Tag Archives: dansk

Løgstør Parkhotel – Løgstør

12. maj 2013

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (5)

Vi var et smut højt oppe langt mod nord i Løgstør, hvor vi havde en søndagsovernatning på Løgstør Parkhotel. Det var en meget stille og rolig dag på hotellet, så vi havde hotellets pool for os selv, hvilket vi udnyttede så meget som muligt. De fleste af hotellets gæster denne dag deltog i en konfirmation i deres festlokale. Prismæssigt havde vi købt et tilbud på 1050 kr. (halv pris) for overnatning, aftensmad samt eftermiddagskaffe og -kage ved ankomst.

Løgstør Parkhotel er lidt en mærkelig blanding. De reklamerer med at være et golf- og wellnesscenter, og derudover har de også et pizzeria, en restaurant og en pub. Det var også muligt at bestille wellnessbehandlinger på hotellet, og udover svømmepølen var der også et lille fitnessrum, et par saunaer, et dampbad (hvor lyset dog ikke virkede), spa og koldtvandsbade. Hotellet var meget lukket og stille på sådan en søndag eftermiddag, så vi listede rundt og tændte for sauna og så videre på egen hånd. Ved poolen var der også et spabad, som man selv skulle tænde for og fylde op, hvilket tog lidt tid, men så brugte vi ventetiden på at svømme imens. Dampbadet fungerede som det skulle, men som nævnt virkede lyset ikke, og jeg havde bestemt ikke lyst til at sidde derinde i mørket.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (2)

Jeg må dog indrømme, at der ikke var meget wellness over værelset. Selve værelset var flot nok, men badeværelset var småt og gammeldags. Hvis jeg en dag skulle på wellnessophold, ville jeg blive meget skuffet over sådan et badeværelse – et wellnessophold dækker det hele, og ikke bare spa og sauna – det starter på værelset. Det var også underligt at have sådan en sammenblanding af forskellige spisesteder, men der var da noget til alle. Fin restaurant til dem, der er til wellness og gerne vil tage det med ro, og pizzeria og pub til dem, der er til golf og gerne vil have maden lidt hurtigt. Udsigten fra værelset var dog prisværdig – idyllisk og landlig.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (1)

Efter vores svømmetur var det blevet tid til vores eftermiddagsservering, der bestod af en udmærket æbletærte serveret med creme fraiche. Jeg synes måske ikke, at creme fraichen var så velvalgt til netop denne tærte, da tærten ikke var sød nok til at stå imod den syrlige creme fraiche. Tærten smagte godt, men den manglede det ekstra søde, som flødeskum eller creme fraiche med vanillesukker kunne have tilføjet.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (3)

Da det blev aftensmadstid fandt vi vej op til restauranten, hvor der var gjort bord klar til os. Der var vist fire borde i alt med reservationer, så vi var ikke så mange. Restauranten var meget maritimt inspireret med små træskibe og en stor jolle op af den ene væg.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (8)

Når man ikke er flere i en restaurant, er det altid spændende hvad man ender med at få serveret, så jeg havde ingen anelse om niveauet. Niveauet viste sig dog at blive holdt højt. Vi skulle have en tre-retters-menu, udvalgt af restauranten, og forretten var sprødstegt torsk på friske asparges. Retten var meget nydeligt præsenteret, og det smagte lige så godt, som det så ud. Skindet var sprødt og lækkert.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (9)

Hovedretten var et godt stykke kød serveret med ovnstegte cherrytomater og kartofler, lidt forårsløg og hvide asparges omviklet med serranoskinke (eller lignende). Det var, som forretten, rigtig lækkert.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (10)

Desserten bestod af brownie med en kugle solbæris og lidt pynt i form af ristede pistacienødder, chokoladegitter og bærkompot. Solbærisen var god, hvilket var meget positivt, da solbæris er svær at lave rigtigt (i hvert fald efter min standard!). Den skal være syrlig, men ikke så syrlig, at man ikke kan spise den. Den skal være sød, men ikke så sød, at man ikke kan smage solbærene. Det er en hårfin balancegang, men de klarede det rigtig godt. Brownien var dog en skuffelse. Det var en OK chokoladekage, der så ud som en brownie, og det duer jo ikke rigtigt. En brownie er klæg og tyk af chokolade, og det er på ingen måde det samme som en chokoladekage. Jeg vil indrømme at jeg elsker brownie, når det er gjort godt, derfor er jeg også ekstra kritisk overfor fejlede brownieforsøg. Konklusionen er: Vi fik serveret en rigtig lækker dessert bestående af chokoladekage med solbæris.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (12)

Alt i alt var det en meget vellykket og tilfredsstillende middag. I betragtning af hvor få de skulle lave mad til, så havde de kræset meget om kvaliteten, og det var imponerende, som de brugte grøntsager, der var i sæson.

Dagen efter fik vi serveret en morgenbuffet, der også var udmærket. Der var alt det, som man forventer i form af brød, syltetøj, ost og pålæg. Der var også morgenmadsprodukter og to frugtfade, et med udskåret frugt (som dog ikke så så appetitligt ud, da det var smidt hulter-til-bulter og var blevet en anelse brunt) og et fad med større stykker melon, ananas og vindruer. Der var ikke som sådan et spændende udvalg udover det sædvanlige på denne helt almindelige mandag morgen, men det var et fint morgenkomplet, hvor intet manglede, og til så få mennesker var det rigtig fint.

2013 Løgstør Park Hotel 120513 (14)

Overordnet set synes jeg det er et rigtig nydeligt hotel placeret i et meget nydeligt område, og jeg vil gerne anbefale et besøg dertil. Jeg synes måske ikke helt at de lever op til de høje wellness-forventninger, og det småhyggelige maritime tema i restauranten passer måske ikke helt til madens flotte præsentation. Vi fik vores ophold til halv pris og ud fra det synspunkt synes jeg at normalprisen ligger i den høje ende. Skulle prisen passe skulle hotellets faciliteter rykkes et lille nyk opad. Alle lamperne skal fx virke, badeværelserne skal være moderne og opdaterede til samme standard som resten af værelserne, og eftermiddagskagen samt morgenmaden burde være lidt mere eksklusive. Jeg svæver lidt mellem tre og fire kattepoter, men vælger i sidste ende at give Løgstør Parkhotel tre kattepoter for den samlede oplevelse, og var vi kun kommet for maden ville de nok have fået fire, afhængig af prisen herfor.

TITEL: Løgstør Parkhotel

ADRESSE: Toftebjerg Allé, 9670 Løgstør

WEB: http://www.logstorparkhotel.dk

BEDØMMELSE:          Kattepoter3small

Reklamer

Sortebro Kro – Odense

4. december 2013

2013 Sortebro Kro 041213 (10)

Ikke så langt fra os i Odense ligger Sortebro Kro, og da det var blevet tid til at foretage endnu et restaurantbesøg faldt valget på denne. Jeg havde læst på deres hjemmeside og var blevet lidt lun på deres julebordsmenu, der bestod af mindst 16 forskellige retter, så det syntes jeg, at vi blev nødt til at afprøve.

Det var en mørk og næsten stormfuld aften, og vi besluttede os for at gå derhen, da kroen ligger i rimelig afstand fra os, og efter at vi havde gået os varme, så var det ikke så koldt endda. Det var helt mørkt da vi nåede frem, så vi ville have sat pris på at de havde tændt lyset ned af stien, så vi kunne se hvor vi gik, men vi fandt da vej frem i sidste ende. Vi blev mødt af en venlig medarbejderstab, der hurtigt fik vist os til vores bord. Jeg synes generelt at alle medarbejderne virkede flinke og hjælpsomme og ikke mindst glade for at være der. De fleste er vel glade nok det meste af tiden for at gå på job, men her virkede tjenerne glade og afslappede, hvilket skabte en rigtig god stemning. De var tilpas mange på arbejde, og selvom de havde nok at se til føltes det ikke stresset. Der var godt fyldt op til trods for at det var en almindelig onsdag aften. Der var nogle af de serverede retter, som ikke helt var oppe at ringe, men den stemning og atmosfære, som medarbejderne bidrog med, hæver standarden for besøget, så man skal bestemt ikke neglicere personalets betydning på en restaurant. De var også rigtig gode til at scanne lokalet og fylde op hvor der manglede, både på gæsternes borde samt på buffetbordet. Derudover fik ledsageren og jeg også et firemandsbord for os selv, så der var rigeligt med både arm- og benplads, og dét er i hvert fald noget som jeg værdsætter. Jeg kan ikke fordrage restauranter, hvor man bliver mast ind i et lille hjørne, hvor man knapt nok kan bevæge sig, og hvor der næsten ikke engang er plads til den bestilte mad på bordet. Så stemningen på Sortebro Kro var god fra starten. Det eneste mindre irritationsmoment var de andre gæster, som var meget højlydte. Det var svært at få ørenlyd, og vi måtte selv tale meget højt bare for at blive hørt på den anden side af vores eget bord.

2013 Sortebro Kro 041213 (1)

Den første ret der blev serveret var en lille appetizer, der bestod af en minitærte af butterdej med lidt søde løg og revet parmesan på toppen. Enkel men meget lækker. (Til trods for hvad billedet antyder, så var det en rund tærte og ikke en halvmåne – jeg kom bare til at tage en bid af den inden fotograferingen.) Vi bestilte deres julebord, og ledsageren fik sig et glas af husets vin, hvilket kostede 145 kr., så det er ikke drikevarerne, at de er billige med! Julebordet kostede 555 kr. pr. person, og det synes jeg sådan set er en rimelig pris, for man får rigtig meget for pengene. Isvandet var gratis og blev fyldt automatisk op, når kanden var ved at være tom.

14 af retterne tilknyttet deres julebord var forretter, og de blev serveret som buffet på et langbord i midten af rummet. De fleste af retterne var dog portionsanrettet i små glas, så det føltes ikke helt som en “almindelig” buffet. Derudover tog tjeneren os også med hen til bordet og introducerede de enkelte retter for os, før vi fik lov til at gå i gang.

2013 Sortebro Kro 041213 (3)

Mens vi sad og ventede på at tjeneren var klar til sin introduktion, kom brødmanden på besøg. Brødmanden var en ung mand medbringende et stort fad, hvorpå der var fire forskellige slags brød: Focaccia, rugbrød, landbrød og baguette. Han præsenterede hvad han havde og spurgte om vi havde nogle præferencer eller om vi blot ønskede en blandet kurv. Vi valgte det sidste. Brødet blev serveret med gult smør samt – i højtidens anledning – fedt. Fedtet så meget nydeligt ud, men jeg styrede nu udenom alligevel. Ledsageren måtte dog lige smage, nu hvor det var der. Focacciabrødet var bedst – det var blødt og velsmagende. Rugbrødet var OK men jævnt kedeligt, baguettet var lidt for hårdt og sejt i skorpen, og landbrødet var udmærket blødt og lækkert.

2013 Sortebro Kro 041213 (2)

Til sidst blev vi sluppet løs på forretsbordet, hvor vi selvfølgelig startede med fisken. Der var tre slags sild: Kryddersild, æblesild (mener jeg) og rugmelsstegte sild. Jeg er ikke den store sildespiser, men jeg synes faktisk at de smagte ganske fint. Jeg kunne bedst lide den stegte sild, mens ledsageren foretrak kryddersilden. Dog kunne stykkerne godt have været lidt mindre, især den stegte sild, som ledsageren og jeg delte imellem os. Det lyder måske underligt at bede om mindre, men der var så mange forskellige retter på bordet at vi egentlig gerne ville have haft lidt mindre portioner, så der var mere plads til at smage det hele. Til sildene blev der også serveret diverse almindeligt tilbehør i form af karrysalat, æg og deslignende.

2013 Sortebro Kro 041213 (4)

Så var der også en lille friteret torskekugle, der smagte udmærket, mens det gule halløj, som den lå oven på, var lidt anonym. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad det var. Fiskefileten var lidt for meget friturestegt dej og ikke nok fisk, og dertil havde den også fået alt for længe, så den var mørkebrun grænsende til brændt.

2013 Sortebro Kro 041213 (7)

Der var også røget ål, som jeg godt kunne lide, men æggeterrinen, der blev serveret dertil, smagte af absolut intet, ikke engang af salt. De tyndtskårne rugbrødsstykker så meget dekorative ud, og en sådan fulgte også med den røgede laks, der blev serveret med rygeost. En helt klassisk ret, der heller ikke denne gang gik galt i byen.

2013 Sortebro Kro 041213 (8)

Der var en en butterdejskurv fyldt med en huslavet hønsesalat med svampe, hvor den sidstnævnte del smagte rigtig godt, men ligesom med fiskefileten havde butterdejen her fået alt for meget, og denne gang så meget at jeg syntes det var uspiseligt. Jeg forsøgte for høflighedens skyld, men til sidst besluttede jeg mig for at jeg ikke gad spise noget jeg egentlig ikke brød mig om. Baconen på toppen var stegt lidt for sprødt efter min smag og smagte som om det havde stået lidt for længe, så det var blevet kedeligt.

2013 Sortebro Kro 041213 (6)

Her fandtes også Sortebros egen sylte (serveret i skiver), som ledsageren var meget glad for, men pas på med senneppen. Den var meget stærk, og jeg havde fået smurt alt for meget på mit stykke sylte, så det var begrænset hvor meget jeg rent teknisk nåede at smage på det, da ledsageren måtte overtage spisningen af det. Der var også lun leverpostej, som også var ganske udmærket.

Blandt de lune retter var der både små frikadeller og medisterpølse, hvor sidstnævnte blev serveret med stuvet grønkål. Kødet smagte udmærket, men det lykkedes frikadellerne både ikke at smage af noget samt at smage for salt. Den stuvede grønkål var som stuvet grønkål plejer at være, så der var ikke så meget at komme efter (stuvet grønkål smager ikke rigtig af noget), men det passede fint til medisterpølsen. Til de lune retter var der også forskelligt tilbehør i form af syltede rødbeder, rødkål, mere bacon og drueagurker. Rødkålen var jeg ikke så begejstret for, da jeg synes den smagte alt for meget af eddike.

2013 Sortebro Kro 041213 (12)

Så var der også æbleflæsk, hvor der var både bløde æblebåde samt æbletern i stedte for æblemos, og det synes jeg fungerede rigtig fint. Flæsket var små tynde strimler, der smagte udmærket, men jeg synes ikke rigtig at der var nok af det. Så var der selvfølgelig den kolde bacon at lægge oven på, men det var ligesom ikke det samme. Flæsket var i det mindste smålunt og “blødt” med lidt saft og kraft i.

Til sidst var der også blodpølse, serveret med sirup og kanelsukker, og jeg blev jo nødt til at smage, når nu at det var der. Jeg havde aldrig smagt blodpølse før, så det kan jeg nu sige at nu er det også prøvet. Blodpølsen smagte sødt, ikke ubehageligt, men havde en lidt underlig grynet konsistens. Jeg må dog indrømme at tanken om at spise blod og fedt på den måde føles meget utiltalende for mig, så det er ikke noget at jeg vil gøre igen en anden gang. Men nu er det prøvet.

2013 Sortebro Kro 041213 (15)

Med blodpølsen skubbet til side var det endelig lykkes os at komme igennem hele buffetbordet. På en almindelig aften ville vi nu have stoppet med at spise, eventuelt lige have returneret for at smage favoritterne én gang til (for mit vedkommende ville det betyde laksen, torsken, den stegte sild samt æbleflæsken), men sådan skulle det ikke gå, for nu fik vi serveret en ny lille ret i form af en frisker/ganerenser. Denne var to-delt og bestod af et citrongræsskum samt en æblesorbet. Begge dele fungerede rigtig godt. Jeg fik ledsageren til at fotografere sin portion, da min ikke var så pænt anrettet. Hans var sat sirligt sammen, mens min lignede at de havde tabt æblesorbeten ned i skummet.

2013 Sortebro Kro 041213 (16)

Efter den lille frisker kom hovedretten ind. Vi havde lidt frygtet noget stort og tungt, for hovedretten var and OG flæskesteg. Det viste sig at der var et enkelt stykke af hver, hvilket jeg fandt meget passende efter et så stort første måltid. Maden blev serveret med brunede kartofler, brun sovs og rødkål. Jeg synes rødkålen smagte bedre end det jeg tidligere havde fået, men jeg overdængede den så også med brun sovs i tilfælde af at eddiken ville gå for meget igennem. Jeg var ikke helt så vild med de brune kartofler, da jeg synes de havde en lidt sej skorpe. De var heller ikke så søde, men nu er jeg også vild med helt søde brune kartofler, så det er en smagssag mere end det er en problematik.

2013 Sortebro Kro 041213 (19)

Kødet var til gengæld rigtig mørt – især andestykket næsten faldt fra sig selv. Flæskesværen var sprød og god, skønt jeg synes at det gav en lidt tør fornemmelse i munden. Både and og steg havde fået for meget salt og det nærmede sig grænsen, hvor det var ubehageligt. Det var dog fortsat så langt derfra at kødet snildt kunne spises, og tilberedningen fejlede bestemt ikke noget. Det var to lækre stykker kød, og jeg var efterhånden så mæt at jeg måtte levne.

2013 Sortebro Kro 041213 (18)

Herefter kom desserten, som faktisk bestod af to desserter! Den første var en nyfortolket udgave af ris a la mande, som var aftenens favorit for mig. Vi blev dog en anelse bekymret, da tjeneren sagde at her kom endnu en lille hapser inden den store dessert, men de var heldigvis ens i størrelsen. Den første dessert havde en bund af ris a la mande med mandelstykker, hvor jeg dog havde svært ved at finde risengrynene i blandingen, så den smagte mere som en rigtig god flødecreme. Oven på dette var der et lag kirsebærsauce (det udtales “sås” ikke “sovs”, vi er jo fine steder), og herpå en kugle kirsebærsorbet og så toppet med tørrede kirsebær og noget appelsinknas. Jeg synes det var en rigtig spændende dessert, en lækker nyfortolkning af en gammel kending. Kirsebærsorbeten var rigtig god, og de små puf af appelsinknas var også lækre.

2013 Sortebro Kro 041213 (21)

Den anden dessert var en mandarindessert, der ligeledes havde en kugle mandarinsorbet lagt på et lag af flødecreme og honningkagecrumble. Dertil snemandler (jeg er ikke helt sikker på hvad det er, men måske er de rullet i flormelis?) samt noget letbrændt creme. Ved servering blev der strøet lidt ekstra honningkagecrumble på toppen. Denne dessert var også rigtig god og det hele fungerede. Mandarinsorbeten var meget lækker, også selvom det var den tredje sorbet vi fik den aften. Som de andre var den blød og cremet helt fri for iskrystaller.

2013 Sortebro Kro 041213 (23)

Jeg synes generelt at Sortebro Kro klarede desserterne bedst. De var meget spændende og innovative. På andenpladsen sætter jeg hovedretten, mens jeg synes at nogle af indslagene til forretten var gode men knapt så imponerende. Bortset fra den visse steder manglende salt eller for meget af samme var der dog intet denne aften der på nogen måde smagte dårligt. Vi havde en rigtig dejlig aften med god mad, og til 555 kr. er jeg ganske tilfreds med hvad vi fik.

Vi var efterhånden fyldt til randen og måtte afslå at tage en kop kaffe eller te til efter maden. Nu ville vi egentlig bare gerne hjem og slå mave på sofaen, så vi bad om regningen. Den kom da også efter kort tid – sammen med et fad med petit fours, som vi selvfølgelig også blev nødt til at smage. Her fik vi serveret en nydelig lille kurv med små pillede klementinere, to små småkager (det var nok min favorit på tallerkenen), to små klejner (de smagte også godt), to stykker hindbærflæsk med et julekrydderi af en art, som jeg ikke helt kunne placere, samt to stykker chokolade. På en eller anden måde lykkedes det os at tømme dette fad også, og herefter vraltede vi langsomt hjem i nattens mulm og mørke, stopmætte men veltilfredse. Jeg håber ikke det er sidste gang at vi kommer på besøg.

2013 Sortebro Kro 041213 (24)

De tallerkenanrettede serveringer var klart Sortebro Kros trumfkort. Buffetbordet var flot og godt, men ikke hele tiden noget ud over det sædvanlige, hvilket er hvad der ville trække bedømmelsen herfor opad. Præsentationen lå dog rigtig højt. Det var en rigtig god udgave af en dansk julefrokost, men især desserterne var noget at komme efter. Her blev der gået den sidste mil og tænkt ud af boksen. Jeg skal ikke ligge skjul på at Sortebro Kro får fire kattepoter, og det gør de tildels på grund af personalets service og humør. De bidrog til en fantastisk aften og gjorde spisningen til en oplevelse, hvilket også er noget af det man betaler for på en restaurant. Så Sortebro Kro får sine fire kattepoter, og så håber jeg at vi får lejlighed til at komme forbi igen en anden gang og måske prøve deres sæsonmenu.

TITEL: Sortebro Kro

ADRESSE: Sejerskovvej 20, 5260 Odense S

WEB: http://www.sortebrokro.dk/

BEDØMMELSE:          Kattepoter4small

To Søstre – København

17. juli 2013

2013 Tur på Bakken 170713 (1)

I år var vi også en tur på Bakken – de siger jo at der er sjovest derude. Jeg ved så ikke hvor sandt det er, men der var i hvert fald rigtig mange andre, som også havde læst at det efter sigende var sjovest på Bakken, så det var en tætpakket fornøjelse.

Jeg må indrømme at jeg har lidt forudintagede holdninger til spisestederne på Bakken. Jeg tror ikke at man kan få “god” mad der – så skal man i hvert fald op og betale rigtig mange penge for det – og jeg synes ikke jeg vil betale rigtig mange penge for en middag på Bakken – så det er lidt en kontinuerlig cirkel. Nuvel. Vi ankom ved frokosttid, og jeg havde brugt noget tid hjemmefra på at undersøge de forskellige spisesteder, og i sidste ende besluttede jeg mig for at vi skulle prøve To Søstre. De serverede frokostbuffet, og jeg mente at det var den bedste måde at få fuld valuta for vores frokostpenge. Det er nu heller ikke vanskeligt at finde et buffetsted på Bakken, for det sælger de stort set alle sammen.

Vi valgte To Søstre fordi de lovede byg-selv-burgere, flæskestegssandwich og pizza. Derudover var der også lasagne, stegt flæsk med persillesovs og kartofler, barbecueben og kødboller. I salatbaren var der agurk, tomat og salat, tzatziki, kartoffelsalat, pastasalat, syltede agurker, rødkål og måske en eller to andre ting, som jeg har glemt, og derudover var der også majskolber, pomfritter og flødekartofler. Der var forskellige dressinger til at komme i burgeren, såsom mayonaisse, remoulade og ketchup, men det hele var sat i store skåle med skeer i, som MEGET hurtigt blev MEGET klistrede og ulækre at røre ved, men ingen af disse dressinger var markeret med skilte, så det var svært at skille det ene fra det andet i det halvmørke rum.

2013 Tur på Bakken 170713 (4)

Flødekartoflerne var gode, kartoffelsalaten knapt så meget. Pizzaen, hvoraf der var to slags, var meget tilostet og kedelige i smagen, og restauranten var meget længe om at fylde op, når de løb tør. De smagte dog ikke som sådan dårligt, og de er sikkert mere populære hos børnene end de var hos os. Barbecuebenene var OK – bortset fra at der lå små stykker ben nede i, som ikke var behagelige at tygge på, så det vil jeg egentlig anbefale at styre udenom.

2013 Tur på Bakken 170713 (3)

Jeg måtte jo også lige smage den stegte flæsk, og jeg må indrømme at den var heller ikke værd at komme efter. Der var rigtig meget fedt på, og normalt giver dette i det mindste en god smag, men flæsket smagte sådan set udelukkende af fedt. Det samme gjorde sig gældende for meget af flæskestegen. Her bestod det meste af det også af fedt, og fordi de steger kødet på grillen, så er det meget svært at få sværen sprød. Det lykkedes mig dog at finde et stykke med sprød svær, men langt størstedelen var bløde, og hvis sværen er blød ved første servering, så er det i min bog ikke en flæskestegssandwich, i hvert fald ikke hvis det er noget der sælges i en restaurant. Det var tydeligvis det billigste stykke kød, de kunne finde.

2013 Tur på Bakken 170713 (6)

Pastasalaten var god, primært fordi pastaen ikke var udkogt, som den typisk er sådanne steder, så det var et plus. Burgeren var sådan set udmærket, selvom bøfferne var lige lidt for små. De skulle jo gerne have samme størrelse som de burgerboller de serverer til. Der var dog ikke tale om nogen spændende burger. Der var kun lige det mest påkrævede indhold, og hverken ost eller bacon. Baconen kan jeg forstå, men det burde da ikke være så vanskeligt at sætte en stak skivet ost på bordet.

Lasagnen var kedelig og smagløs, men kødbollerne var OK. Majskolberne var dårlige – de smagte underligt og gav en mærkelig konsistens i munden. Generelt var det meste kun lige noget, der skrabede sig igennem – det var bestemt ikke en gourmetoplevelse og ikke noget særligt at skrive hjem om. Derudover kan logistikken også nævnes, da den også haltede lidt. I midten var grillen, hvor man kunne hente sine bøffer, sin flæskesteg, sine majskolber og sine burgerboller, og til venstre for den var salatbaren og diverse dressinger. Logistisk set burde burgerbollerne stå i en kurv nede ved salatbaren (hvor gæsterne typisk starter), således at man kan slutte med bøffen. Et alternativ er at gøre tallerkenerne store nok til at der er plads til en burger, som ikke er klappet sammen, samt de pomfritter som man typisk tager ved siden af, men det var heller ikke en mulighed da vi var på besøg.

2013 Tur på Bakken 170713 (8)

Der var alenlang kø, da vi var der, og der var fyldt med larmende gæster og skrigende børn, så det er ikke et sted man tager hen for at hygge sig, med mindre man synes det er hyggeligt at kunne slippe sine børn løs uden at skulle sige noget til dem, når de skaber sig. Der var dog noget for de fleste på buffeten, og prisen lå på under 100 kr. pr. person, så det er vel udmærket. Jeg havde nu også lidt ondt af kokken, for han stod der ene mand i en meget travl butik og skulle løbende sørge for bøffer, pizza, majskolber, burgerboller, flæskesteg, og sikkert meget andet også, så det kan ikke være nemt at være ham.

Det er ikke et sted, som sælger god mad. Hvis man er på Bakken med en flok kræsne og skrigende børn, så er det udmærket og sikkert på niveau med alle de andre buffetrestauranter på stedet, og det er ikke som sådan dårlig mad. Okay, det hele er ikke dårlig mad – man kan godt spise sig mæt på en OK måde. Jeg ved ikke om jeg ville have lyst til at komme igen, nu hvor det er prøvet, men jeg vil ikke ligefrem fraråde nogen fra ikke at besøge stedet.

Normalt ville denne oplevelse producere tre kattepoter, men her vil jeg så lige nævne prisen. Det kostede 89 kr. pr. person at kaste sig ud i frokostbuffeten, og for 99 kr. kunne man få sodavand ad libitum samtidig med. Det er jo ikke så galt. Bortset fra at de på deres hjemmeside siger at frokostbuffeten koster 69 kr., og så er det lige pludselig en helt anden sag. Uærlig markedsføring, løgn og bedrag, det er sådan noget jeg ikke støtter. En restaurant må godt sætte priserne op – det styrer de selv, vi kan jo bare holde os væk, hvis vi synes det er for dyrt. Men så skal man ikke lyve om prisen på sin hjemmeside. Jeg opdagede først prisfuskeriet efter vi var gået, fordi jeg sikrede os bordet da vi kom, mens ledsageren var oppe og bestille/betale, ellers kunne jeg godt finde på at blive stædig og gå et andet sted hen, for der er ingen mangel på buffetrestauranter på Bakken. På det grundlag vil jeg fraråde folk at besøge To Søstre, for jeg synes ikke man skal støtte sådan uærlig (eller i bedste fald uprofessionel) markedsføring, og derfor får To Søstre på Bakken i København to kattepoter og en sur smiley.

TITEL: To Søstre
ADRESSE: Dyrehavsbakken Telt 33, 2930 Klampenborg
WEB: http://www.tosostre.dk
BEDØMMELSE:     Kattepoter2small 

Juuls Café – Odense

25. oktober 2012

Vi havde erhvervet os et værdibevis, hvor vi to personer fik en tre-retters-menu til halv pris ved Juuls Café i Odense, så det skulle naturligvis indløses.

Juuls Café serverer gammeldags dansk mad, og interiøret ligner det man finder hjemme hos mormor. Ifølge deres hjemmeside er det hygge de stræber efter, så det kan ikke klassificeres som et romantisk spisested. Det føltes lidt som at træde 50 år tilbage i tiden – eller besøge en gammel slægtning, som burde være overført til alderdomshjemmet for længst. Stedet har en afslappet, hjemlig atmosfære, og vi blev betjent af herren i huset, som ikke er så gammel, som interiøret muligvis påstår.

Vores menu var dikteret af værdibeviset, så vi så frem til rejecocktail til forret, mørbradgryde til hovedret og bondepige med slør til dessert.

Rejecocktailen var udmærket. Rejerne var en smule vandede, så nysophevne fra havets bund var de ikke. Dog var der en tilpas mængde af dem, og den vandede smag var ikke overvældende til det punkt, hvor de ikke var udmærket. Salaten var sprød og frisk, dressingen fin, og det tilhørne humpel brød var sprødt og godt. Dog ville jeg gerne have haft en ekstra skive, men jeg er også stor fan af hvidt brød med smør. Normalprisen på 65 kr. er OK.

Hovedretten var som sagt mørbradgryde serveret med asier og hvide kartofler skrællet på maskine – deres fine, glatte hud afslørede dem. Asier og kartofler er hvad de er, men mørbradgryden var ganske udmærket, og især udseendet overraskede mig. Der flød små, skarpt røde peberfrugtstykker rundt i sovsen, hvilket gjorde mørbradgryden til mere end blot en klat orange sovs. Kødet var godt mørt, og der var små stykker pølse og bacon i gryden også.

Det eneste negative ved hovedretten var størrelsen. Det var en meget lille portion. Da vi først fik maden sat ind, troede jeg at det var til én person, men det viste sig hurtigt, at det skulle strække til os begge (hvilket kan være en svær opgave, når ledsageren er en stor, stærk herre, der godt kan tage fra). Nu fik vi en tre-retters-menu, så efter desserten var vi trods alt mætte, men jeg håber virkelig ikke at man får samme størrelse serveret hvis man kun bestiller hovedret, for så er 115 kr. alt, alt for dyrt. God, gammeldags, dansk mad er også ensbetydende med at der er rigeligt af det! Det er ikke gourmetmad, og jeg gider bestemt ikke spise på en gammeldags, dansk restaurant og gå sulten derfra. Så er der i hvert fald et eller andet helt galt.

Desserten var god gammeldags æblekage med flødeskum, eller rettere bondepige med slør. Forskellen ligger i at bondepige med slør altid lægges sammen med ristet rugbrødsknas, hvilket også var tilfældet her. Der var i desserten også blandet lidt krydderier, vi tror kardemomme, som ledsageren genkendte fra sin egen mormors opskrift på bondepige med slør, men som jeg personligt ikke brød mig om. Når jeg får bondepige med slør, vil jeg gerne smage æble, rugbrød og flødeskum og ikke have mine smagsløg bedøvet af krydderier. Det er dog en smags sag, og mine personlige præference i den dur trækker ikke karakterer ned.

Jeg var dog igen lidt skuffet over størrelsen. Det var en meget lille portion og med en temmelig skrabet skefuld flødeskum oven på. Til 65 kr. synes jeg nu ikke lige at det hænger helt sammen. Der er jo ikke tale om en ret, der er dyr at producere – så synes jeg godt, at man kan servere en rigtig portion. I det store hele var retten dog nydelig og udmærket.

Af drikkevarer bestilte vi en kande isvand til 15 kr. og en sodavand til 29 kr.

Alt i alt var retterne udmærket, dog i en klejn udgave. Det er gammeldags dansk mad, ikke gourmetmad, men jeg var imponeret over, at der var lagt lige en smule ekstra arbejde i det. Mørbradgryden var ganske nydelig, og selvom jeg ikke personligt brød mig om kardemommesmagen i desserten, så var det da fint, at de eksperimenterer lidt med maden. I sidste ende får Juuls Café tre kattepoter. Deres menukort er lidt begrænset, men skifter dog engang imellem, og skulle der en dag dukke noget nyt op, som jeg gerne vil prøve, kunne jeg godt finde på at komme igen. Og skulle jeg nøjes med at bestille en hovedret, så håber jeg dette reflekteres i den portionsstørrelse, som jeg får serveret.

TITEL: Juuls Café

ADRESSE: Overgade 18, 5000 Odense C

WEB: http://juulscafe.dk/index.html

BEDØMMELSE:     

Hotel Orø Kro – Orø, Sjælland

29. juli 2012

Vi tog en smuttur til Orø, og i den forbindelse havde vi bestilt bord til en omgang frokost på Hotel Orø Kro.

I weekenden disker kroen op med en større frokostbuffet, som også var det de fleste gæster benyttede sig af. Vi kiggede på den opsatte buffet, som havde lidt af hvert og så nydelig nok ud, men da vi havde planer om en større omgang kaffe og kage senere på eftermiddagen, mente jeg ikke, at jeg ville kunne spise en buffet hjem. Jeg valgte derfor stedets stjerneskud, mens ledsageren bestilte en Orø Clubsandwich med kylling, asparges og karrymayonnaise.

Brødet i clubsandwichen bestod af et par stykker kedeligt toastbrød og af en eller anden årsag var der stukket glimtende træspyd ned i hvert stykke som pynt. Jeg kan ikke sige så meget om sandwichens smag, men der var ingen tegn på de lovede asparges. Jeg skal ikke kunne sige, om de var løbet tør for asparges, for de havde i hvert fald haft nok til at lave tarteletfyld til frokostbuffeten. Aspargsene i tarteletfyldet, kunne jeg se da vi inspicerede bordet, bestod af dåseasparges, så hvis disse asparges var blevet serveret til clubsandwichen, ville det have været noget af en skuffelse. Jeg havde naivt nok ventet en kulinarisk overraskelse med friske asparges, men her var hverken friske eller asparges.

Stjerneskuddet blev ligeledes serveret uden asparges. Jeg synes ellers der altid plejer at høre asparges til det klassiske stjerneskud, men restauranten skal selvfølgelig ikke høre noget for det, når det nu ikke var nævnt på menukortet. Det eneste lune på stjerneskuddet var den dampede fisk, som smagte udmærket. Fiskefileten var kold ved servering, tør og hård og bar klare tegn på at have stået alt for længe. Frokostbuffeten inkluderede også fiskefileter, så jeg tror at de har snuppet en derinde fra, hellere end at lave en ny og frisk a la carte. Fisken var stivnet i sine dødskramper og lignede en boomerang, der står på ryggen. Rognen var kedelig, de lyse toastbrød lige så, og rejerne var for vandede. Generelt var retten en stor skuffelse.

Det er tydeligt, at Orø Kro ikke er vant til at folk møder op til frokost og ikke bestiller frokostbuffeten, og de viste tydelige tegn på ikke at være interesseret i at tilberede a la carte mad til os (udover den ringe mad var personalet dog venligt og hjælpsomt). Jeg skal ikke kunne sige om frokostbuffeten var god eller ej, for jeg smagte den ikke, men mit stjerneskud var dårligt tilberedt og en skuffelse, og clubsandwichen var meget uimponerende og levede på ingen måde op til sin pris på 115 kr. Stjerneskuddet kostede 85 kr.

Jeg var på ingen måde imponeret over den mad, vi fik serveret. Vi betaler ekstra for at få en a la carte ret, så er de også forpligtet til at gøre lidt ekstra for serveringen – og som minimum servere retten varm og med de nævnte ingredienser! Jeg har ingen lyst til at besøge Hotel Orø Kro igen, og skulle vi komme forbi øen en anden gang, så medbringer vi vor egen frokost, eller køber den et andet sted. Hotel Orø Kro får to uimponerede kattepoter.

TITEL: Hotel Orø Kro

ADRESSE: Bygaden 57, 4300 Holbæk (Orø)

WEB: http://www.oroekro.dk/

BEDØMMELSE:     

Hercegovina – København

27. juli 2012

Sommerferien i København bød som sædvanlig på aftensmad på en af Tivolis restauranter, denne gang på Hercegovina. Som sædvanlig havde jeg nærstuderet restaurantens hjemmeside hjemmefra og var blevet tiltrukket af muligheden for helstegt pattegris. Det er ikke så tit, at man får dette at spise – det kræver en grill af de rette proportioner og en større menneskemængde for at få det spist.

Der var ikke de store tvivl omkring hvad vi ville bestille, og vi bestilte det samme som de fleste andre, der besøger restauranten, hvilket vil sige buffeten.

Det var en forholdsvis stor buffet med meget at vælge imellem, både af kroatiske specialiteter og gængse danske retter. Der var to slags supper, blandt andet en gullaschsuppe, som jeg synes var lidt tynd med lidt for udvandede grøntsager og ikke nok smag, kødet smagte dog udmærket. Den var dog OK, skønt ikke noget særligt. Dertil også enorme stykker brød, som godt kunne tænkes at være hjemmebagt.

Af fiskeretter var der en stor saltindbagt fisk, som jeg dog ikke smagte, da den var fyldt med ben (jeg er for doven til at gide at pille dem ud selv), og herudover også en art friturestegt fisk, med en let konsistens, som var ganske udmærket. Der var ingen helstegt pattegris, desværre, til gengæld stod kødkokken og lavede nogle enorme grillspyd på grillen, og stegte ved siden af dette også kyllingelår og en art aflange bøffer. Der var også gode, stærke kroatiske pølser og lammekød. Hertil blev serveret et par forskellige pastasalater, noget der mindede om spaetzle, kartofler og ris.

Der var tarteletter med ærter fra dåse og kylling, men tarteletsovsen var alt for tynd og var fuldstændig kold. Der var et fad med tarteletskaller, som man selv kunne fylde op fra gryden ved siden af. Der var også et par kroatiske gryderetter, og nogle andre typer tilbehør, som der var noget mere smag i end i den tidligere nævnte gullaschsuppe. Salatbaren var jævnt kedelig, og det er ikke den man kommer efter. Der var risfyldte vinblade, som jeg ikke er helt ekspert i at udtale mig om, da jeg synes de smagte for eddike-agtigt, men det er muligvis sådan de skal smage. Majskernene var af virkelig ringe karakter. Der var nogle salatblade smidt sammen med en smule anden fyld, men der var ikke noget specielt spændende. Hvis man tager på Hercegovina, er det for kødets skyld.

Der var generelt et stort udvalg af især kødretter og også fiskeretter. De danske indslag på menukortet var kedelige og ikke veludførte (jeg er ikke specielt interesseret i at spise kolde tarteletter). Når en restaurant ligger så tæt på  Tivoli, er der behov for at stille mange forskellige målgrupper tilfredse, derfor forstår jeg pointen i (også) at have danske retter på menukortet.  Jeg kan lettere tilgive en etnisk restaurant med danske retter, hvis de etniske retter er gode – jeg kan ikke udtale mig om andre, men hvis jeg tager på en italiensk / vietnamesisk / mexikansk / kroatisk restaurant, så er det for at spise italiensk / vietnamesisk / mexikansk / kroatisk mad, ikke dansk mad. De kroatiske retter var langt bedre end de danske, og det var spændende med det åbne ildsted og kokken, der stod og tilberedte kødet lige foran os. Kødet var ganske udmærket, så hvis man er kødspiser, så er Hercegovina et udmærket sted at besøge.

Der var dog ikke noget, der rigtigt gav mig lyst til at komme igen. Det var lidt kedeligt, og selvom jeg forstår grunden til de danske retter, så fjernede det meget af den kroatiske autenticitet, hvilket gjorde buffeten mindre spændende, og til 219 kr. (199 kr. søndag – torsdag) synes jeg ikke at man får nok valuta hjem igen. Jeg er lidt splittet omkring den endelige bedømmelse, da jeg ved at jeg ikke har tænkt mig at komme igen, men jeg vil ikke fraråde andre at gøre det. Hvis man kommer for kødet, så er der noget at komme efter – på det grundlag får Hercegovina i København tre kattepoter.

TITEL: Hercegovina

ADESSE: Bernstorffsgade 3 1577 København (vintersæson) / Vesterbrogade 3 1620 København (sommersæson – via Tivoli)

WEB: http://www.hercegovina.dk

BEDØMMELSE:     

Nørherredhus Hotel og Konferencecenter – Nordborg

15. juni 2012

Vi havde fundet et tilbud på nettet, hvor vi fik et ophold på Nørherredhus Hotel og Konferencecenter i Nordborg på Als til halv pris. Dette passede fortrinligt med at vi længe havde talt om at besøge Danfoss Universe, så vi kombinerede de to.

Opholdet inkluderede kaffe og sødt ved ankomst, 3 retters aftenmenu, overnatning og morgenbuffet.

Selve hotellet var ganske nydeligt, rent og pænt. Det var også meget stille, atmosfæren mindede lidt om et bibliotek. Vi talte per automatik meget sagte, mens vi var der. Det skal dog også siges, at Nordborg  by var næsten livløs fredag eftermiddag, da vi ankom, så man skal ikke tage til Nordborg for at opleve noget i Nordborg (med undtagelse af Danfoss Universe), men man kan godt bruge stedet som base.

Kaffe og “sødt” var lidt begrænset. Det blev serveret ved nogle borde i receptionsområdet, og udover os var der kun ét andet par. Det søde bestod af nogle OK købesmåkager, så det var ikke det mest spændende. Hvis man kan få afslag i prisen ved at framelde sig kaffe og sødt ved ankomst går man ikke glip af noget. Der ligger et par supermarkeder ikke så langt fra hotellet, hvor man uden problemer kan købe sine egne småkager, hvis man har lyst til det.

Aftensmaden bestod som sagt af tre retter. Det så ud til at restauranten har det samme menukort hele året, så det er ikke variation, de vinder kunder på. Menukortet var fremstillet både på hotellets hjemmeside og i deres reception, så vi havde på forhånd kigget på hvad de havde af retter. Det var ikke udspecificeret i tilbudet, hvorvidt vi selv kunne vælge eller om menuen ville blive sammensat for os, men det viste sig at være det sidste.

Forretten var tartelet med høns og asparges. Menukortet kalder det godt nok “Tarteletter med høns i asparges”, men man får kun én. Jeg er ret glad for tarteletter, og selve hønsefyldet var godt. Kødet kom fra en kogt kylling, hvilket man kan se på det trevlede kød, og det smagte fint. Men én tartelet til 65 kr.? Vores menu var selvfølgelig inkluderet i prisen på vores ophold, så jeg skal ikke kunne sige, om folk der blot besøger restauranten og bestiller a la carte får mere end én, men hvis man kun får én tartelet er det en fuldstændig latterlig pris. Tarteletter er så nemme, så hurtige og så billige at lave, at restauranter kan tjene ubegribeligt meget på dem. Det er også derfor at jeg aldrig bestiller tarteletter på restaurant, for man får aldrig sine penges værdi retur. Men som sagt smagte den godt.

Vi havde som nævnt studeret menukortet og talt om hvilken ret vi ville vælge, hvis vi fik lov til det. Menukortet bød fx på linguine med tigerrejer og krabbekød, hamburger og en god steak, så der er noget for enhver smag. Vi fik ingen af delene. Vi fik wienerschnitzel med ærter og kartofler. Wienerschnitzel har mulighed for at være udmærket, og skal derfor ikke afvises ved ordlyden alene, men det var også uden tvivl den absolut kedeligste ret på deres menukort, og det var ikke engang lavet godt. Wienerschnitzlen var ikke stegt ensartet – på de tynde steder var den meget tør, mens de tykkere stykker var noget bedre. Paneringen var kedelig og manglede krydderi. De stegte kartofler var sådan set udmærket; de havde den rette konsistens, men ærterne var blot optøet fra frost.

Hvis man nu havde stegt kødet til perfektion, brugt nye danske kartofler og nye friske ærter eller andre sæsonbestemte grøntsager, så kunne det have været en god ret. I stedet var det meget tydeligt at hotellet ikke havde tænkt sig at spilde tid på at forsøge at imponere sine gæster med deres madkundskaber, gæsterne skulle blot spises af med det hurtigste og det nemmeste og det billigste de havde på menukortet. Er det det samme de serverer for alle, som booker et ophold med aftensmad – hver gang? Det ved jeg ikke, men der var ikke gjort noget som helst forsøg på at inspirere os til at komme igen. Det mindste de kunne have gjort var at give os valget mellem wienerschnitzlen og den stegte rødspætte, som begge er rimeligt hurtige at lave, for blot at simulere en vis form for initiativ, men det var der intet af. Ja, jeg var skuffet. Jeg har ikke noget imod at de sammensætter menuen, men de kan da lægge bare en smule indsats for dagen. Simple retter er kun gode, hvis man gør det ordentligt.

Desserten var et stykke islagkage. Det var ikke særlig stort, men smagte ganske udmærket. Det var i to lag (erfaring har lært mig at blot fordi en restaurant kalder noget “islagkage”, betyder det ikke, at det rent faktisk er det – faktum: islagkage har mere end ét lag, ellers er det bare is). Chokoladelaget var udmærket, men nougatisen smagte fortrinligt og havde en smule knas i. Det hele var nydeligt præsenteret, og der var knas både på toppen og bunden af islagkagen, hvilket jeg synes var et fint plus.

Restauranten var meget stille denne fredag aften, og bortset fra et eller to borde havde alle gæsterne (der var cirka syv borde i brug) købt deres ophold på tilbud. Dette var noteret ned på de reservationskort, der var sat på bordene, så vi selv kunne finde vores plads. Der var kun én tjener til at servicere alle, så hun havde lidt travlt og gjorde et fint stykke arbejde. Hun var høflig og vi skulle ikke vente længe på hverken mad eller drikkevarer. Havde de ikke udsendt det tilbud vi købte, ville der have været meget tomt i restauranten.

Næste dag indtog vi store mængder af morgenbuffeten, da vi ladede op til vores besøg i Danfoss Universe. Jeg blev overrasket over hvor stort et udvalg der egentlig var. Det var også meget nydeligt sat op. Der var flere forskellige slags rundstykker, som dog var en anelse tørre, rugbrød, nutella i form af ét stort glas, som vi forsøgte at tømme uden held, flere slags syltetøj og noget jeg måske tror var honning serveret i en hvid skål. Kedelig røræg med bittesmå stykker bacon stegt til ukendelighed, blødkogte æg der rent faktisk var blødkogte (bravo for det), to slags yoghurt, forskellige mysli- og morgenmadsprodukter, frisk frugt og frugtsalat, tre slags kødpålæg og omtrent samme mængde oste. Dertil kaffe, te, vand, mælk og juice. Udvalget var som sagt meget imponerende, men det smagte ikke helt så godt, som det så ud, især røræggene var skuffende. Til gengæld var de blødkogte æg meget positive (det er svært at lave blødkogte æg i store mængder, da de tit når at blive hårdkogte førend vi spiser dem).

Ved afgang købte vi vores indgangsbilletter til Danfoss Universe i receptionen, hvilket betød at vi fik en lille rabat. Hotellet har et ophold, hvor hotellets pris inkluderer billetter til Danfoss Universe, og de har også andre lignende arrangementer til andre forlystelser i nærheden.

Nørherredhus Hotel er et ganske nydeligt og fredeligt sted, og morgenmaden og dens udvalg var meget fint. Jeg kunne måske godt finde på at bruge stedet som base en anden gang – men jeg ville ikke bestille en overnatning inklusive aftensmad. Maden var ikke god nok, og hotellet havde alt for meget fokus på at give deres tilbudskunder så lidt som muligt for pengene hellere end at skabe grobund for tilbagevendende kunder. Hvis jeg kommer igen, lægger jeg mine madpenge et andet sted.

Som hotel med overnatning og morgenbuffet får Nørherredhus tre kattepoter – men som aftenrestaurant får Nørherredhus Hotel og Konferencecenter i Nordborg to kattepoter, og da dette primært er en restaurantanmelderblog, er det de to kattepoter der hænger ved. Tarteletten smagte fint, men man fik for lidt for pengene, hovedretten var middelmådig, og desserten var god. Dette munder i sidste ende ud i to kattepoter.

TITEL: Nørherredhus Hotel og Konferencecenter

ADRESSE: Mads Clausensvej 101, 6430 Nordborg

WEB: http://www.nhhus.dk/

BEDØMMELSE:     

Café Ulsted – Odense

11. februar 2012

Vi havde været ude at spise aftensmad på en anden restaurant, som herefter viste sig at være løbet tør for 1/3 af deres dessertkort (og ingen af de resterende tilgængelige retter tiltalte os), så vi betalte vores regning, forlod restauranten og endte så på Café Ulsted i Odense for at spise vores dessert.

Den venlige tjener var noget forundret, da vi sagde at vi gik direkte til desserten, men da vi forklarede situationen, var hun helt indforstået – og tænkte nok at den anden restaurants tab var deres gevinst.

Foran restauranten havde de sat et skilt med deres menu, og det var her at vi først blev trukket indenfor, da jeg så at de solgte chokoladekage med blødende indre, og det er jo en helt fantastisk dessert – i det mindste i teorien – så dét måtte jeg da have.

Som sagt så gjort, mens ledsageren bestilte deres hjemmelavede islagkage.

Chokoladekagen så nydelig ud og den indre kerne var som lovet dejligt flydende. Smagen var dog ikke helt i top. Konsistensen var god, men der var ikke rigtig nogen smag af chokolade i hverken selve kagen eller fyldet, så det kan ikke helt klassificeres som en fornøjelse. Det svære er dog at få midten helt rigtig, så der er potentiale i retten. Chokoladekagen blev serveret med en kugle vanilleis og lidt skåret frugt.

Ledsagerens islagkage holdt også hvad den lovede, idet den rent faktisk var lagt sammen i lag. Jeg har spist steder hvor restauranten af en eller anden grund ikke forstår “lag”-delen i ordet “lagkage” og tror at det er nok med kun én type is. Naturligvis skal der være mindst to lag før man overhovedet kan tale om lag, ellers er det bare en portion is.

Men her var der altså tale om lag, bestående af: chokolade, vanille og solbær, serveret med frugt. Igen var der dog problemer med smagen. Solbærisen smagte af ingenting, det var kun farven, der var gået igennem, og det samme kan siges om de to resterende lag. Man kunne dog smage at det var hjemmelavet is, man kunne smage fløden, så det er altid noget, og størrelsen var meget passende. En spændende isoplevelse kan vi dog ikke definere det som.

Efter desserten bestilte ledsageren kaffe og jeg valgte deres varme kakao med flødeskum. Det skal siges om tjeneren at hun var den eneste i butikken og klarede det meget fint med at rende frem og tilbage og servicere alle. Kaffen var ad libitum, og det var ikke nødvendigt at vinke hende over for at få fyldt op, hun holdt selv øje og kom forbi med kanden.

Flødeskummet smagte udmærket, men der var ikke så meget af det. Kakaoen var også i orden. Den blev serveret i et højt glas, hvilket så meget dekorativt ud, men det vanskeliggjorde selvfølgelig processen med at drikke kakaoen, da glasset var meget varmt og ikke udstyret med hank. Til både kakaoen og kaffen blev der serveret en lille chokoladesmåkage, som ikke smagte af så himmelsk meget, men det var udmærket og en fin lille gestus at få til sine varme drikkevarer.

Til kaffen bestilte vi også en omgang kransekagekonfekt, som jeg desværre må påpege var elendige. Hovedingrediensen i kransekage er marcipan. Nogle gange blander man æggehvider i massen før man bager den, andre gange bager man ren marcipan, men pointen er: Det handler om marcipan. Hvis kransekage ikke smager af marcipan, så er det ikke kransekage. De billige, langtidsholdbare kransekagestykker man kan købe i supermarkederne har i det mindste en kunstig smag af marcipan tilsat, men dem vi fik serveret på Café Ulsted smagte ikke af noget. Jo, de smagte af den meget dominerende mørke chokolade som bunden var blevet dyppet i, men det gør dem ikke til kransekage. Derudover var kransekagen også blevet brændt og havde en meget mørk, usmagelig farve. Jeg synes det siger mange dårlige ting om en restaurant, at de vælger at sætte sådan noget på bordet. Kransekagestykkerne var ikke pæne at se på og smagte dårligt. Udseendet alene skulle have gjort at restauranten kasserede dem og bagte en helt ny portion.

Desserterne kostede 65 kr. stykket, hvilket er en OK pris, skønt resultatet ikke var noget særligt. Kaffen og kakaoen kostede begge 36 kr., og kransekagestykkerne 21 kr. Det er ikke som sådan et dyrt sted, men det er heller ikke som sådan et godt sted.

Restaurantens fysiske opbygning var meget hyggelig. Der var plads på bordene, og der var plads til at man kunne konversere og hygge sig; der var en behagelig atmosfære. Personalet var også høfligt og venligt. Maden var dog ikke noget særligt. Jeg fik ikke noget serveret denne dag, som jeg har den store lyst til at spise igen, derfor kan jeg kun give Café Ulsted i Odense to kattepoter.

TITEL: Café Ulsted

ADRESSE: Vestergade 1, 5000 Odense C

WEB: http://www.cafeulsted.dk

BEDØMMELSE:     

Slukefter Kro – Vojens

31. december 2011

Nogle gange gider man ikke lave mad til nytår. Det er der mange restauranter, som er bekendt med, hvorfor de tilbyder en færdiglavet takeaway nytårsmenu. Det besluttede vi os for at gøre brug af til nytår 2011. Vi endte derfor med at bestille mad fra Slukefter Kro i Vojens.

Maden hentede vi selv uden nogen problemer, det hele var blevet pakket i små portioner, og der medfulgte en detaljeret beskrivelse akkompagneret af en masse billeder, hvor der stod hvad der hørte til hvilken ret, hvordan det skulle forberedes og forslag til præsentation på tallerkenen.

Nytårsmenuen var en fire retters menu, og første ret bestod af “Rulle af nytårstorsk med dild majo & friteret kapers”.

Første ret var forholdsvis simpel og skulle blot anrettes på tallerkenen – der var intet der skulle opvarmes eller lignende. Torskerullen smagte udmærket og de friterede kapers var meget spændende. Jeg kan ikke påstå at jeg er en kapers-person, men friteringen gjorde dem rent faktisk spiselige. Retten havde en passende størrelse, både i forhold til at det var en fire retters menu, men også i forhold til at hovedingrediensen er torsk, som er en meget dominerende smag. Den første bid smagte rigtig godt – den sidste bid var knapt så imponerende. Hertil blev der også serveret et rigtig godt hjemmebagt brød.

Anden ret var “Ande-foie gras rilette med tranebær-chutney og rød salat”.

Anderilletten var rigtig god – men igennem retten var der stukket en stor, fed klump fedt, som var virkelig ulækker at bide i. Det er muligt at nogen synes foie gras er helt fantastisk – fordi det er dyrt – men jeg er bekendt med hvordan det bliver lavet og undgår det derfor så vidt det er muligt. Desuden smagte det som sagt forfærdeligt, så jeg skrabede det ud af den ellers gode andepostej. Chutneyen smagte godt og passede fint til anderetten, og derudover var der også friske ærteskud og svampe til. Det var en fin ret med, igen, en passende størrelse, og jeg ville gerne spise den igen – uden foie gras.

Hovedretten bestod af oksekød serveret med selleripuré, urtekartofler, ovnbagte grøntsager og morkelsauce.

Hovedretten var den eneste ret, der krævede opvarmning. Sovsen skulle lige en tur i gryden, og resten fik en tur i ovnen. Her fandt vi dog at den medfølgende køreplan ikke helt passede med realiteterne, da den specificerede tid ikke var nok til at varme kødet op, hvorfor det måtte en tur i mikrobølgeovnen inden spisning.

Derudover var det dog en meget vellykket ret. Kødet smagte godt og var ikke blevet tørt efter genopvarmningen. Selleripuréen smagte fint af selleri uden at være overdøvende, men var dog en smule fed i smagen. Kartoflerne var gode og idéen med at udstikke dem og fylde midten op med en form for urte- og grøntsagsmikstur var interessant, og noget jeg selv vil prøve på et tidspunkt. Morkelsaucen var meget kraftig og havde udover morkler også en kraftig rødvinssmag. Det var en lidt for tung sovs for min smag.

Desserten bestod af en passionsmousse på chokoladebund serveret med passionsfrugtsauce, vanilleparfait og marinerede brombær.

Chokoladekagen var rigtig god og svampet. Brombær er normalt ikke mig, fordi jeg synes de stort set altid er sure – også selvom de er modne, men disse her smagte sødt og komplimenterede resten af retten fint. Passionsfrugtmoussen var god, men var ikke så kraftig i smagen. Derfor var passionssaucen et meget passende tilbehør, da saucen havde en fin stærk smag, for dem der gerne ville have at desserten smagte af lidt mere. Vanilleisen var også god, og helhedsindtrykket var godt, og brugen af passionsfrugt var spændende og anderledes.

Hele nytårsmenuen kostede 275 kr., så første konklusion er at det var billigt! Derudover var det rigtig god og varieret mad med en masse spændende nyheder. Der var nogle enkelte småting, som kunne forbedre måltidet, men generelt set var det en rigtig god oplevelse, og jeg ville ikke tøve med at bestille mad herfra igen. Derfor får Slukefter Kro i Vojens fire kattepoter.

TITEL: Slukefter Kro

ADRESSE: Tøndervej 16, 6500 Vojens

WEB: http://www.slukefter-kro.dk

BEDØMMELSE:     

Den Gamle Grænsekro – Christiansfeld

22. oktober 2011

Vi blev inviteret til 70 års fødselsdag hos ledsagerens familie, men det afholdt mig nu ikke fra at medbringe mit kamera med fuld intention om at anmelde maden. Arrangementet foregik på Den Gamle Grænsekro i Christiansfeld.

Opdækningen var udmærket med mange knive, gafler og glas, hvilket gav en meget ophøjet stil. Nogle af de mindre avantgarde gæste brugte den forkerte kniv til forretten, men tjenerne satte uden tøven erstatning ind – det var sikkert ikke helt uventet. Tallerkenerne var dog ikke af rent sølv, hvilket jeg kunne se på min tallerken, da noget af sølvet var skallet af. Jeg vil dog gerne tilføje, i tilfælde af at der foreligger tvivl herom, at jeg ikke forventede at få min mad serveret på et sølvfad. Det er jo ikke derhjemme.

Forretten var butterdej med laksefyld serveret med en lys sovs og en enkelt ensom reje i skald. Vi havde en mindre diskussion omkring min reje, som kun havde én klo, hvorvidt jeg havde fået den ringeste (den der er lettest at fange på grund af sit handicap) eller den stærkeste (den der kæmpede bravest og mistede sin ene klo i kampen). Vi fik aldrig mulighed for at undersøge emnet til bunds.

Et tip: Når du spiser skaldyr, så fjern altid den sorte streng. Det er tarmen. Personligt ønsker jeg ikke de ekstra proteiner.

Retten i sig selv smagte ganske udmærket. Butterdej og laks passede fint sammen, dog blev det en smule tørt, der hvor der ikke var sovs.

Et af kritikpunkterne ved arrangementet var hvor lang tid der gik, før hovedretten blev serveret. Der gik meget lang tid. Der gik omtrent en time fra vi satte os til hovedretten kom ind. Det tyder på dårlig planlægning, hvilket jeg ikke synes er i orden. De skal vide hvad de laver, når de arrangerer selskaber.

Til hovedretten hørte en kartoffelret – en art spansk kartoffeltortilla med spinat. Den var udmærket og en interessant afveksling fra de mere gængse “kogte, hvide kartofler”.

Sovsen var en sovs. Der er ikke så meget andet at sige til det.

Kødet var oksesteg og blev serveret med et mindre udvalg af letstegte grøntsager – sukkerærter, minimajs, små champignoner og gulerodsstave. Da det blev serveret så jeg umiddelbart at noget ikke passede sammen, men det var først lidt længere inde i middagen, at det gik op for mig hvad det var. Grøntsagerne. De smagte udmærket, de var stegt så de stadig havde en smule bid i sig, og især svampene var lækre. Men vi blev præsenteret for små ærter, små svampe og små majs – og store gulerødder skåret i mindre stykker. Jeg forstår pointen i at det ikke længere er sæson for små nye gulerødder, men så synes jeg personligt at de skulle have udeladt dem eller serveret noget andet til. Det ødelagde lidt det overordnede billede, som ellers så så fint og delikat ud med de små grøntsager.

Kødet var sejt. Det var der generel enighed om omkring bordet. Det skal dog siges at da hovedretten gik rundt anden gang, havde kødet fået lov til at hvile og smagte meget bedre. Jeg antager at de var faldet så langt bagud med hovedretten at de valgte at springe kødets hvileperiode over. Jeg ville faktisk hellere have ventet 20 minutter længere på maden og så fået godt kød end at blive præsenteret for sejt kød med det samme. De kræsne teenagepiger ved vores bord nægtede pure at spise det. Mange gæster tager kun én portion – og så er det ikke i orden at de skal nøjes med middelmådig mad.

Desserten var islagkage med chokoladesauce. Chokoladesaucen havde en god smag af chokolade og en fin konsistens men smagte en smule brændt, uden at dette dog ødelagde den.

Islagkagen var hjemmelavet, hvilket var tydeligt at smage. Der var to lag: Vanille og chokolade, og selvom vanillesmagen ikke var så gennemtrængende som jeg måske kunne have ønsket, kunne man med lethed smage fløden i isen, hvilket er tydelige tegn på at desserten er hjemmelavet. Chokoladeisen var også fin. Islagkagen havde på toppen et lag marcipan – ægte marcipan! Siderne var dækket af frisk flødeskum og lagkagen var pyntet med pistaciestykker og ananaskirsebær.

Til kaffen blev der serveret småkager i nøje afmålte portioner. Hvis bordet var dækket til fire, så var der fire småkager af hver type. Personligt synes jeg dette virker meget småt. Det er ikke fordi vi har tænkt os at grovæde i småkager (vi har lige rejst os fra en tre-retters menu), og det ser meget nærigt ud når man ser det anrettet.

Det var heller ikke fordi småkagerne som sådan smagte godt. Der var jødekager, som smagte af absolut ingenting, ikke engang af sukker. Nogle kokoskager med en smule glasur ovenpå, som smagte lidt af kokos. Og nogle brunkagelignende småkager med chokolade- og nøddestykker i, som heller ikke smagte af noget.

De sidste småkager var kransekagestykker med en nød på toppen og et tykt lag mørk chokolade på bunden. Det var de eneste småkager, der var værd at sætte tænderne i. Kransekagemassen var blød og saftig og chokoladen var ægte mørk chokolade.

Vinene serveret under middagen var udmærkede og nogle, der appellerede til de fleste ganer. Tjenerne var venlige, høflige og professionelle (bortset fra da jeg næsten fik islagkage i hovedet, men det er tilgivet for længst). Der var tre borde med en tjener til hver, og de holdt nøje øje med at de begyndte med alle serveringer på nøjagtig samme tid.

Kroen ligger lidt afsides, hvilket også er udmærket, hvis man ikke ønsker at se biler komme drønende forbi hele tiden.

I det store hele smagte al maden udmærket, men … Det var ikke i orden at hovedretten tog så lang tid at blive serveret, og det var ikke i orden at første ombæring af kødet var sejt. Jeg har overvejet hvordan jeg skulle anmelde stedet, da jeg som gæst selvfølgelig ikke er bekendt med prisen og derfor ikke kan sammenligne pris med kvalitet.

Hvis det var en restaurant, jeg havde spist på, ville jeg – uden at kende prisen – have givet dem tre kattepoter for maden, men nu var vi der i selskabs øjemed, og så er det en anden type bedømmelse jeg skal have fat, og medmindre det var et godt tilbud, så kan jeg kun give Den Gamle Grænsekro i Christiansfeld to kattepoter. Maden var udmærket, men jeg kan desværre ikke anbefale stedet til selskab. Ventetiden med kødet og første portions kvalitet er ikke noget jeg selv vil risikere, skulle jeg holde en fest.

Da jeg dog som sagt ikke kender prisen, sætter jeg anmeldelsen ind under både to og tre kattepoter, og så kan man så selv bedømme.

TITEL: Den Gamle Grænsekro

ADRESSE: Koldingvej 51, 6070 Christiansfeld

WEB: http://www.graensekroen.dk

BEDØMMELSE:          –