27. juli 2012

Sommerferien i København bød som sædvanlig på aftensmad på en af Tivolis restauranter, denne gang på Hercegovina. Som sædvanlig havde jeg nærstuderet restaurantens hjemmeside hjemmefra og var blevet tiltrukket af muligheden for helstegt pattegris. Det er ikke så tit, at man får dette at spise – det kræver en grill af de rette proportioner og en større menneskemængde for at få det spist.

Der var ikke de store tvivl omkring hvad vi ville bestille, og vi bestilte det samme som de fleste andre, der besøger restauranten, hvilket vil sige buffeten.

Det var en forholdsvis stor buffet med meget at vælge imellem, både af kroatiske specialiteter og gængse danske retter. Der var to slags supper, blandt andet en gullaschsuppe, som jeg synes var lidt tynd med lidt for udvandede grøntsager og ikke nok smag, kødet smagte dog udmærket. Den var dog OK, skønt ikke noget særligt. Dertil også enorme stykker brød, som godt kunne tænkes at være hjemmebagt.

Af fiskeretter var der en stor saltindbagt fisk, som jeg dog ikke smagte, da den var fyldt med ben (jeg er for doven til at gide at pille dem ud selv), og herudover også en art friturestegt fisk, med en let konsistens, som var ganske udmærket. Der var ingen helstegt pattegris, desværre, til gengæld stod kødkokken og lavede nogle enorme grillspyd på grillen, og stegte ved siden af dette også kyllingelår og en art aflange bøffer. Der var også gode, stærke kroatiske pølser og lammekød. Hertil blev serveret et par forskellige pastasalater, noget der mindede om spaetzle, kartofler og ris.

Der var tarteletter med ærter fra dåse og kylling, men tarteletsovsen var alt for tynd og var fuldstændig kold. Der var et fad med tarteletskaller, som man selv kunne fylde op fra gryden ved siden af. Der var også et par kroatiske gryderetter, og nogle andre typer tilbehør, som der var noget mere smag i end i den tidligere nævnte gullaschsuppe. Salatbaren var jævnt kedelig, og det er ikke den man kommer efter. Der var risfyldte vinblade, som jeg ikke er helt ekspert i at udtale mig om, da jeg synes de smagte for eddike-agtigt, men det er muligvis sådan de skal smage. Majskernene var af virkelig ringe karakter. Der var nogle salatblade smidt sammen med en smule anden fyld, men der var ikke noget specielt spændende. Hvis man tager på Hercegovina, er det for kødets skyld.

Der var generelt et stort udvalg af især kødretter og også fiskeretter. De danske indslag på menukortet var kedelige og ikke veludførte (jeg er ikke specielt interesseret i at spise kolde tarteletter). Når en restaurant ligger så tæt på  Tivoli, er der behov for at stille mange forskellige målgrupper tilfredse, derfor forstår jeg pointen i (også) at have danske retter på menukortet.  Jeg kan lettere tilgive en etnisk restaurant med danske retter, hvis de etniske retter er gode – jeg kan ikke udtale mig om andre, men hvis jeg tager på en italiensk / vietnamesisk / mexikansk / kroatisk restaurant, så er det for at spise italiensk / vietnamesisk / mexikansk / kroatisk mad, ikke dansk mad. De kroatiske retter var langt bedre end de danske, og det var spændende med det åbne ildsted og kokken, der stod og tilberedte kødet lige foran os. Kødet var ganske udmærket, så hvis man er kødspiser, så er Hercegovina et udmærket sted at besøge.

Der var dog ikke noget, der rigtigt gav mig lyst til at komme igen. Det var lidt kedeligt, og selvom jeg forstår grunden til de danske retter, så fjernede det meget af den kroatiske autenticitet, hvilket gjorde buffeten mindre spændende, og til 219 kr. (199 kr. søndag – torsdag) synes jeg ikke at man får nok valuta hjem igen. Jeg er lidt splittet omkring den endelige bedømmelse, da jeg ved at jeg ikke har tænkt mig at komme igen, men jeg vil ikke fraråde andre at gøre det. Hvis man kommer for kødet, så er der noget at komme efter – på det grundlag får Hercegovina i København tre kattepoter.

TITEL: Hercegovina

ADESSE: Bernstorffsgade 3 1577 København (vintersæson) / Vesterbrogade 3 1620 København (sommersæson – via Tivoli)

WEB: http://www.hercegovina.dk

BEDØMMELSE: