejle

11. maj 2013

2013 Munkebjerg Hotel 110513 intro

Den 11. maj 2013 blev jeg gift. Bryllupsmiddagen blev indtaget på Munkebjerg Hotel i Vejle i deres Tree Top Restaurant i selskab med vore forældre. Menuen var specialiseret efter vore ønsker og kostede omkring 1200 kr. pr. person – eksklusiv drikkevarer. De tilbyder forskellige menuer i forskellige prisklasser og menuen nedenfor er et godt eksempel på den standard de sætter, derfor vælger jeg at anmelde restauranten som jeg har anmeldt så mange andre. Deres menuer varierer i pris fra 480 kr. for 3 retter til 1900 kr. for 10 retter inklusive vine.  De har også en anden restaurant (Panorama Restaurant), som er lidt billigere og knapt så topklasse som Tree Top Restauranten, uden at jeg dog kan lave en reel vurdering af Panorama Restauranten, da jeg kun har spist morgenmad der, og jeg ønsker ikke at antyde at maden serveret i Panorama Restauranten er ringere af den grund. Vi spiste som sagt i Tree Top Restauranten og min vurdering er derfor udelukkende af denne.

Middagen startede med to små appetizere. Den første var en lille delikatesse med saltede mandler, torsk og en hvid dressing (en art creme fraiche, men jeg husker ikke præcis hvad). Saltmandlerne passede rigtig godt til, og det hele smagte i grunden godt.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (1)

Den anden appetizer var en smule skinke viklet omkring en friskplukket bøgegren. Jeg synes det var en meget spændende appetizer, og selvom der muligvis ikke var andre, der tænkte det samme som mig, syntes jeg at det lignede en rose, hvilket passede til dagens anledning.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (2)

Vi fik også serveret brød til, som blev fyldt op så længe vi kunne holde til det. De var bagt i små muffinforme, og der var to varianter. Et lyst havrebrød og et mørkt maltbrød. Det mørke var min favorit, og jeg er meget glad for brød med smør, men holdt mig alligevel til kun 3 stykker, da jeg vidste at jeg ellers ikke ville kunne spise mig igennem resten af måltidet. Brødet blev serveret med smør, rørt op med kærnemælk og med havsalt på toppen.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (3)

Herefter startede vi på de reelle retter, og Ret # 1 var: 3 x æg med sprød kartoffel, ymer og karse.Kartoflerne kom i form af kartoffelchips, og de tre slags æg var fiskerogn, smilende vagtelæg og pocheret hønseæg. Det var meget velsmagende.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (4)

Ret # 2: Stegt kammusling med blomkål. Flot stegte og flotte store kammuslinger serveret med en meget lækker og cremet blomkålspuré og tyndtskårne blomkålsskiver, macadamianødder og friske ærter.

Efter tallerkenerne var blevet sat på bordet, kom tjeneren ind igen med en sovsekande, som dekorativt blev hældt hen over retten. Det var en art smørsauce, men med “eddikeperler” i. De var vist lavet med agar agar (en slags gelatine), og de tilføjede en smule sødme og syrlighed, der gik godt med resten.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (5)

Ret # 3: Hummer american med pasta. Lækker frisk pasta, som der var rigeligt af, med søde, ovnbagte skalotteløg, revent gulerod og hakket forårsløg. På dette tidspunkt var jeg egentlig ved at være mæt og jeg endte med at levne noget af pastaen for at holde plads til det næste. Jeg må dog indrømme at jeg fandt lidt hummerskal i min ret, hvilket der nok ikke skulle have været. Det smagte dog godt alligevel.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (6)

Med forretterne veloverstået fik vi serveret en frisker/granité lavet på rabarber og æble. Den var meget lækker og forfriskende, og jeg værdsatte meget deres valg, da vi havde informeret dem om, at jeg ikke drikker alkohol, og sådanne friskere er typisk lavet på alkohol, fordi det renser ganen. Den smagte godt, og jeg ville ikke have noget imod at få det som dessert på en varm sommerdag.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (7)

Ret # 4: Duebryst med forårets og skovens urter. Et dejligt mørt stykke duebryst serveret med friske, sprøde, grønne asparges. Det var meget dekorativt med den grønne olie – jeg mener det var timianolie, der var blevet dryppet henover.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (9)

Ret # 5: Kartoffelrisotto med lammebrisler. Igen et godt stykke mørt kød serveret på en kartoffelrisotto. “Risene” bestod af meget små kartoffeltern, og der var iblandet lidt ost for at give den rigtige risottokonsistens. Oven på kom der lidt tørrede tranebær.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (10)

Ret # 6: Oksemørbrad med sommerløg. Mørt oksekød med svitsede, sødlige løg, morkelsauce og selleri (den hvide tingest bag kødet med det grønne drys på er selleri).

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (11)

Ret # 7: Mælkeskum med bærcoulis. En meget spændende dessert med rabarber som hovedingrediens. Øverst var der en let rabarberis/-sorbet med lidt rabarbersirup hen over. Nederst (uset på billedet) var kortstegte rabarber, stadig sprøde men ikke bitre, som rabarber nu engang kan være, og oven på vanillemælk pisket til skum. Det var en meget let og lækker ret og passede fortrinligt til mængden. En rigtig god sommerret.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (13)

Ret # 8: Creme brulée med bær og sprød kage. Her afveg retten lidt fra det vi egentlig havde fået at vide, at vi skulle have, da der ikke var nogen kage involveret. I stedet blev creme bruléen serveret med en god chokoladeis. Creme bruléen var også god og sukkeret brændt til punktet lige før det bliver bittert. Begge dele var gode – men jeg synes måske ikke at de passede så godt sammen på tallerkenen. I den foregående dessert tilføjede den syrlige rabarber noget til det søde mælkeskum, og det søde mælkeskum komplimenterede de syrlige rabarber. Her var der en god creme brulée og en god chokoladeis, som ikke rigtig havde noget med hinanden at gøre men var gode indslag hver for sig. Den sprøde kage, som vi originalt havde fået lovet, ville nok have passet bedre til. Lækkert var det nu alligevel – men jeg spiste alt chokoladeisen først og creme bruléen bagefter, og ikke det hele samlet.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (14)

Det afsluttede en fantastisk middag, som havde efterladt os fyldt til bristepunktet med lækker mad og gode oplevelser – og alligevel var der nogen, der godt kunne drikke en tår kaffe med sødt. Min far og jeg måtte dog begge takke nej, selvom jeg smagte lidt på det søde alligevel. Det søde var Munkebjergs egne fyldte chokolader, der kom i to varianter. En hvid chokolade med peanutbutterfyld (min favorit af de to – jeg tror der var blandet noget karamel i peanutbutteren, så det var en lækker og behagelig smag, og ikke tør som peanutbutter normalt er) og den anden var mørk chokolade med mynte og spiseligt sølv.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (15)

Alle retter blev smukt præsenteret, og der var fokus på gode sæsonvarer tilberedt med innovative twists. Betjeningen var super, restauranten var hyggelig og intim, og vi havde en fantastisk aften med en kæmpe gourmetmiddag, som det tog 4-5 timer at komme igennem. Der var lige et par enkelte smuttere, men ikke noget i stor grad og ikke noget der forringede oplevelsen. Prisen ligger i det høje hjørne, men man får virkelig også fuld valuta for pengene. Jeg kan ikke andet end anbefale stedet, og derfor får Munkebjerg Hotels Tree Top restaurant fem kattepoter.

TITEL: Tree Top Restauranten, Munkebjerg Hotel

ADRESSE: Munkebjergvej 125, 7100 Vejle

WEB: http://www.munkebjerg.dk

BEDØMMELSE:          Kattepoter5small

Letz Sushi – Christianshavn / København

22. juli 2011

Der var engang hvor jeg ikke forstod at værdsætte sushiens delikatesser. Det er ikke et måltid for alle – visse personer i den nærmeste familie forsøger altid at slippe udenom at spise det, når vi andre snakker om det. Nu er det blevet en ret jeg glæder mig til, den sjældne gang imellem hvor vi får det. Jeg har endog lavet min egen sushi – inklusive dessert- og chokoladesushi. Uha, det er gode sager.

Nu fik vi så lyst til sushi igen, og da vi var i København på ferie på givende tidspunkt, valgte vi at bestille sushi fra Letz Sushi på Christianshavn i København. Vi valgte at afhente maden fra butikken, da vi alligevel var i nærheden i forbindelse med lidt sightseeing (de tilbyder dog også levering).

Vi var tre personer til at spise sushi om aftenen (den fjerde nøjedes med tapas fra Løgismose), så vi bestilte lidt af hvert. Et af de første plus jeg kan give Letz Sushi er deres store udvalg. Der var mange forskellige retter at vælge imellem, hvilket også gjorde det vanskeligt at skære ned til en udvalgt gruppe. Vi endte med at købe deres nigiri menu, som består af 5 forskellige slags, to styks af hver. Dertil en maki menu med tre typer maki (vi kunne selv vælge tre ud fra deres udvalg), otte styks af hver, og deres blandede maki menu med 16 styks i, fire forskellige. Alt i alt kostede det 565 kr.

Det visuelle indtryk var positivt. Nogle af sushistykkerne var rullet i forårsløg, hvilket så meget dekorativt ud. Farverne var flotte og det hele var meget indbydende. Der var dog en enkelt af stykkerne, der var “gået op”, da vi fik maden leveret, hvilket personalet muligvis eller muligvis ikke burde have set i butikken. Jeg kan selvfølgelig ikke sige præcist hvordan sushien så ud, da den skiftede hænder i butikken, men da jeg fik præsenteret maden i bilen, lagde jeg med det samme mærke til det. Men det er en minimal detalje og har kun betydning hvis man virkelig taler om højklasse gourmetrestauranter – og så længe det kun var et enkelt stykke.

Det kan godt være svært at variere sushis smag, fordi det tit er meget af det samme. Jeg har set nogle sushirestauranter, hvor de stort set kun bruger to slags grøntsager i deres sushi (for det meste avocado og agurk), og så er det klart, at det går hen og bliver meget ensformigt. Men Letz Sushi havde et mere varieret udvalg, og der var også forskellige smage indblandet. Der var nogle af stykkerne, som havde en krydret smag – ikke overvældende, men noget så det smagte igennem. Det var rigtig godt. For dem der har hang til endnu mere smag, så havde de også andre varianter, som lovede endnu mere med fx wasabi eller spicy dip.

Der var dog en af makirullerne som lugtede lidt for meget af fisk, hvilket plejer at være et dårligt tegn. Sjovt nok bør fisk ikke lugte af fisk, da det er et tegn på at den ikke er helt frisk. Sushien smagte dog godt uanset, så den var nok ikke nået i farezonen endnu. Her kan man så stoppe op og pointere at dette burde en kvalitetsbevidst sushirestaurant blive opmærksom på når de laver maden. Man skal aldrig sælge sushi der lugter dårligt – uanset hvordan det smager.

Letz Sushi har en webshop, som det er meget nemt at bestille fra. Man kan se billeder af stort set alle deres produkter, og de ligner meget godt det færdige produkt man får leveret. De har også “månedens maki”, hvis man nu får sushi så tit at man kører lidt træt i de sædvanlige typer. Denne måned bestod makien af limeskal, kammusling, rucola og japansk mayo. Letz Sushi er helt sikkert en mulighed hvis man ønsker at prøve noget nyt indenfor sushiens verden.

Præsentationen var rigtig god (med en enkelt skønhedsfejl, som nævnt), velsmagende og meget varieret. Den lugtende fisk var en smule bekymrende – har de ikke nok respekt for sig selv til at nægte at sende dårlig fisk ud af huset? Eller var kokken forkølet og kunne ikke lugte noget? 565 kr. er lidt dyrt for ris omviklet med fisk og tang, og nok ikke den billigste sushi her i landet, men i Danmark er sushi altid dyrt, og denne sushi smagte rigtig godt. Det er bestemt et sted jeg har lyst til at spise igen, så derfor får Letz Sushi på Christianshavn i København fire kattepoter – men jeg holder øje og næse med hvordan fisken lugter næste gang!

TITEL: Letz Sushi

ADRESSE: Ovengaden Neden Vandet 41, 1414 København K

WEB: http://www.letzsushi.dk/

BEDØMMELSE:     

Agersø Kro

7. juli 2011

Det var et fantastisk vejr da vi sejlede ind i Agersø Havn. Vi havde på forhånd besluttet at vi ville spise frokost på Agersø Kro, så vi havde dagen i forvejen bedt om bordreservation til tre via email, uden at vi dog havde modtaget en be- eller afkræftelse på dette. Vi var derfor lidt usikre på, hvorvidt vores reservation var accepteret eller ej, men vi begav os af sted til kroen uagtet. Der var dog ingen grund til bekymring; kroen havde masser af ledige pladser da vi nåede frem. Det var jo også kun torsdag – muligvis er der mere rend på i weekenden. Det ville dog have været rart at have vidst om vores reservation var modtaget eller ej. Vi blev heller ikke spurgt om vi havde reserveret, så jeg ved ikke hvor meget styr de i grunden har på reservationerne.

Ude foran kroen var der en del bænke og borde med lysegrønne parasoller til at skygge for solen, hvilket også var nødvendigt. Det var smukt og sommerligt vejr med fuglekvidder foroven – så meget fuglekvidder at den ene herre bad om de ikke kunne dæmpe sig lidt. Agersø er en fin lille by, og vi havde udsyn til flotte, næsten idylliske landskaber som vi sad og spiste.

Vi blev hurtigt betjent af kromutter, som kom med menukort, grønne dækservietter og bestik. Vi havde dog allerede kigget på menukortet hjemmefra og vidste allerede nogenlunde hvad vi ville have. Vi bestilte alle tre en kroplatte, som består af seks forskellige småretter – sild, røget laks, fiskefilet, mørbradbøf, pålæg og ost. Dertil fik vi serveret en kurv med brød og små smør- og fedtpakker. Fedtpakkerne styrede vi udenom – men de er tilgængelige skulle der være nogen der kan lide det.

Hvis vi starter med brødet, så var rugbrødet udmærket. Det var også det, der var mest af. Til tre personer var der fire halve stykker franskbrød, hvilket nu ikke gjorde så meget, da det hvide brød var temmelig kedeligt og uinspireret. Jeg kunne godt have tænkt mig noget brød med lidt mere bid i, hellere end noget som man blot ønsker at dække til med fyld, så man ikke kan smage hvor kedeligt det er. En lille lækker bolle med smør eller måske til osten ville ikke have været af vejen.

Kroplatten var flot anrettet og tog sig bestemt indbydende ud. Maden blev serveret uden nogen særlig ventetid. Jeg er ikke den store sildespiser, men de to stykker sild, som blev serveret i et lille glas med kapers og rå løg, var ganske fine selv efter min vurdering. Fiskefileten var rigtig god – blød, veltilberedt med en fin skorpe og lun ved servering. Den blev serveret med en skive citron og en klat udmærket remoulade, som formodes at være købt.

Den røgede laks var også god – dog serveret med et par tynde dåseasparges. For en så dyr kroplatte mener jeg ikke at det ville have været af vejen med en frisk asparges eller to – og hvis man ikke ønsker at spendere penge på en dyr grøntsag som asparges, så server noget andet til laksen. Når nu kroplatten så så fin ud, så må jeg indrømme at jeg var meget skuffet over dåseaspargesene. Det trækker niveauet et godt stykke ned.

Osten var et stykke brie, som blev serveret med et halvt jordbær og en tynd skive melon, hvoraf de sidste to begge smagte fint og friskt. Osten faldt dog ikke i min smag. Jeg kan normalt godt lide brie, men denne var lidt for lagret for mig. Dette er selvfølgelig en smagssag, og de to herrer kunne godt lide den. Jeg derimod var glad for at jeg ikke gemte osten til sidst, da jeg altid forsøger at slutte mine måltider af med en bid, som jeg synes smager godt!

Pålægget var roastbeef med peberrod og en art hjemmelavet karrysalat med små løg. Roastbeefen var god og karrysalaten ligeså, og de to herrer værdsatte peberrodens tilpas skarpe smag. Jeg værdsatte den mest efter at jeg havde skrabet lidt af den af.

Den sidste servering på tallerkenen var mørbradbøffen, som blev serveret med stegte svampe og løg. Dette var i min vurdering det bedste jeg fik at spise denne frokost. Bøffen var velstegt, smagte fantastisk og svampene passede smukt til. Det var denne ret, som hev platten op. Alle kan skære et stykke ost eller lægge et par dåseasparges på et stykke røget laks købt i Netto – men bøffen var god. Den gav mig lyst til at komme igen en anden gang for at smage deres aftenretter, for hvis deres frokostbøf er så god, så må deres kødretter til aftensmaden næsten være endnu bedre!

Da kroplatten var tømt mente vi dog at vi stadig havde plads til dessert. Man skal aldrig spise så meget, at man ikke har plads til dessert. Kroen tilbyder til frokost en omgang gammeldaws æblekage, som vi hver bestilte en portion af. Til 35 kr. kostede det ikke alverden. Vi kom frem til at desserten blev sat sammen efter bestilling, da raspen ikke var blød ved servering. Jeg gætter at æblegrøden er lavet af lokale æbler, i hvert fald havde grøden en lidt syrlig smag, hvor jeg måske er mere til de sødlige æbler. Desserten var lagt lagvis med et lag rasp-rystet-med-sukker i bunden og i midten, og toppet af med flødeskum på toppen og en klat gele af en art. Da jeg er fan af flødeskum, ville jeg naturligvis værdsætte hvis der også kunne være to lag af denne, da man ellers løber tør for flødeskum før man når til bunden af glasset. Desserten var derudover pænt præsenteret og så – ligesom kroplatten – indbydende ud. Smagen var også fin og sommerlig.

Kroen havde en meget uhøjtidelig stemning. Værtsparret sad og snakkede på en af bænkene med nogle bekendte – mest krofatter, da kromutter holdt øje med serveringen og tog imod bestillinger. Der var ingen gæster der blev forsømt, men hun fandt stadig tid til at dele et glas hvidvin med parrets bekendte. Kroens lille, hvide, iltre terrier løb rundt blandt benene på gæsterne og knurrede uvenligt ved forsøg på kontakt.

Ifølge hjemmesiden serverede kroen frokost indtil kl. 15, men der blev ikke tøvet med at tage imod bestillinger fra sent ankomne gæster. Dette er jo en udmærket service, så længe de selv kan holde styr på forberedelsestiden til aftensmåltiderne.

Jeg har længe funderet over hvilken bedømmelse kroen skal have. Der er enkelte ting der gør, at jeg ikke mener at maden i sig selv er fire kattepoter værd – den lover fire kattepoter, men lever ikke op til det. Dåseasparges taler et tydeligt sprog og er nok det, der trak oplevelsen mest ned. Det kunne jo have været så meget bedre på så kort tid. Men vi havde en fantastisk frokost, en god oplevelse, i smukke omgivelser og i dejligt vejr. Mørbradbøffen var hjertet af kroplatten, som ellers ville have været alt for dyr til sine 148 kr. stykket. Det er stadig en dyr frokost, og hvis man vil sælge så dyr en frokost, så skal den også være i tiptop form hele vejen igennem. Og det var den jo ikke helt.

Jeg vælger at give Agersø Kro tre kattepoter  – men med den formodning og forventning at hvis jeg vender tilbage en aften og bestiller en god bøf eller en velstegt fisk, så er den alle fire kattepoter værd! Og skulle jeg lægge den vej forbi en anden gang, så ville jeg bestemt ikke have noget imod at bevise min påstand.

TITEL: Agersø Kro

ADRESSE: Egholmvej 2-4, Agersø, 4230 Skælskør

WEB: http://www.agersoekro.dk/default.asp

BEDØMMELSE:     

Rittersportmuseum, Berlin – Ritter Sport Bunte Schokowelt

7. maj 2011

Berlin er en dejlig by og et fint sted til en forlænget weekend for os danskere. Afstanden er ikke for lang og byen har en fin størrelse. Vi har efterhånden været der et par gange. I år kørte vi af sted torsdag efter arbejde og tog hjem igen søndag. Jeg ville ikke have haft noget imod en uges tid dernede, men det må blive en anden gang.

Et af de steder vi besøgte i år var Rittersportmuseet i Berlin – Ritter Sport Bunte Schokowelt. Bare titlen siger det hele – hvordan kan det modstås? Meget museum var der dog ikke over det – dén del var noget af en skuffelse.

Men rittersportchokolade – det havde de!

De havde en stor rittersportbutik (naturligvis) med rittersportchokolade af alle størrelser, typer og smagsvarianter, inklusive varianter som vi ikke ser i Danmark. Man havde også mulighed for selv at designe sin egen plade chokolade (hvilket vi dog ikke prøvede – det var også lidt dyrt). Det var et rent slaraffenland. Det var svært at begrænse sig. Vi endte med at købe så meget, at vi fik en rabatkupon til en kop kakao. Hvis det ikke havde været for denne kupon, ville denne anmeldelse aldrig være skrevet, for kuponen skulle selvfølgelig indløses med det samme – det er jo ikke sådan at vi er i nabolaget hver dag.

Rittersportmuseet sælger mange forskellige typer varm kakao. De gør det, at de først tilbereder en kop kakao, og så opløser noget rittersportchokolade – efter dit valg – i koppen. En helt genial idé – hvorfor har man ikke selv tænkt på det? Og når nu man skulle have sig en kop kakao, så blev man jo nødt til at tage et stykke kage til også.

De havde et fantastisk udvalg. Alle kagerne var baseret på rittersportchokolader. Nogle af dem var udformet som kæmpestore chokoladeplader, andre havde blot smagene iblandet. Det hele så meget fristende ud. Jeg endte med at vælge en hvid chokoladekage, og den var himmelsk. Den var blød og cremet og havde en lille rittersportfirkant på toppen.

Det er en af de bedste kager jeg længe har smagt.

Der var også mulighed for andre rittersportsinspirerede spiseligheder. Vi havde desværre ikke været klar over, hvor lidt museum der var og i stedet hvor meget godt spiseligt, så vi ankom selvfølgelig kort efter frokost – hvilket vil sige at vi var meget mætte. Så mætte at vi var fire mand om at dele et stykke kage og en kop kakao. Men næste gang vi er i Berlin, så tager vi på Rittersportmuseet igen – denne gang med tom mave så vi kan spise os en pukkel til.

Caféen er fin og nydelig men ligger dog ikke med den store udsigt (men det er selvfølgelig også chokoladen vi er kommet for at kigge på). Udvalget af kakao, kage, chokolade osv. er stort, med flot udseende og præsentation og smager rigtig godt, men ligger dog i den dyre ende. Jeg mener dog personligt det er et besøg værd – så kan man efter første besøg beslutte om man ikke mener det er prisen værd at komme igen. Det gør vi dog helt sikkert. Som café / kagested er Rittersportmuseet første klasse og fortjener derfor sine fem kattepoter.

TITEL: Ritter Sport Bunte Schokowelt

ADRESSE: Französische Straße 24, 10117 Berlin

WEB: http://www.ritter-sport.de/#/de_DE/berlin/

BEDØMMELSE:     

SushiNU – Svendborg

25. juni 2011

Efter at have tilbragt nogle timer på Kulinarisk Sydfyn i Svendborg og mæsket os i smagsprøver, følte vi dog os alligevel sultne nok til at finde os en nem frokost et sted. Vi endte med at gå forbi SushiNU i Svendborg og snuppede lidt af hvert med hjem, da stedet lå lige i nærheden af madmessen og vi kan faktisk godt lide sushi. De fleste af os i hvert fald – min far ville hellere have genopvarmet pizza fra aftensmaden dagen før.

Det var selvfølgelig til frokost og vi var ikke helt så sultne efter vores mange smagsprøver, så det var ikke den store menu vi ønskede os. Vi lod min mor vælge, da hun er den største sushielsker i familien, og vi andre gik ikke helt så meget op i hvad det skulle være.

Vi endte med at få en boks med tolv stk. sushi, to bakker med noget der lignede panerede tunstykker med sursødsovs, og en bakke med fiskestykker i lime. De tog 110 kr. for de 12 stk. sushi, hvilket vel er gængse priser for sushi i dagens Danmark. Tunbakkerne kostede 25 kr. stykket, hvilket jeg synes var OK, og fisk i lime kostede 30 kr. Vi mødte op lige lidt i 12, hvor de åbner, og blev hurtigt ekspedieret. Vi ventede mens de lavede maden, og vi kunne også følge med i hvordan de rullede det hele sammen. Det var en pæn og nydelig butik og høflig og hurtig servering.

Tunstykkerne var rigtig gode og den sursøde sovs havde en fin smag. For 25 kr. var det et udmærket lille måltid i sig selv – som frokost en ren delikatesse. Det ville også nemt kunne fungere som en lækker forret til aftensmåltidet.

Fisken i limesovs var udmærket stegt og så flot ud med skindet stadig intakt (vi pillede det dog af før spisning), men som ret i sig selv var det lidt mangelfuldt og kedeligt. Der manglede noget ris til. En lille portion kogte ris ved og du har også her en lækker frokost til billige penge.

Sushien var også rigtig god. Den var pænt samlet og smagte dejligt. Jeg er altid glad for dem med mayo, flødeost eller noget andet “smørelse”, da jeg synes det giver sushien en god sammenhæng.

Jeg vil mene at dagens vinder var tunstykkerne med den sursøde sovs, da jeg ikke har smagt det før. Det er så vidt jeg kan se heller ikke noget der figurerer på deres menukort, men som i stedet stod på deres sorte tavle i butikken. Måske det var et tilbud i anledning af madmessen – det var i hvert fald rigtig godt. 190 kr. er selvfølgelig lidt dyrt for frokost, men hvis man gerne vil give lidt ekstra en dag, og godt kan lide sushi, så er SushiNU et godt sted. Jeg håber tunstykkerne dukker op igen, for de har bestemt indflydelse på at jeg tildeler SushiNU i Svendborg fire kattepoter.

TITEL: SushiNU

ADRESSE: Frederiksgade 7, 5700 Svendborg

WEB: http://www.sushinu.dk/

BEDØMMELSE:     

Brasseri Skipperstuen – Als

18. juni 2011

Nogle gange har man brug for at komme ud og spise, bare for at opleve lidt nyt. Det skulle så være i dag. Jeg er jo nyindmeldt i sejlerklubben, og vi skulle jo af sted i denne weekend, så hvilken havn i nærheden tilbød nogle gode retter til favorable priser? Valget faldt på Brasseri Skipperstuen på Dyvig Badehotel på Als. Alt skal jo prøves én gang.

Det var måske ikke det bedste sejlervejr – der var heller ikke mange andre ude end os. Regnen silede ned og bølgerne stod højt, så katte og bøger fløj rundt i salonen. Men vi nåede da helskinnede frem.

Vi havde bestilt bord til kl. 18. Egentlig havde vi først udbedt os bord til kl. 18.30, men da vi ringede og bestilte bord, fik vi at vide, at de kunne finde på at sælge bordet igen til kl. 20, så vi ændrede mening. Dette trak selvfølgelig med det samme anmeldelsen et hak ned. Hvis jeg er ude og spise, så skal der ikke stå en eller anden tjener og ånde mig i nakken for at få mig til at sluge maden så de kan få nye kunder ind! Hvis de ikke er interesseret i vores tilstedeværelse, skulle de ikke have taget imod vores reservation. Sådan har jeg det lige med det. Men alt skal jo prøves én gang.

Vi mødte op på hotellet, et ganske nydeligt sted og stadig nyt og pænt at se på. Der var lidt forvirring om hvor vi skulle gå hen da vi først var kommet indenfor. Der var ingen skiltning og der var ikke lige umiddelbart nogen i nærheden, som vi kunne spørge. Så lagde vi dog mærke til at ordet “SKIPPERSTUEN” stod med kurvet skrift over en af dørene, så vi bevægede os i den retning. En tjener poppede op af en æske, og vi blev venligst ført til vores reserverede bord.

Udstoppede fugle og kajakker og diverse andet pynt med maritimt tema stod og hang rundt omkring i lokalet og i loftet. Stolene var ikke ens, og det hele havde et lidt rodet udseende. Det gav ikke udtryk af at være en restaurant af høj rang, men det lignede en gammel skipperstue og det inspirerede til lidt nonchalant hygge.

Vi blev serviceret af to meget flinke unge mænd. Hatten af for tjenerne, de var vældig flinke, helt sikkert et plus. En brødkurv med smør blev hurtigt sat frem på bordet, og gratis isvand kom også frem. Stemningen var meget hyggelig, og da en dame et par borde væk spurgte om hun måtte få resten af sin mad med hjem i en doggybag, blev dette hurtigt imødekommet uden brok. Med alt den snak om madspild i Danmark, gør vi jo miljøet en tjeneste ved at få den mad, vi har betalt for, med hjem til lidt natmad eller en resteaften. Resteaftener er generelt spændende hjemme hos os – men nu bevæger vi os vist bort fra emnet.

Brødet var lækkert og nybagt, dog var der måske lidt for lidt til tre personer – jeg er dog også stor fan af friskbagt brød med smør, så det er muligvis min egen fejl. Der var to slags brød – et almindeligt baguette og et lidt mere særligt baguette med små olivenstykker i. Det sidste var der dog kun to stykker af, hvorfor jeg mener der måske var for lidt til et selskab på tre. Vi vil vel alle smage det hele? Også selvom jeg tiltuskede mig begge stykker af olivenbrødet – mine medmennesker var for langsomme.

Vi besluttede os for at nøjes med en hovedret og dessert, hvilket sikkert var fornuftigt nok, selvom tanken om tarteletter til forret var meget tillokkende. Den ene herre valgte husets wienerschnitzel, jeg selv gik efter anden, og den anden herre bestilte en entrecôte med kryddersmør. Der gik ikke lang tid før maden blev serveret, og det så ganske udmærket ud.

Wienerschnitzlen blev serveret med ærter, kartofler og ægte smørsauce. Schnitzlen var måske blevet en anelse forbrændt i kanterne – men vi tilgiver det. Anden – en confit de canard – var velsmagende og god i konsistensen. Den blev serveret med små persilleristede kartofler, samme slags som wienerschnitzlen, som også smagte meget godt. Dertil var der salat. Og når de skriver “salat”, så mener de rent bogstaveligt “salatblade” – dér ønskede jeg mig en lidt større blanding af grøntsager. Salat er fint – men der er da andre grøntsager der passer til and. Den anden herre fik en fin entrecôte – pink, lige som den er bedst. Kødet var serveret med en cirkel dejlig kryddersmør på toppen og hotellets håndskårne pommes frites, som de åbenbart er meget stolte af, de fulgte i hvert fald med de fleste af retterne og kunne også bestilles ved siden af. De var bestemt også ganske gode og havde den rigtige pommes frites smag, som nogle “hjemmelavede” pommes friter godt kan mangle. Herren mente dog at der var for få af dem og så sig nødsaget til at stjæle nogle af mine kartofler. Pommes fritene blev serveret med en hjemmerørt mayonaisse, som dog ikke faldt i vores smag. Vi mente den smagte lidt underligt, men det er selvfølgelig smag og behag.

Til desserten stillede vi os vanskelige igen og bestilte atter engang hver vores ret. Den ene herre valgte husets hjemmelavede islagkage, jeg gik efter pandekager med is og jordbær, og den anden herre fik sin crème brûlée.

Den hjemmelavede is var efter sigende god – en hjemmelavet flødeis med hakket chokolade i. Jeg vil dog påpege at der trods navnet ikke var tale om en islagkage, da islagkager er i lag og derfor af princip ikke kan bestå af kun én type is. Crème brûlée er en fantastisk ret, som det er svært at ødelægge, og det var bestemt heller ikke lykkes hotellet her. Cremen var god, og man kunne se de ægte vanillekorn svømme rundt i den (eller nok rettere størknet i den). Den blev serveret i en lav men bred skål, hvilket gav en større brændt sukkeroverflade, og var bestemt et plus.

Jeg fik serveret en enkelt (stor) pandekage, som var blevet bagt tidligere, derefter foldet sammen og stegt på panden i smør og sukker umiddelbart inden servering. Den ekstra bagning og sukkeret gav pandekagen en dejlig sprødhed – desværre forsvandt varmen fra pandekagen hurtigt igen, som den jo har tendens til med genopvarmede pandekager, og det gjorde det meget tydeligt i smagen at det ikke var friske pandekager, der var tale om. Den var udmærket – men jeg tænker at det ville have været en større fornøjelse, hvis de havde genopfundet retten “pandekager med is og jordbær” og i stedet skåret pandekagen i mindre stykker og stegt dem som nævnt i smør og sukker for at få dem ekstra sprøde – hvis de nu insisterede på at bage pandekagerne lang tid i forvejen. Der er nu ikke noget til hinder for at have en kande pandekagedej stående på køl og så lige bruge to minutter på at bage nogle friske. Men som man nu vil. Pandekagen blev serveret med en god portion kvalitetsvanilleis (a la carte d’or), og en nydelig jordbærkompot i en lille skål ved siden af. Dertil ét enkelt friskt jordbær skåret i halve. Jeg synes dog at når man kommer i jordbærsæsonen, så ville det være bedre at ofre lidt ekstra på friske jordbær – i stedet for kun at servere et enkelt. Så kunne man eventuelt skære lidt ned på jordbærkompotten, hvis man følte at man skulle spare et sted. Personligt ville jeg da have værdsat gode friske danske jordbær – findes der noget der er meget bedre?

De to herrer delte en af husets vine, som også fik ros. Kanden med vand blev fyldt op automatisk – men brødkurven blev stående på bordet under hele måltidet. Den blev hverken fjernet eller fyldt op.

Konklusionen er at det var et ganske nydeligt sted med høfligt og venligt personale. Tjenerne gik jævnligt runder i lokalet for at tjekke at alt var som det skulle være, de var hurtige og beredvillige. Store plus til dem. Maden var også god og er et besøg værd. Det regnede voldsomt mens vi var der, men ellers er omgivelserne også værd at tage med. Badehotellet ligger naturligvis ned til vandet, og der er fine mulighed for at tage en gåtur enten før eller efter maden. Der var dog enkelte behov for forbedringer – men stor mulighed for at hæve niveauet det ekstra tak.

De små ønskede justeringer gør at stedet får tre kattepoter, med lidt indsats kan de komme op på fire. Prisniveauet er fint – den dyreste hovedret var entrecôten til 245 kr, de to andre kostede 168 kr. og 198 kr. Desserterne til 72 kr. og 78 kr. ligger dog en smule dyrt.

Og det var hvad der var på menukortet i dag.

TITEL: Brasseri Skipperstuen

ADRESSE: Dyvig Badehotel, Dyvigvej 31, Holm, 6430 Nordborg

WEB: http://www.dyvigbadehotel.dk

BEDØMMELSE: