Category Archives: 5 kattepoter

Fakkelgaarden – Kruså

18. december 2014

2014 Fakkelgaarden 181214 (42)

Nede omkring Flensborg ved den tyske grænse, lidt udenfor Kruså, ligger Fakkelgaarden, som er både hotel og restaurant. Det er et dyrt sted, lad os bare slå det fast med det samme. Jeg købte en deal på nettet til cirka 1900 kr., og for denne pris fik to personer en overnatning på en hverdag samt 4-retters-menu om aftenen og morgenmad dagen efter. Var vi ankommet fredag eller lørdag, ville det have kostet os 1000 kr. ekstra. Normalprisen for et hverdagsophold er i øjeblikket 3250 kr. for 2 personer og deres 4-retters-månedsmenu alene koster 625 kr. pr. person.

2014 Fakkelgaarden 181214 (43)

Hotellet ligger rigtig flot – der er en fantastisk udsigt ud over vandet, og værelserne er store og flotte med forgyldte vandhaner på badeværelset. Værelset har snarere størrelse af en lille suite og inkluderer udover seng også fjernsyn, sofa, sofabord, skrivebord, lænestole og minibar. Der var havedør, hvor vi udenfor også havde adgang til et lille havemøblement – men her i december må vi nok erkende at vejret ikke helt var til at udnytte det. Derudover var det dog nogle meget flotte værelser, hvor der ikke var sparet på noget. Som velkomst var der i opholdet også et par chokolade samt en halv flaske champagne.

Hotellet har et samarbejde med et andet hotel, hvor der er wellness-afdeling, spa, fitness og både indendørs og udendørs svømmepøl. Ved henvendelse i receptionen kan man få (gratis) billet hertil. Det ville være vanskeligt at lave en wellness-tilbygning til Fakkelgaardens nuværende bygninger uden at ødelægge charmen, men når man skal køre hen til et andet hotel for at tage en svømmetur, så er min holdning i grunden at der ikke er wellness på hotellet. Kunne man i det mindste gå derhen, ville det være en anden sag, men efter ankomst til hotellet orkede vi ikke at skulle køre afsted igen, og inden man ser sig om, så er der aftensmad, sengetid, morgenmad og så afsted igen. Man skal derfor ikke tage til Fakkelgaarden for at få et wellness ophold – men stedet har også meget mere end det at byde på.

2014 Fakkelgaarden 181214 (12)

Aftensmaden blev indtaget i restauranten, der var vældig hyggeligt pyntet op til jul. Selvom de fleste borde blev fyldt op i løbet af aftenen, synes jeg ikke at akustikken blev så slem, som man måske kunne have frygtet. Vi fik ærespladsen ved siden af den knitrende pejs, så det var ikke kulde vi led af – og sidst på aftenen ej heller sult.

2014 Fakkelgaarden 181214 (13)

Vi var de førstankomne gæster, og vi blev ledt til bords af en venlig tjener, der gjorde en dyd ud af at sikre sig, at vi ikke havde allergier eller andet der gjorde, at menuen skulle tilrettelægges efter vores smagsløg. Herefter spurgte han til drikkevarer, hvor ledsageren bestilte et glas hvidvin og et glas rødvin. Tjeneren spurgte efter hans præferencer og valgte herudfra. Jeg havde set på deres hjemmeside, at de også tilbyder en saftmenu, hvilket jeg synes er rigtig god service. Det er ofte svært ikke at drikke alkohol, når man samtidig er meget glad for at spise på gourmetrestauranter, så jeg synes det var rigtig dejligt at se et alkoholfrit alternativ. Jeg valgte derfor at få to glas saft som akkompagnement til ledsagerens vine. Tjeneren blev dog sat grundigt i arbejde, da jeg bad om at de ikke var for søde! De havde så mange forskellige safte at han ikke kunne nævne dem alle sammen, men ikke-søde safte er nok alligevel svære at lokalisere – især når jeg ikke kan lide grapefrugt, hvilket ellers var hans første forslag.

2014 Fakkelgaarden 181214 (39)

Ledsageren fik et glas hvidvin til 105 kr. og et glas rødvin til 125 kr. Begge gode vine, der passede til hans smag og den serverede mad. Mit første glas saft var lavet på æble og granatæble, og var bestemt ikke i den for søde ende. Tjeneren hældte op og lod mig smage, ligesom når de kyndige udvælger vine, og havde jeg sagt “Nej tak!” ville han sikkert have fundet en ny. Det var en ganske udmærket saft, og det var spændende at prøve nogle safte, der var lidt anderledes end almindelig rød saft. Som aftenen skred frem, blev saften dog lunken, hvilket gjorde at den til sidst egentlig kun smagte af æble – men havde jeg bedt om et par isterninger, ville de sikkert hurtigt være blevet smidt i glasset. Det andet glas saft var lavet på den samme type drue, som dem der producerede ledsagerens glas rødvin, hvilket jeg synes var en meget hyggelig saft at servere. Så drikker vi jo næsten det samme. Et glas saft koster 45 kr.

2014 Fakkelgaarden 181214 (16)

Men nu til maden! Til at starte med fik vi serveret tre slags brød, alle tre gode og lækre. Det ene var med sauerkraut, det andet med maltmel, og det sidste var vist noget høstkorn-et-eller-andet. Til brødet blev der serveret smør samt en interessant udgave af fedt lavet på andefedt iblandet græskarolie – og resten husker jeg ikke lige. Jeg er normalt ikke til fedtemader, så det var egentlig lidt en barriere der skulle overkommes for mit vedkommende, men det smagte udmærket, og man kunne ifølge ledsageren godt smage at det var and. Det var en meget krydret og spændende smag, men nok alligevel ikke noget jeg får for vane at smøre på mit brød.

2014 Fakkelgaarden 181214 (17)

Den første ret bestod af gravad laks med blandt andet hjemmesyltet agurk og dildcreme pyntet med granatæblekerner, sprød salat og et molekylært vidunder, jeg ikke helt kan forklare, men som lignede sne og smagte af peberrod. Det var uhyre spændende at få serveret, og peberroden gik klart igennen, skønt smagen forsvandt lidt, når man kombinerede det med nogle af de andre elementer. Juletemaet startede dog allerede med første ret (i grunden egentlig med andefedtet), og det er jo et fint islæt i en julemenu.

Anden ret var en lækker sprødstegt torsk serveret på et spinatleje med et rådkålstilbehør. Saucen var fantastisk og havde en lækker citrus-smag, der passede perfekt til den ellers lidt fede torsk. Retten kom ind på en hurtig andenplads over aftenens retter, og jeg kunne sagtens havde spist mere af den. Torsken var sprød og blød, og det hele gik op i en højere enhed.

2014 Fakkelgaarden 181214 (21)

Tredje ret var dådyr, igen stegt til perfektion, serveret med stegte svampe, en fantastisk persillepesto og et lille kartoffeltårn, der bestod af dusinvis af tynde, tynde kartoffelskiver. Alle elementer var vellavet og præsentationen og de grønne og brune farver spillede smukt sammen.

2014 Fakkelgaarden 181214 (30)

Og så kom desserten. Når jeg spiser på restaurant, overvejer jeg løbende hvilken karakter jeg skal give, og der var i løbet af aftenen ingen tvivl om, at Fakkelgaarden nåede op på de fire kattepoter, men jeg var lidt usikker på om de kunne nå de fem, om de ikke snarere lå og lurede omkring 4½ – men så kom desserten, og der var ingen tvivl. Det var den mest fantastiske dessert jeg kan erindre at jeg nogensinde har fået, og får man ikke fem kattepoter for den, så ved jeg virkelig ikke hvad der skal til.

2014 Fakkelgaarden 181214 (34)

På tallerkenen var der en lille “hindbærsnitte” uden top, bare med kirsebær i stedet for hindbær. Oven på den en julekugle, dækket af lyserødt kirsebærgele, og inden i en fast vanillecreme af en art med en kugle kirsebærkompot i centrum. På toppen en lille chokoladehank for at fuldende julekuglen, og hertil serveret en lækker kirsebærsorbet samt helt sprødstegt risengrød. Ja – risengrød. Til slut drysset med samme hvide pulver som til første ret, blot denne gang tilsmagt med mandelsmag. Det hele var fantastisk. Det så fantastisk ud, og det smagte mindst lige så godt. Retten var innovativ, gennemtænkt og professionelt sammensat, og der var absolut intet negativt at komme efter. Fakkelgaardens juledessert var bare slet og ret fantastisk.

2014 Fakkelgaarden 181214 (35)

Egentlig ville jeg gerne slutte med desserten, men jeg bliver jo nødt til at nævne morgenmaden også. Morgenmaden blev dagen efter indtaget i de tilstødende lokaler, hvor der var dækket op ved bordene med blandt andet tre forskellige slags sukker, hvilket så vældig dekorativt ud. En tjener hastede ind, da vi dukkede op, og spurgte om vi ønskede kaffe eller te, hvorefter vi fik serveret en stempelkande hver. Jeg synes måske at de kunne have gavn af nogle lidt mindre kander, da jeg kun drak en enkelt kop af min te, så jeg havde dårlig samvittighed over at resten bare skulle smides ud.

2014 Fakkelgaarden 181214 (45)

På Fakkelgaarden er der ikke morgenmadsbuffet, som på så mange andre hoteller, i stedet serverer en tjener det hele ved bordet. I første ombæring fik vi hver en lille skål frugtsalat samt yoghurt med knas, og der blev sat en kande appelsinjuice frem.

Herefter blev der bragt en brødkurv ind, hvori der forefandt sig fire forskellige slags brød. Det ene var nogle fine croissanter, der dog blev serveret halve. Bageren havde lavet hele croissanter og herefter delt dem i to og bagt dem, hvilket så lidt spøjst ud. Det ville nok have været pænere, hvis de i stedet havde bagt mini-croissanter. De smagte dog dejligt. Derudover var der to forskellige og udmærkede boller, der havde en lidt sej konsistens som ciabattabrød. Med brødkurven fulgte der uheldigvis ikke en lille brødkniv, så brødene var ret vanskelige at skære over. Det sidste element i kurven var tørt og kedeligt rugbrød, der nok havde stået i køleskabet natten over. Det smagte hverken hjemmebagt eller friskt, så det var lidt en skuffelse.

Samtidig med brødet fik vi serveret en nydelig tallerken med to forskellige slags pølser samt tre oste, hvoraf den ene ost var rygeost. Der var også nogle små portioner havregrød, der var blandet op med flødeskum og pyntet med granatæblekerner. Det lyder som en underlig kombination, men det smagte faktisk fantastisk – det havde jeg måske ikke helt regnet med. Det kan godt tænkes at være et trick, jeg gør mig tanker om en anden gang.

2014 Fakkelgaarden 181214 (53)

Derudover var der også små tebirkes, to slags syltetøj samt et lille glas honning.

2014 Fakkelgaarden 181214 (48)

Det varme indslag bestod af to spejlæg lavet af vagtelæg, og så var der kreeret et smilende ansigt ved hjælp af et stykke bacon og et par stegte pølser. Der var god smag i pølserne, og spejlægget var stadig smilende, da vi skar i det. Jeg kan dog konstatere, at vagtelæg smager nøjagtig ligesom alle andre æg, men det så vældig hyggeligt og finurligt ud.

2014 Fakkelgaarden 181214 (56)

Da vi lidt senere skulle tjekke ud, fik vi en lille folder med gårsdagens menu, inklusive den komplette vinmenu, som de selv anbefaler til retterne. Jeg synes det var en rigtig fin lille detalje, så man lettere kan huske hvad man fik, især da den serverede menu ikke var identisk med den månedsmenu, som var på deres hjemmeside (to af retterne var byttet ud med nogle andre, uden at jeg tænker at det havde nogen form for negativ indflydelse på maden).

Normalt afslutter jeg min anmeldelse med at bekendtgøre karakteren, men den kommer nok ikke længere som en overraskelse, og denne anmeldelse må nødvendigvis være en af de længste jeg har skrevet. Nuvel. Fakkelgaarden er et dyrt sted. Det er dyr mad, dyre drikkevarer, dyre værelser, men det er også et fantastisk sted, fantastisk mad, fantastiske drikkevarer og fantastiske værelser. Derfor får Fakkelgaarden i Kruså fem kattepoter, og så håber jeg at jeg får råd til at komme igen!

TITEL: Fakkelgaarden

ADRESSE: Fjordvejen 44, Kollund 6340 Kruså

WEB: http://www.fakkelgaarden.dk/

BEDØMMELSE:          Kattepoter5small

Reklamer

Goma – Odense

4. december 2014

2014 Restaurant Goma 041214 (2)

Vi er glade for sushi hjemme hos os – og sådan set også for japansk mad, god mad, spændende mad og hvad man nu ellers kan finde på af gourmet-inspirerede oplevelser. I Odense centrum ligger en restaurant kaldet Goma, som vi havde hørt mange gode ting om, og som vi i noget tid havde snakket om at vi skulle besøge. Her i december måned blev det så endelig til noget.

Restauranten er indrettet lidt sjovt, så på stueplan ligger baren, mens restauranten er placeret et tak nedenunder. Der er mange vinduer, så det er ikke et lukket kælderrum, men jeg synes nu det var lidt spøjst at min udsigt til resten af verden det meste af aftenen bestod af ben og en kæmpe juleølreklame på bygningen overfor.

2014 Restaurant Goma 041214 (1)

Vi havde reserveret bord til kl. 18, hvilket jeg ikke synes er tidligt, men alligevel var vi de første gæster, med undtagelse af en gruppe oppe i baren. I løbet af de næste par timer blev der dog fyldt godt op blandt bordene. Restauranten er ikke så stor, og lyden blev lidt dårlig jo flere gæster der var – især bargruppen fra tidligere. Da de gik, blev det næsten muligt at høre hvad personen overfor sagde.

Vi blev assisteret af en meget venlig tjener, og jeg vil sige at tjenerne gjorde rigtig meget for at gøre vores aften til en fantastisk oplevelse. De er venlige, imødekommende og afslappede. Vores tjener tog sig god tid til at fortælle os hvordan og hvorledes og hvad der blev serveret, og der var ingen hastværk, selvom der til sidst var rigeligt med gæster.

Skal man nævne et negativt aspekt ved Goma, så er det deres uoverskuelige menukort, for der er rigtig mange forskellige retter, og er det første gang at man kommer på besøg, så kan det være meget vanskeligt at danne sig et overblik. De har dog også nogle færdigt sammensatte menuer, og ellers står tjenerne klar til at guide de besøgende let og elegant gennem måltidet, hvilket vores tjener også gjorde os opmærksom på. Vi kunne bare opsætte nogle regler, og så skulle han nok sørge for resten.

Vi var meget åbne for at prøve lidt af hvert og gjorde opmærksom på, at vi var meget glade for sushi men at vi også gerne ville prøve andre spændende japanske retter. Vi sagde derefter at vi ikke ville have edamamebønner (for jeg kan købe en pose for 15 kr. i supermarkedet, mens de på Goma tager 70 kr. for en lille portion! Vi er glade for god mad men ikke for at blive snydt), østers, foie gras, nigiri, sashimi eller suppe (jeg bryder mig ikke om miso-suppe, men suppe serverer de heldigvis intet af på Goma, så det var en nem regel at komme udenom). Tjeneren tog imod vores regler uden at fortrække en mine og sammensætte herefter en spændende menu til os.

2014 Restaurant Goma 041214 (6)

Første servering bestod af to retter. Den ene var en lille sort støbejernspande med lækker laks, vinduer, en sødlig dressing og knuste wasabinødder. Sidstnævnte fungerede rigtig godt og gav både knas og styrke uden at overdøve. Retten med laks var en af vore favoritter, og den mørke støbejernspande stod i smuk kontrast til de flotte pinke og grønne farver.

2014 Restaurant Goma 041214 (7)

Den anden ret var en meget syrlig ret med tun, en art salat, flæskesværspulver (ja, du læste rigtigt) og en syrlig dressing jeg ikke helt kan placere. Den var lidt hen af grapefrugt (tjeneren nævnte hvad det var, men jeg erindrer ikke de mange detaljer). Jeg må dog indrømme at jeg ikke var så vild med denne ret – den blev simpelthen for sur til mig, men ledsageren kunne godt lide den, og fisken i sig selv fejlede ikke noget.

2014 Restaurant Goma 041214 (9)

Anden servering var også en af mine favoritter (jeg må indrømme at jeg havde mange favoritter denne gang). Ved første øjekast troede jeg at det var tempurarejer, men det var i virkeligheden hvide asparges omviklet med tynd røget skinke og herefter paneret. Den røgede smag passede fantastisk til den hvide asparges og den sprøde panering, og det er første gang jeg har smagt asparges på denne måde. Det kan bestemt anbefales.

2014 Restaurant Goma 041214 (12)

Tredje servering bestod igen af to retter, og her fik vi verdens bedste tempurarejer. Der er slet ingen tvivl. Rejerne var perfekt bløde og paneringen dejlig sprød og knasende. Alle andre tempurarejer jeg har smagt har været mere eller mindre seje, hvilket ikke betyder at de på nogen måde smagte dårligt, men Gomas tempurarejer var simpelthen bløde og sprøde på samme tid og smagte helt friske, som om de lige havde fisket dem op af brønden udenfor. Det her var derfor også en af aftenens mange favoritter. Og måske endda favoritten blandt favoritter. Næste gang jeg kommer på Goma, så er tempurarejerne den ret, som jeg helt sikkert bliver nødt til at bestille igen.

2014 Restaurant Goma 041214 (13)

Den anden ret var en saltet torsk med cashewnødder, og den var også meget lækker. Jeg var rigtig glad for den måde tjeneren sammensatte vores menu på, da vi fik alt fra torsk og laks til tun og rejer. Alle råvarerne var friske og lækre.

2014 Restaurant Goma 041214 (15)

Fjerde severing var et stort sushifad med fem forskellige slags sushi. Der var en simpel hosomaki med spicy reje, og den var rent faktisk lidt spicy. Jeg er normalt ikke så stor fan af hosomaki, da de kan være meget kedelige, men denne her var der faktisk god smag i. Der var også en sushi med en lækker sprød tempurareje i, som tjeneren anbefalede at vi startede med, da den blev serveret lun. Den var, som de andre, meget lækker. Det hele så smukt, friskt og appetitligt ud.

Vi havde egentlig regnet med at vi skulle have haft lidt mere efterfølgende, da der var et eller andet i mig, der ikke havde lyst til at slutte med sushi, men efter vi havde siddet lidt, så fandt vi ud af, at vi i grunden ikke havde plads til mere, selvom jeg havde stor lyst til at kaste mig over nogle flere af deres spændende retter – eller i det mindste bestille en ekstra omgang af deres fantastiske tempurarejer.

Men ak, maven satte en stopper for de tanker, så vi så os nødsaget til at bede om regningen.

Af drikkevarer fik vi isvand, og derudover bestilte ledsageren et glas bobler til 70 kr. og jeg fik en alkoholfri “Goma” drink til 55 kr. To tredjedele af min drink var isterninger, men den smagte rigtig godt alligevel. Der var et stykke lime og appelsin i glasset, så det så meget dekorativt ud. Drinken var tilpas sød og syrlig med masser af god smag i, men selvfølgelig var prisen i den dyre ende. De var generelt dyre med drikkevarerne, bortset fra isvandet, som vist var gratis, men det er jo ikke usædvanligt for restauranter.

2014 Restaurant Goma 041214 (5)

Da aftenen sluttede var jeg på ingen måde i tvivl, og det fremgår sikkert også meget tydeligt af min anmeldelse. Restaurant Goma i Odense får fem kattepoter, uden nogen som helst form for tøven. Jo, der var en enkelt ret, som jeg ikke brød mig om, men det er mere min smag end det er selve retten. Vores tjener sikrede os en rigtig god aften fyldt med spændende og lækker mad. Vores samlede besøg kostede os 819 kr., hvilket jeg ikke synes er dyrt for mad i den kaliber. Det kan selvfølgelig gøres dyrere, afhængig af hvad man bestiller og hvor mange glas vin man vil have, men man kan sagtens tage på Goma og spise sig mæt og glad for under 500 kr. per person, så det er i hvert fald ikke prisen, der bør afholde dig fra at komme forbi!

TITEL: Goma

ADRESSE: Kongensgade 66-68, 5000 Odense C

WEB: http://goma.nu/

BEDØMMELSE:          Kattepoter5small

Munkebjerg Hotel – Vejle

11. maj 2013

2013 Munkebjerg Hotel 110513 intro

Den 11. maj 2013 blev jeg gift. Bryllupsmiddagen blev indtaget på Munkebjerg Hotel i Vejle i deres Tree Top Restaurant i selskab med vore forældre. Menuen var specialiseret efter vore ønsker og kostede omkring 1200 kr. pr. person – eksklusiv drikkevarer. De tilbyder forskellige menuer i forskellige prisklasser og menuen nedenfor er et godt eksempel på den standard de sætter, derfor vælger jeg at anmelde restauranten som jeg har anmeldt så mange andre. Deres menuer varierer i pris fra 480 kr. for 3 retter til 1900 kr. for 10 retter inklusive vine.  De har også en anden restaurant (Panorama Restaurant), som er lidt billigere og knapt så topklasse som Tree Top Restauranten, uden at jeg dog kan lave en reel vurdering af Panorama Restauranten, da jeg kun har spist morgenmad der, og jeg ønsker ikke at antyde at maden serveret i Panorama Restauranten er ringere af den grund. Vi spiste som sagt i Tree Top Restauranten og min vurdering er derfor udelukkende af denne.

Middagen startede med to små appetizere. Den første var en lille delikatesse med saltede mandler, torsk og en hvid dressing (en art creme fraiche, men jeg husker ikke præcis hvad). Saltmandlerne passede rigtig godt til, og det hele smagte i grunden godt.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (1)

Den anden appetizer var en smule skinke viklet omkring en friskplukket bøgegren. Jeg synes det var en meget spændende appetizer, og selvom der muligvis ikke var andre, der tænkte det samme som mig, syntes jeg at det lignede en rose, hvilket passede til dagens anledning.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (2)

Vi fik også serveret brød til, som blev fyldt op så længe vi kunne holde til det. De var bagt i små muffinforme, og der var to varianter. Et lyst havrebrød og et mørkt maltbrød. Det mørke var min favorit, og jeg er meget glad for brød med smør, men holdt mig alligevel til kun 3 stykker, da jeg vidste at jeg ellers ikke ville kunne spise mig igennem resten af måltidet. Brødet blev serveret med smør, rørt op med kærnemælk og med havsalt på toppen.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (3)

Herefter startede vi på de reelle retter, og Ret # 1 var: 3 x æg med sprød kartoffel, ymer og karse.Kartoflerne kom i form af kartoffelchips, og de tre slags æg var fiskerogn, smilende vagtelæg og pocheret hønseæg. Det var meget velsmagende.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (4)

Ret # 2: Stegt kammusling med blomkål. Flot stegte og flotte store kammuslinger serveret med en meget lækker og cremet blomkålspuré og tyndtskårne blomkålsskiver, macadamianødder og friske ærter.

Efter tallerkenerne var blevet sat på bordet, kom tjeneren ind igen med en sovsekande, som dekorativt blev hældt hen over retten. Det var en art smørsauce, men med “eddikeperler” i. De var vist lavet med agar agar (en slags gelatine), og de tilføjede en smule sødme og syrlighed, der gik godt med resten.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (5)

Ret # 3: Hummer american med pasta. Lækker frisk pasta, som der var rigeligt af, med søde, ovnbagte skalotteløg, revent gulerod og hakket forårsløg. På dette tidspunkt var jeg egentlig ved at være mæt og jeg endte med at levne noget af pastaen for at holde plads til det næste. Jeg må dog indrømme at jeg fandt lidt hummerskal i min ret, hvilket der nok ikke skulle have været. Det smagte dog godt alligevel.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (6)

Med forretterne veloverstået fik vi serveret en frisker/granité lavet på rabarber og æble. Den var meget lækker og forfriskende, og jeg værdsatte meget deres valg, da vi havde informeret dem om, at jeg ikke drikker alkohol, og sådanne friskere er typisk lavet på alkohol, fordi det renser ganen. Den smagte godt, og jeg ville ikke have noget imod at få det som dessert på en varm sommerdag.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (7)

Ret # 4: Duebryst med forårets og skovens urter. Et dejligt mørt stykke duebryst serveret med friske, sprøde, grønne asparges. Det var meget dekorativt med den grønne olie – jeg mener det var timianolie, der var blevet dryppet henover.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (9)

Ret # 5: Kartoffelrisotto med lammebrisler. Igen et godt stykke mørt kød serveret på en kartoffelrisotto. “Risene” bestod af meget små kartoffeltern, og der var iblandet lidt ost for at give den rigtige risottokonsistens. Oven på kom der lidt tørrede tranebær.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (10)

Ret # 6: Oksemørbrad med sommerløg. Mørt oksekød med svitsede, sødlige løg, morkelsauce og selleri (den hvide tingest bag kødet med det grønne drys på er selleri).

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (11)

Ret # 7: Mælkeskum med bærcoulis. En meget spændende dessert med rabarber som hovedingrediens. Øverst var der en let rabarberis/-sorbet med lidt rabarbersirup hen over. Nederst (uset på billedet) var kortstegte rabarber, stadig sprøde men ikke bitre, som rabarber nu engang kan være, og oven på vanillemælk pisket til skum. Det var en meget let og lækker ret og passede fortrinligt til mængden. En rigtig god sommerret.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (13)

Ret # 8: Creme brulée med bær og sprød kage. Her afveg retten lidt fra det vi egentlig havde fået at vide, at vi skulle have, da der ikke var nogen kage involveret. I stedet blev creme bruléen serveret med en god chokoladeis. Creme bruléen var også god og sukkeret brændt til punktet lige før det bliver bittert. Begge dele var gode – men jeg synes måske ikke at de passede så godt sammen på tallerkenen. I den foregående dessert tilføjede den syrlige rabarber noget til det søde mælkeskum, og det søde mælkeskum komplimenterede de syrlige rabarber. Her var der en god creme brulée og en god chokoladeis, som ikke rigtig havde noget med hinanden at gøre men var gode indslag hver for sig. Den sprøde kage, som vi originalt havde fået lovet, ville nok have passet bedre til. Lækkert var det nu alligevel – men jeg spiste alt chokoladeisen først og creme bruléen bagefter, og ikke det hele samlet.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (14)

Det afsluttede en fantastisk middag, som havde efterladt os fyldt til bristepunktet med lækker mad og gode oplevelser – og alligevel var der nogen, der godt kunne drikke en tår kaffe med sødt. Min far og jeg måtte dog begge takke nej, selvom jeg smagte lidt på det søde alligevel. Det søde var Munkebjergs egne fyldte chokolader, der kom i to varianter. En hvid chokolade med peanutbutterfyld (min favorit af de to – jeg tror der var blandet noget karamel i peanutbutteren, så det var en lækker og behagelig smag, og ikke tør som peanutbutter normalt er) og den anden var mørk chokolade med mynte og spiseligt sølv.

2013 Munkebjerg Hotel 110513 (15)

Alle retter blev smukt præsenteret, og der var fokus på gode sæsonvarer tilberedt med innovative twists. Betjeningen var super, restauranten var hyggelig og intim, og vi havde en fantastisk aften med en kæmpe gourmetmiddag, som det tog 4-5 timer at komme igennem. Der var lige et par enkelte smuttere, men ikke noget i stor grad og ikke noget der forringede oplevelsen. Prisen ligger i det høje hjørne, men man får virkelig også fuld valuta for pengene. Jeg kan ikke andet end anbefale stedet, og derfor får Munkebjerg Hotels Tree Top restaurant fem kattepoter.

TITEL: Tree Top Restauranten, Munkebjerg Hotel

ADRESSE: Munkebjergvej 125, 7100 Vejle

WEB: http://www.munkebjerg.dk

BEDØMMELSE:          Kattepoter5small

Helnan Aarslev Hotel – Aarhus

2. – 4. december 2011

Det er nok ingen overraskelse, at jeg er vild med gourmetophold. God mad generelt er en favorit, men gourmetophold er ren luksus. Selvfølgelig afhængig af stedets kvalitet. Ledsageren og jeg bookede et gourmetophold hos Helnan Aarslev Hotel ved Aarhus.

Jeg bookede vores ophold i god tid, og et par uger før skrev jeg til dem for at få bekræftet at det hele var i orden. Der kom aldrig et svar retur. Der var også lidt forvirring omkring booking af værelserne, da jeg havde nogle spørgsmål, og den ene ansatte vidste ikke hvad den anden allerede havde svaret på eller foretaget sig (til trods for at korrespondancen foregik via mail). Jeg kommunikerede først med Person A, som herefter gik på ferie, blev syg, eller hvordan landet nu lå, hvorefter Person B overtog emailkorrespondancen, og vi fik herefter aftalt opholdet. Nogle uger efter booking af opholdet, ringede Person A så til mig for at høre om jeg stadig var interesseret i det vi tidligere havde diskuteret. Vi sendte også en mail angående deres vine, men fik heller ikke noget svar på dette, hvorefter vi kontaktede dem pr. telefon, hvilket de åbenbart godt kunne svare på.

Konklusionen på denne lille intro er derfor at den administrative service er lav, mails bliver ikke konsekvent besvaret (ikke engang simple mails som kan besvares ved hjælp af “Alt OK”), og den ene hånd ved ikke hvad den anden laver. Da de ikke engang kunne give en simpel bekræftelse på vores ophold, dalede mine forventninger en del allerede inden vi tog af sted.

Et ophold fra fredag til søndag indeholder: 2 retters menu fredag aften, morgenmad lørdag og søndag, eftermiddagskaffe og -kage lørdag, velkomstdrink lørdag og 5 retters gourmetmiddag lørdag aften efterfulgt af kaffe, te og chokolade. Alt dette for kun 1300 kr. pr. person, så det var et godt tilbud.

Da vi dukkede op i restauranten blev vi mødt af en høflig tjener, som viste os til vores bord og herefter forklarede os hvad dagens middag bestod af. Det var meget professionel og venlig betjening. Jeg blev meget imponeret over den professionalisme, der blev lagt for dagen i restauranten, da jeg ikke havde haft de store forventninger til resten af medarbejderstaben efter oplevelsen med det mere administrative personale.

Forretten fredag aften var gravad laks med tyndtsnittede rodfrugter og rævesovs. Hertil brød med hummus.

Der var en meget passende portion laks, som smagte udmærket, brødet var lækkert, og idéen med at servere hummus til i stedet for almindeligt smør var rigtig god og anderledes.

Og de tyndtskårne rodfrugter så meget dekorative ud. Et tip er ikke at forsøge at spise gravad laks oven på brød, uden først at have skåret laksen ud i mundrette bider, da dette blot ender galt. Gravad laks er ikke noget man bider af. Det fungerer meget lig roastbeef.

Til hovedret fik vi oksekød med kogte kartofler, stegte grøntsager og sovs. God rustik mad, som blev præsenteret smukt og smagte dejligt. Hotel Helnan er en gammel kro, konverteret til hotel, og der er bestemt tale om mad af en rustik, landlig karakter, men præsenteret på en måde, som bestemt er et gourmetophold værdigt, og det vi fik serveret fredag aften var ikke del af gourmetmenuen, selvom det let kunne have faldet under denne kategori også.

Fredagsmenuen bestod egentlig kun af to retter, men vi valgte at opgradere vores menu til tre. Restauranten tilbyder en skiftende tre-retters menu, så det var ikke et problem at få den ekstra ret. Der var dog nogle problemer senere, da vi skulle betale for opholdet, da hotellet havde taget fuld betaling for desserten hellere end blot opgradere menuen. Da dette blev pointeret, kunne de godt se idéen i det og rettede efterfølgende i regningen.

Til ære for højtiden var dagens dessert risalamande serveret med mandelmarengs og brombær.

Retten var sat meget dekorativt op og smagte lige så godt som den så ud. Mandelmarengsene var virkelig gode; jeg er dog ikke den store fan af brombær, men de var ikke sure, som man nogle gange kan være bange for. Mandelsplitterne var ristede, hvilket giver dem mere smag.

Vi var fire til spisning fredag aften, så fire tallerkener blev båret højtideligt ind og en skål med ske blev sat på hver sin side af bordet. Den ene side fik en fin, stor portion lun kirsebærsovs, som smagte udmærket men ikke hjemmelavet. Den anden side fik en skål med et højst usædvanligt indhold, som vi efter lidt tid fik bedømt til at være rævesovs. Hvordan det lykkedes dem at tage rævesovsen ud af køleskabet, lune den og servere den uden at bemærke at der var noget i vejen, er jeg ikke helt klar over, men vi morede os længe over det. Jeg er villig til at prøve mange variationer af risalamande (forudsat jeg stadig får den “rigtige” juleaften), men risalamande med rævesovs har jeg nu alligevel aldrig prøvet, og jeg tror heller aldrig det sker. Da vi fik fanget tjenerens opmærksomhed, beklagede han misforståelsen og forklarede, at han også havde undret sig over, at der havde stået to skåle i køleskabet.

Ved dagens afslutning var vi godt tilfredse med middagens udfald og så frem til næste dags arrangement.

—–

Morgenmaden var rimelig simpel, men der var et udmærket udvalg. Der var forskellige oste, nogle pølser, små pakker med smør og nogle med honning og syltetøj, hårdkogte æg, yoghurt, et stort udvalg af mysli og diverse toppings (tørrede banan, rosiner, nødder, forskellige morgenmadsprodukter), kringle, lyst brød, rundstykker, rugbrød og æg og bacon.

Brødet var fint og rugbrødet især var lækkert (jeg elsker friskt rugbrød). Pålægget var der som sådan ikke noget særligt ved. Kringlen var dog elendig. Den smagte ikke af noget, kun af fedtstof, og ikke engang cremen smagte af creme. Der skulle have været lidt perlesukker strøet på toppen – så ville den i det mindste have smagt sødt. Både æg og bacon var koldt, og baconen smagte ikke af bacon – den smagte ikke engang af kold, kedelig bacon, den smagte simpelthen ikke af noget. Det var en skuffelse.

Yoghurten var udmærket og som nævnt var der et stort udvalg af toppings. Det så dog ikke særlig professionelt ud, når de bare satte en åben karton ind på bordet.

Alt i alt var morgenmaden ikke imponerende. Der var noget til enhver smag, men det er tydeligvis ikke her de ligger nogen af deres kræfter. Jeg vil egentlig betegne brødet som det eneste plus, da jeg altid er fan af friskt brød. Resten var skuffende.

—–

Om eftermiddagen var der stort kagebord. Vi mødte op i god tid, så vi var sikre på at have frit valg fra alle hylder. Vi var lidt usikre på hvad vi skulle forvente. Udvalget havde en udmærket størrelse. Der var medaljer, studenterbrød, kringle, marcipantærte, vanillekranse og diverse andre julesmåkager.

Medaljerne var gode og smagte som medaljer skal smage. Kringlen var den samme som fra morgenmaden, så den gad jeg ikke spilde mere tid på, og småkagerne var tydeligvis købt i dåser fra et supermarked et sted, så dem gad jeg heller ikke bruge tid på.

Studenterbrød er generelt ikke en kulinarisk oplevelse, men det var ren nostalgi, da jeg ikke har spist et studenterbrød i årevis. Det smagte ganske udmærket. Marcipantærten var muligvis hjemmebagt, i hvert fald var det noget af det vi fik tilbudt aftenen før, da vi spurgte hvad de kunne tilbyde som dessert. Tjeneren var flink nok til at forhøre sig i køkkenet og tilbød os valget mellem marcipantærte og risalamande. Tærten var lidt en blanding. Dybest set smagte den rigtig godt, men der var en meget ujævn fordeling af dej og marcipanmasse. Ledsageren fik et fint stykke, men mit stykke bestod af halvt dej (den yderste kant) og halvt marcipanmasse, og det var mindre tilfredsstillende. Havde fordelingen været bedre, ville det have været en god kage. Tærten blev serveret med både flødeskum og creme fraiche til.

Under kaffe- og kagearrangementet fik vi udleveret menukort over aftenens gourmetmiddag, hvilket var meget rart, da vi så vidste, hvad vi havde at se frem til.

—–

Som velkomstdrink blev der serveret et glas crement d’Alsace. Da jeg ikke drikker alkohol, spurgte vi tjeneren, om jeg kunne få serveret en alkoholfri drink i stedet, hvilket han beredvilligt gik med til. Dette endte med at være et glas juice med grenadine, som smagte udmærket men ikke var noget videre. Når man ikke drikker alkohol, er det svært at finde spændende drinks. For det meste ender man med juice. En enkelt gang har jeg været et sted, hvor de serverede interessante drinks også for dem, der ikke drikker alkohol (dette var på et krydstogt sidste år), men derudover er valgmulighederne små.

Forretten var (som I kan læse jer frem til på menukortet) græskarpurésuppe med anderilette ravioli og græskarkerneolie.

Retten så flot ud, var meget dekorativ med græskarets skarpe orange farve. Suppen smagte også udmærket. Dertil var der en halv ravioli i midten, som også smagte rigtig godt. Alle delene smagte udmærket, men jeg synes balancen imellem dem var lidt forkert. Der var kun en enkelt bid ravioli, så man havde knapt nok mulighed for at nyde den. Jeg ville gerne have set et par stykker, eller måske tre, og så en smule mindre suppe for at afbalancere det hele. Raviolien forsvinder lidt i suppesøen.

Dertil blev der serveret brød – igen med hummus. Her ses mit stykke med form som en fisk.

Næste ret var skindstegt rødfisk med crudite af rodfrugter, salat og vinaigrette.

Crudite af rodfrugter viste sig at være det samme, som der blev serveret til forretten dagen i forvejen. Det så stadig flot ud – men det var selvfølgelig mindre imponerende anden gang vi fik det. Fisken smagte rigtig godt, og skindet var sprødt og lækkert. Man skal kigge lidt grundigt på billedet for at lokalisere fisken, men den er der. Den var lidt lettere at se ansigt til ansigt. Det var en fin let ret, der passede godt ind som del af en fem retters gourmetmiddag.

Anden hovedret var andebryst med pommes fondant, rødkålspuré, syltede rødbeder og andesauce.

Andebrystet var igen stegt rigtig godt, rødbederne smagte fint, og rødkålspuréen var en rigtig god og spændende idé. Pommes fondant er så lidt mere kompliceret. Da jeg så at vi skulle have pommes fondant, havde jeg forventet den udgave, der består af kartoffelmos blandet med krydderier og bagt i et fad i ovnen og herefter skåret ud. I stedet fik vi noget, der ligner en kogt kartoffel. Den er sikkert stegt på panden og herefter bagt i ovnen, som andre pommes fondant opskrifter foreslår, men det lignede til forveksling en kogt kartoffel. Jeg har ikke noget imod kogte kartofler – men jeg har noget imod kogte kartofler med smarte franske navne for at skjule at det er en kogt kartoffel. Jeg siger dog ikke at der ikke var tale om pommes fondant, kun at kartoffeltilbehøret ikke var så imponerende som jeg måske havde forventet.

Den første dessert var 3 danske oste med tilbehør og rugkiks serveret med oliven og ristede mandelsplitter.

Jeg er ikke den store ostespiser, vil jeg åbent indrømme. De stærke oste falder ikke helt i min smag. Jeg kan dog rigtig godt lide fx gouda, og jeg har ikke noget imod et godt ostebord engang imellem, forudsat det ikke er fyldt med skimmeloste og oste, der kunne være min morfars forældre. Det var dog et dekorativt udvalg med lidt for enhver smag, og de oste jeg ikke selv spiste, blev fordelt blandt de resterende gæster.

Den sidste dessert var en ren chokoladesymfoni bestående af chokoladekage med chokoladesorbet, chokospåner og myntesirup.

Den var lige i øjet. Chokoladekagen var mørk med masser af klæbrig lækker chokoladesmag. Isen var lavet på hvid chokolade, smagte fantastisk, og balanceret på et leje af lyse chokoladespåner. Myntesiruppen havde den helt rigtige blanding af myntesmag og sødme. Desserten var en klar vinder, og det var rigtig flot som de havde inkluderet alle tre former for chokolade: den mørke, den lyse og den hvide.

Efter middagen blev der serveret kaffe og te og fyldte chokolader – der var afmålt tre styks til hver. De så fine ud og smagte som fyldte chokolader er flest. Det var en rigig fin afslutning på aftenen – vi blev fuldt hele vejen igennem begyndende med velkomstdrink og sluttende med aftenkaffen.

—–

Til det negative kan man nævne den manglende professionalisme jeg oplevede ved bookingen af opholdet, og morgenmaden levede slet ikke op til resten af måltidernes standard, hvilket er synd. Kagebordet var lidt blandet, men havde stadig et fint udvalg og var en meget hyggelig idé at have med. Nu var det heller ikke kagebordet vi kom for. Okay, det havde måske en vis indflydelse på hvor vi bookede vores ophold …

Til alt det positive hører maden. Aftensmåltiderne var fantastiske, og selvom retterne fredag aften ikke var en del af en gourmetmenu, så kunne de nemt have været det. Tjenerne var dygtige og hjælpsomme, og alt dette for 1300 kr.? Dét er billigt.

Selve opholdet giver jeg fire kattepoter. Et ophold skal bedømmes på alle punkter, service så vel som morgen- og aftensmad og alle måltiderne her imellem, og der var som nævnt nogle enkelte ting, der trak ned. Jeg har dog overvejet sagen nøje, og da denne anmelderblog fokuserer mere på bespisning end den gør på ophold, så vælger jeg at bedømme Helnan Aarslev Hotel udelukkende for de måltider, som man kan tænkes at tage ud og spise på deres restaurant, det vil for de flestes vedkommende sige aftensmåltiderne – og derfor får Helnan Aarslev Hotel fem kattepoter.

TITEL: Helnan Aarslev Hotel

ADRESSE: Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand

WEB: http://www.helnan.info/helnan-aarslev-hotel/

BEDØMMELSE:     

Dolce Vita – Middelfart

6. august 2011

Sommeren kom lige pludselig på visit igen. Det er et meget omskifteligt vejr, det danske vejr. Vi var dog glade ved forandringen, da vi var på havet og havde bestilt bord ved restaurant Dolce Vita i Middelfart. De havde et “Brunch og kunst” tilbud, hvor man for 165 kr. kunne få deres brunch buffet samt billet til Middelfarts Keramikmuseum, Grimmerhus. Museumsbilletterne koster normalt 65 kr. pr. voksen og brunchen 150, så ved at gøre brug af dette tilbud kunne vi besøge museet for 15 kr.

Nu handler denne anmeldelse jo om maden vi fik serveret, men jeg vil gerne lige tage et par minutter til at beskrive museumsbesøget også. Museet var ikke så stort som jeg havde forventet, men der var da noget at se på. De har skiftende udstillinger, men jeg må nu indrømme at stedet ikke imponerede mig specielt, i hvert fald ikke den nuværende udstilling, som er meget “moderne” og hvad man nu ellers kalder det. Der var nogle skumle figurer, som kostede omkring 25.000 kr. stykket og forestillede forkert proportionerede mennesker med dyrehoveder, for slet ikke at nævne mesterværket Hund i Opkast. Kunst er jo en meget individuel smagssag, så hvad man får ud af det er lige så individuelt. Bare på grund af den begrænsede mængde, ville jeg dog være blevet skuffet hvis jeg havde betalt 65 kr. for at komme ind. Men hvis man kombinerer besøget med en brunch, så billetten kun koster 15 kr., så er det da en oplevelse at tage med.

Og nu videre til essensen i denne anmeldelse! Dolce Vita! Det søde liv i Middelfart. Restauranten ligger på kulturøen, lige ned til vandet. Det er faktisk muligt at parkere sin båd lige ud for – hvis man da er så heldig at finde en plads. Udsigten er flot – vi satte os udenfor og havde herfra udsigt til begge broer. Det er en velplaceret restaurant, og interiøret er også flot sammensat, så det er ikke et problem hvis vejret ikke er gunstigt og man må sidde indenfor.

Vi havde bestilt bord til kl. 12.30. Vi mente at dette tidsmæssigt ville passe med et besøg på museet bagefter. Tidspunktet er dog måske mere “frokost” end “brunch”, i hvert fald var den venlige tjener ikke helt bekendt med tilbudet “Brunch og kunst” og måtte tjekke indenfor. Der var dog ingen problemer, og vi blev hurtigt sat og fik bestilt. Da der var tale om buffet, kunne vi også selv med det samme gå ind og tage hvad vi ville have.

Dolce Vita gør brug af et åbent køkken. Der er en halvvæg ud mod køkkenet, så vi kunne observere køkkenpersonalet lave mad og tale italiensk, hvilket gav en fin autentisk stemning. Fra køkkensiden var der bordplads op mod halvvæggen, så der var ingen hemmeligheder omkring hvad de lavede. Vi kunne nærmest kigge dem over skulderen.

Der var en kurv med 3-4 slags brød: Noget ciabattalignende, en eller to mørkere typer “hvidt brød” og rugbrød, som jeg desværre glemte at smage, men som så friskt ud! Dertil var der et pålægsfad med to forskellige slags italienske kødpålæg – den ene var vist prosciutto og dertil også en salami af en art. Så var der røget laks og en ost, små smørpakker og to slags syltetøj. Ved siden af var der også et fad med yoghurt, som var anrettet i små fine glas. Ved siden af disse var der en mindre skål med müsli, som man kunne drysse oven på sin yoghurt, hvis man havde lyst til det.

Der var rigtig mange dejlige ting at smage, så jeg nåede faktisk aldrig det hele igennem. Jeg fik mig dog selvfølgelig et stykke med røget laks, som havde en rigtig god smag. Nogle gange kan laksesmagen godt forsvinde lidt blandt brød og andet tilbehør, men jeg synes at denne her smagte fint igennem, selvom røget laks selvfølgelig ikke er kendt for sin gennemtrængende smag.

Yoghurten var også fin og så meget dekorativ ud i sit lille glas.

Så var der også en del varme retter, som inkluderede en pastaret, stegt kød (jeg tror det var kalvekød), og nogle forskellige stegte grøntsager. Kødet var velstegt med en rigtig god smag, og det samme kan siges om pastaen (bortset fra at den ikke var stegt). Det var en vegetarret med pasta i tomatsauce og med parmesanost på toppen, men der var lagt noget smag i saucen. Tit bliver sådanne tomatsauce lidt kedelige og blide, fordi restauranterne forsøger at servere for laveste fællesnævner, som ikke værdsætter mad der smager af noget, men her var der ikke tøvet for at få en ordentlig smag igennem. Det var det hele værd.

Til alle gode brunche hører der en æggeret og her serverede de spejlæg med dertilhørende bacon og pølser. Baconen var god og frisk – kold bacon der har stået for længe har tendens til at smage meget salt. Pølserne var næsten bedre. Her var ikke tale om almindelige cocktailpølser som man får så mange andre steder, men igen en pølse med lidt saft og kraft i. Men spejlægget …! Spejlægget imponerede mig meget. Jeg er for vant til restauranter, hvor de forsøger at behage den laveste fællesnævner ved at gennemstege alt til døde eller fjerne al smag så selv den mest kræsne tre-årige vil spise det. Hviden var fast og når man skar i ægget, flød der en smuk, skinnende masse appetitligt ud. Det smagte dejligt.

Til dessert var der først og fremmest et flot og varieret frugtfad. Jeg fik da smagt på det, men det var måske knapt så spændende i forhold til de andre dessertretter vi havde at vælge imellem! Altså, frugt hænger jo på træerne, det gør kage og søde sager ikke! Jeg har kigget. Der var croissanter, krydderkage, pandekager og en art chokoladekage.

Hvis vi starter med croissanterne, så vil jeg sige at jeg elsker croissanter. De er fantastiske. Når de laves rigtigt, er de sødlige og kan spises lige som de er – ligesom dem fra Dolce Vita. Croissanterne var bløde, knasende og søde (både i smag og i deres små, nuttede størrelser). Man kan jo købe færdig croissantdej i supermarkederne, men de smager ikke rigtigt. Hvis man kommer fx nutella på eller andet tilbehør eller pålæg (de ikke-søde croissanter er jo også gode til frokost, selvom jeg endnu ikke har fået det afprøvet) smager de sådan set udmærket, men rigtige croissanter kan spises lige ud af posen.

Krydderkagen med reven gulerod var blød og svampet, og ikke tør og kedelig som man nogle gange kan forvente af krydderkager. Den blev serveret med en fin, tyk vanillecreme til.

Og så har vi pandekagerne. Endnu en af mine favoritter. For det meste når restauranter serverer pandekager til brunch, så er det de små, tykke amerikanske pandekager de mener. Personligt kan jeg godt lide dem (men ikke lige så godt som de andre), og set fra restauranternes synspunkt, så er de nemmere at gå til, fordi de per definition er mindre end almindelige danske pandekager, lettere at lave, og det er heller ikke noget problem at genopvarme dem, hvorimod almindelige pandekager har tendens til at blive lidt tørre og kedelige og hurtigt kolde igen efter genopvarmning. Men Dolce Vita tog ikke den lette udvej, og så vidt jeg kunne bedømme var pandekagerne lavet samme dag. Pandekagerne var store, bløde og havde fået tilsat vanille, hvilket gav dem den der lidt ekstra finesse. Pandekagerne var så rullet sammen med sukker og skåret på skrå i mundrette stykker. Pandekagerne i sig selv var rigtig gode, men egentlig var det præsentationen der virkelig imponerede mig, simpelthen fordi restauranten gjorde så meget ekstra ud af det. De kunne bare servere dem i en stak og så tog folk selv, men i stedet havde de taget sig tid til at rette det an. Dét er noget der taler for en kvalitetsrestaurant, det er ikke alle, der ville gå den ekstra centimeter og ikke bare tænker på produktets kvalitet men også på kvaliteten af præsentationen.

Pandekagerne blev serveret med sirup, men hvis man var til det, kunne man altid tilføje lidt af det syltetøj, som stod henne ved osten.

Til slut var der chokoladekagen. Jeg er egentlig lidt usikker på, hvordan den skal defineres uden at have set opskriften. Den var for blød og flydende til at kunne betegnes som en (i det mindste dansk) kage, men ikke så flydende at det var en chokolademousse. Den blev portionsanrettet i meget små skåle og måtte spises med en ske. Den havde en rigtig god, blød og lækker chokoladesmag og der var små blåbær i.

Jeg må sige at der ikke er meget at rafle om i denne situation. Maden var ikke bare fantastisk, der var kræset om den. Det var ikke “bare” en brunch, der var lagt rigtig meget arbejde i den. Det er jo så nemt nogle gange at slippe let omkring en buffet (ikke at der på nogen måde er noget i vejen med buffeter, men det er arbejdsmæssigt noget andet end portionsbestilte retter). Man stiller alting frem og så tager folk selv. Man kan spare lidt på den tid, man ellers skal bruge på anretningen og smukkeseringen. Men ved Dolce Vita blev niveauet sat højt og holdt dér hele vejen igennem. Der var ikke en eneste ting vi fik på Dolce Vita, hvor jeg tænkte “Det var godt, men hvis de nu lige havde …” Det hele var bare som det skulle være. Og til 150 kr., hvilket er inklusive drikkevarer bestående af kaffe/te og juice, så synes jeg faktisk ikke det er særlig dyrt. Drikkevarer er altid noget af det dyreste man får, hvis man spiser brunch et sted, hvor man skal bestille drikkevarer ved siden af.

Så der er ingen tvivl. Jeg havde knapt nok forladt restauranten, før jeg vidste at Ristorante Dolce Vita i Middelfart skulle have fem kattepoter. Det er alle pengene værd, og vi vender helt sikkert tilbage en anden gang for at prøve deres aftenmenu også.

TITEL: Dolce Vita

ADRESSE: Havnegade 8C, 5500 Middelfart

WEB: http://dolcevitaristorante.dk/forside

BEDØMMELSE:     

Rittersportmuseum, Berlin – Ritter Sport Bunte Schokowelt

7. maj 2011

Berlin er en dejlig by og et fint sted til en forlænget weekend for os danskere. Afstanden er ikke for lang og byen har en fin størrelse. Vi har efterhånden været der et par gange. I år kørte vi af sted torsdag efter arbejde og tog hjem igen søndag. Jeg ville ikke have haft noget imod en uges tid dernede, men det må blive en anden gang.

Et af de steder vi besøgte i år var Rittersportmuseet i Berlin – Ritter Sport Bunte Schokowelt. Bare titlen siger det hele – hvordan kan det modstås? Meget museum var der dog ikke over det – dén del var noget af en skuffelse.

Men rittersportchokolade – det havde de!

De havde en stor rittersportbutik (naturligvis) med rittersportchokolade af alle størrelser, typer og smagsvarianter, inklusive varianter som vi ikke ser i Danmark. Man havde også mulighed for selv at designe sin egen plade chokolade (hvilket vi dog ikke prøvede – det var også lidt dyrt). Det var et rent slaraffenland. Det var svært at begrænse sig. Vi endte med at købe så meget, at vi fik en rabatkupon til en kop kakao. Hvis det ikke havde været for denne kupon, ville denne anmeldelse aldrig være skrevet, for kuponen skulle selvfølgelig indløses med det samme – det er jo ikke sådan at vi er i nabolaget hver dag.

Rittersportmuseet sælger mange forskellige typer varm kakao. De gør det, at de først tilbereder en kop kakao, og så opløser noget rittersportchokolade – efter dit valg – i koppen. En helt genial idé – hvorfor har man ikke selv tænkt på det? Og når nu man skulle have sig en kop kakao, så blev man jo nødt til at tage et stykke kage til også.

De havde et fantastisk udvalg. Alle kagerne var baseret på rittersportchokolader. Nogle af dem var udformet som kæmpestore chokoladeplader, andre havde blot smagene iblandet. Det hele så meget fristende ud. Jeg endte med at vælge en hvid chokoladekage, og den var himmelsk. Den var blød og cremet og havde en lille rittersportfirkant på toppen.

Det er en af de bedste kager jeg længe har smagt.

Der var også mulighed for andre rittersportsinspirerede spiseligheder. Vi havde desværre ikke været klar over, hvor lidt museum der var og i stedet hvor meget godt spiseligt, så vi ankom selvfølgelig kort efter frokost – hvilket vil sige at vi var meget mætte. Så mætte at vi var fire mand om at dele et stykke kage og en kop kakao. Men næste gang vi er i Berlin, så tager vi på Rittersportmuseet igen – denne gang med tom mave så vi kan spise os en pukkel til.

Caféen er fin og nydelig men ligger dog ikke med den store udsigt (men det er selvfølgelig også chokoladen vi er kommet for at kigge på). Udvalget af kakao, kage, chokolade osv. er stort, med flot udseende og præsentation og smager rigtig godt, men ligger dog i den dyre ende. Jeg mener dog personligt det er et besøg værd – så kan man efter første besøg beslutte om man ikke mener det er prisen værd at komme igen. Det gør vi dog helt sikkert. Som café / kagested er Rittersportmuseet første klasse og fortjener derfor sine fem kattepoter.

TITEL: Ritter Sport Bunte Schokowelt

ADRESSE: Französische Straße 24, 10117 Berlin

WEB: http://www.ritter-sport.de/#/de_DE/berlin/

BEDØMMELSE: