18. juni 2011
Nogle gange har man brug for at komme ud og spise, bare for at opleve lidt nyt. Det skulle så være i dag. Jeg er jo nyindmeldt i sejlerklubben, og vi skulle jo af sted i denne weekend, så hvilken havn i nærheden tilbød nogle gode retter til favorable priser? Valget faldt på Brasseri Skipperstuen på Dyvig Badehotel på Als. Alt skal jo prøves én gang.
Det var måske ikke det bedste sejlervejr – der var heller ikke mange andre ude end os. Regnen silede ned og bølgerne stod højt, så katte og bøger fløj rundt i salonen. Men vi nåede da helskinnede frem.
Vi havde bestilt bord til kl. 18. Egentlig havde vi først udbedt os bord til kl. 18.30, men da vi ringede og bestilte bord, fik vi at vide, at de kunne finde på at sælge bordet igen til kl. 20, så vi ændrede mening. Dette trak selvfølgelig med det samme anmeldelsen et hak ned. Hvis jeg er ude og spise, så skal der ikke stå en eller anden tjener og ånde mig i nakken for at få mig til at sluge maden så de kan få nye kunder ind! Hvis de ikke er interesseret i vores tilstedeværelse, skulle de ikke have taget imod vores reservation. Sådan har jeg det lige med det. Men alt skal jo prøves én gang.
Vi mødte op på hotellet, et ganske nydeligt sted og stadig nyt og pænt at se på. Der var lidt forvirring om hvor vi skulle gå hen da vi først var kommet indenfor. Der var ingen skiltning og der var ikke lige umiddelbart nogen i nærheden, som vi kunne spørge. Så lagde vi dog mærke til at ordet “SKIPPERSTUEN” stod med kurvet skrift over en af dørene, så vi bevægede os i den retning. En tjener poppede op af en æske, og vi blev venligst ført til vores reserverede bord.
Udstoppede fugle og kajakker og diverse andet pynt med maritimt tema stod og hang rundt omkring i lokalet og i loftet. Stolene var ikke ens, og det hele havde et lidt rodet udseende. Det gav ikke udtryk af at være en restaurant af høj rang, men det lignede en gammel skipperstue og det inspirerede til lidt nonchalant hygge.
Vi blev serviceret af to meget flinke unge mænd. Hatten af for tjenerne, de var vældig flinke, helt sikkert et plus. En brødkurv med smør blev hurtigt sat frem på bordet, og gratis isvand kom også frem. Stemningen var meget hyggelig, og da en dame et par borde væk spurgte om hun måtte få resten af sin mad med hjem i en doggybag, blev dette hurtigt imødekommet uden brok. Med alt den snak om madspild i Danmark, gør vi jo miljøet en tjeneste ved at få den mad, vi har betalt for, med hjem til lidt natmad eller en resteaften. Resteaftener er generelt spændende hjemme hos os – men nu bevæger vi os vist bort fra emnet.
Brødet var lækkert og nybagt, dog var der måske lidt for lidt til tre personer – jeg er dog også stor fan af friskbagt brød med smør, så det er muligvis min egen fejl. Der var to slags brød – et almindeligt baguette og et lidt mere særligt baguette med små olivenstykker i. Det sidste var der dog kun to stykker af, hvorfor jeg mener der måske var for lidt til et selskab på tre. Vi vil vel alle smage det hele? Også selvom jeg tiltuskede mig begge stykker af olivenbrødet – mine medmennesker var for langsomme.
Vi besluttede os for at nøjes med en hovedret og dessert, hvilket sikkert var fornuftigt nok, selvom tanken om tarteletter til forret var meget tillokkende. Den ene herre valgte husets wienerschnitzel, jeg selv gik efter anden, og den anden herre bestilte en entrecôte med kryddersmør. Der gik ikke lang tid før maden blev serveret, og det så ganske udmærket ud.
Wienerschnitzlen blev serveret med ærter, kartofler og ægte smørsauce. Schnitzlen var måske blevet en anelse forbrændt i kanterne – men vi tilgiver det. Anden – en confit de canard – var velsmagende og god i konsistensen. Den blev serveret med små persilleristede kartofler, samme slags som wienerschnitzlen, som også smagte meget godt. Dertil var der salat. Og når de skriver “salat”, så mener de rent bogstaveligt “salatblade” – dér ønskede jeg mig en lidt større blanding af grøntsager. Salat er fint – men der er da andre grøntsager der passer til and. Den anden herre fik en fin entrecôte – pink, lige som den er bedst. Kødet var serveret med en cirkel dejlig kryddersmør på toppen og hotellets håndskårne pommes frites, som de åbenbart er meget stolte af, de fulgte i hvert fald med de fleste af retterne og kunne også bestilles ved siden af. De var bestemt også ganske gode og havde den rigtige pommes frites smag, som nogle “hjemmelavede” pommes friter godt kan mangle. Herren mente dog at der var for få af dem og så sig nødsaget til at stjæle nogle af mine kartofler. Pommes fritene blev serveret med en hjemmerørt mayonaisse, som dog ikke faldt i vores smag. Vi mente den smagte lidt underligt, men det er selvfølgelig smag og behag.
Til desserten stillede vi os vanskelige igen og bestilte atter engang hver vores ret. Den ene herre valgte husets hjemmelavede islagkage, jeg gik efter pandekager med is og jordbær, og den anden herre fik sin crème brûlée.
Den hjemmelavede is var efter sigende god – en hjemmelavet flødeis med hakket chokolade i. Jeg vil dog påpege at der trods navnet ikke var tale om en islagkage, da islagkager er i lag og derfor af princip ikke kan bestå af kun én type is. Crème brûlée er en fantastisk ret, som det er svært at ødelægge, og det var bestemt heller ikke lykkes hotellet her. Cremen var god, og man kunne se de ægte vanillekorn svømme rundt i den (eller nok rettere størknet i den). Den blev serveret i en lav men bred skål, hvilket gav en større brændt sukkeroverflade, og var bestemt et plus.
Jeg fik serveret en enkelt (stor) pandekage, som var blevet bagt tidligere, derefter foldet sammen og stegt på panden i smør og sukker umiddelbart inden servering. Den ekstra bagning og sukkeret gav pandekagen en dejlig sprødhed – desværre forsvandt varmen fra pandekagen hurtigt igen, som den jo har tendens til med genopvarmede pandekager, og det gjorde det meget tydeligt i smagen at det ikke var friske pandekager, der var tale om. Den var udmærket – men jeg tænker at det ville have været en større fornøjelse, hvis de havde genopfundet retten “pandekager med is og jordbær” og i stedet skåret pandekagen i mindre stykker og stegt dem som nævnt i smør og sukker for at få dem ekstra sprøde – hvis de nu insisterede på at bage pandekagerne lang tid i forvejen. Der er nu ikke noget til hinder for at have en kande pandekagedej stående på køl og så lige bruge to minutter på at bage nogle friske. Men som man nu vil. Pandekagen blev serveret med en god portion kvalitetsvanilleis (a la carte d’or), og en nydelig jordbærkompot i en lille skål ved siden af. Dertil ét enkelt friskt jordbær skåret i halve. Jeg synes dog at når man kommer i jordbærsæsonen, så ville det være bedre at ofre lidt ekstra på friske jordbær – i stedet for kun at servere et enkelt. Så kunne man eventuelt skære lidt ned på jordbærkompotten, hvis man følte at man skulle spare et sted. Personligt ville jeg da have værdsat gode friske danske jordbær – findes der noget der er meget bedre?
De to herrer delte en af husets vine, som også fik ros. Kanden med vand blev fyldt op automatisk – men brødkurven blev stående på bordet under hele måltidet. Den blev hverken fjernet eller fyldt op.
Konklusionen er at det var et ganske nydeligt sted med høfligt og venligt personale. Tjenerne gik jævnligt runder i lokalet for at tjekke at alt var som det skulle være, de var hurtige og beredvillige. Store plus til dem. Maden var også god og er et besøg værd. Det regnede voldsomt mens vi var der, men ellers er omgivelserne også værd at tage med. Badehotellet ligger naturligvis ned til vandet, og der er fine mulighed for at tage en gåtur enten før eller efter maden. Der var dog enkelte behov for forbedringer – men stor mulighed for at hæve niveauet det ekstra tak.
De små ønskede justeringer gør at stedet får tre kattepoter, med lidt indsats kan de komme op på fire. Prisniveauet er fint – den dyreste hovedret var entrecôten til 245 kr, de to andre kostede 168 kr. og 198 kr. Desserterne til 72 kr. og 78 kr. ligger dog en smule dyrt.
Og det var hvad der var på menukortet i dag.
TITEL: Brasseri Skipperstuen
ADRESSE: Dyvig Badehotel, Dyvigvej 31, Holm, 6430 Nordborg
WEB: http://www.dyvigbadehotel.dk
BEDØMMELSE:
Madelskernes Menukort 